Omregning fra Tebioktetter per sekund til Mebioktetter per sekund

Information om Tebioktet per sekund (Tio/s)

Tebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 gibioktetter pr. sekund, altså to i fyrretyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Tio/s. Den er teraoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 10 procent.

Intet uden for en stor maskine flytter data så hurtigt. Takten beskriver hukommelsesbåndbredden i en accelerator med stablet hukommelse, det indre væv i en højklasset processorkapsel, eller den samlede gennemstrømning i et parallelt filsystem spredt over tusinder af diske. Alt dette er bygget af binære strukturer, og deres summer er binære mængder delt med tid.

Det er inden for højtydende beregning, enheden skrives oftest. En superdatamats lagringssystem angives efter, hvor mange tebioktetter pr. sekund det kan levere til beregningsknuderne, for det tal afgør, hvor hurtigt en simulering kan gemme sin tilstand og genoptage. En maskine, der regner hurtigt, men skriver langsomt, bruger tiden på at vente.

Forskellen på ti procent i forhold til den decimale enhed er betydningsfuld i den sammenhæng. Et filsystem indkøbt til at levere 10 teraoktetter pr. sekund og et, der leverer 10 tebioktetter pr. sekund, afviger med en hel teraoktet pr. sekund, hvilket i et anlæg af den størrelse udgør en betydelig del af udstyrsbudgettet.

I bit er én tebioktet pr. sekund 8 tebibit pr. sekund, og i decimale vendinger omkring 1,1 teraoktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt på fire forskellige måder er hverdag på dette niveau, for lagringsbranchen, hukommelsesbranchen, netbranchen og standardiseringsorganerne foretrækker hver sin.

Som dagligdags sammenligning ville én tebioktet pr. sekund fylde en stor forbrugerharddisk på cirka tyve sekunder. Ingen ydre grænseflade bærer dette; tallet beskriver bevægelse mellem komponenter inden for et enkelt system, hvor ledningerne er korte, og hvor meget mange af dem arbejder parallelt.

Grafikprocessorer har bragt takten inden for rækkevidde af en enkelt komponent. En stak hukommelse med høj båndbredde, bundet direkte til processorchippen, leverer langt mere end en tebioktet pr. sekund til den processor, der bruger den, og et kort med flere sådanne stakke når nogle stykker. Det er den båndbredde, og ikke den nøgne regnehastighed, der begrænser oplæringen af store modeller: regneenhederne står stille, hvis hukommelsen ikke kan holde dem mætte. Samme ræsonnement forklarer, hvorfor de, der udformer superdatamater, lægger lige så megen møje i vejene mellem hukommelse og processor som i processorerne selv, og hvorfor takten angives i binære enheder, når den beskrevne hukommelse adresseres i topotenser.

Én tebioktet pr. sekund svarer til 1024 gibioktetter pr. sekund, 1 099 511 627 776 oktetter pr. sekund eller omkring 1,100 teraoktetter pr. sekund.

Information om Mebioktet per sekund (Mio/s)

Mebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 048 576 oktetter pr. sekund, altså 1024 kibioktetter pr. sekund. Symbolet er Mio/s. Det er den enhed, hvori diskprøver, kopieringsværktøjer og sikkerhedskopiprogrammer melder, og en af de få binære enheder, de fleste ser jævnligt uden at mærke det.

Lagringsmåling frembringer den af sig selv. En prøve skriver og læser blokke, hvis størrelse er en topotens, tager tid på arbejdet og dividerer. Resultatet er en binær takt, og at melde den som sådan bevarer regningen. Et værktøj, der regnede om til decimale megaoktetter, ville indføre en justering på 4,9 procent uden andet formål end at passe ind i en markedsskik.

De fem procent er præcis dér, hvor de to skikke går fra hinanden synligt for forbrugeren. En disk averteret til 550 megaoktetter pr. sekund og målt til 524 mebioktetter pr. sekund yder nøjagtig det lovede; tallene afviger kun, fordi det ene er decimalt og det andet binært. En stor del af klagerne over lagringsydeevne er denne regning læst som en mangel.

For dagligdags størrelser kopierer én mebioktet pr. sekund et fotografi på tre sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Moderne diske kører hundreder eller tusinder af gange hurtigere, så enheden er i dag den finhed, hvormed små forskelle meldes, og ikke hele tallets målestok.

Enheden optræder også i målinger af hukommelse og mellemlager, i gennemstrømningsrapporter for databaser og i uddata fra de lavniveaukommandoer, der skriver diskaftryk. Alle tæller i binære blokke, fordi de underliggende strukturer er binære, og alle melder i mebioktetter pr. sekund, fordi det er, hvad optællingen delt med tiden giver.

Vanen med at skrive det lille i er værd at beholde. Den koster ét tegn og fortæller en senere læser, hvilken af de to skikke der frembragte tallet, en oplysning ingen sammenhæng gengiver, når den først er udeladt.

Én mebioktet pr. sekund svarer til 1 048 576 oktetter pr. sekund, 1024 kibioktetter pr. sekund eller omkring 1,049 megaoktetter pr. sekund.