Omregning fra Tebioktetter per sekund til Petaoktetter per sekund

Information om Tebioktet per sekund (Tio/s)

Tebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 gibioktetter pr. sekund, altså to i fyrretyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Tio/s. Den er teraoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 10 procent.

Intet uden for en stor maskine flytter data så hurtigt. Takten beskriver hukommelsesbåndbredden i en accelerator med stablet hukommelse, det indre væv i en højklasset processorkapsel, eller den samlede gennemstrømning i et parallelt filsystem spredt over tusinder af diske. Alt dette er bygget af binære strukturer, og deres summer er binære mængder delt med tid.

Det er inden for højtydende beregning, enheden skrives oftest. En superdatamats lagringssystem angives efter, hvor mange tebioktetter pr. sekund det kan levere til beregningsknuderne, for det tal afgør, hvor hurtigt en simulering kan gemme sin tilstand og genoptage. En maskine, der regner hurtigt, men skriver langsomt, bruger tiden på at vente.

Forskellen på ti procent i forhold til den decimale enhed er betydningsfuld i den sammenhæng. Et filsystem indkøbt til at levere 10 teraoktetter pr. sekund og et, der leverer 10 tebioktetter pr. sekund, afviger med en hel teraoktet pr. sekund, hvilket i et anlæg af den størrelse udgør en betydelig del af udstyrsbudgettet.

I bit er én tebioktet pr. sekund 8 tebibit pr. sekund, og i decimale vendinger omkring 1,1 teraoktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt på fire forskellige måder er hverdag på dette niveau, for lagringsbranchen, hukommelsesbranchen, netbranchen og standardiseringsorganerne foretrækker hver sin.

Som dagligdags sammenligning ville én tebioktet pr. sekund fylde en stor forbrugerharddisk på cirka tyve sekunder. Ingen ydre grænseflade bærer dette; tallet beskriver bevægelse mellem komponenter inden for et enkelt system, hvor ledningerne er korte, og hvor meget mange af dem arbejder parallelt.

Grafikprocessorer har bragt takten inden for rækkevidde af en enkelt komponent. En stak hukommelse med høj båndbredde, bundet direkte til processorchippen, leverer langt mere end en tebioktet pr. sekund til den processor, der bruger den, og et kort med flere sådanne stakke når nogle stykker. Det er den båndbredde, og ikke den nøgne regnehastighed, der begrænser oplæringen af store modeller: regneenhederne står stille, hvis hukommelsen ikke kan holde dem mætte. Samme ræsonnement forklarer, hvorfor de, der udformer superdatamater, lægger lige så megen møje i vejene mellem hukommelse og processor som i processorerne selv, og hvorfor takten angives i binære enheder, når den beskrevne hukommelse adresseres i topotenser.

Én tebioktet pr. sekund svarer til 1024 gibioktetter pr. sekund, 1 099 511 627 776 oktetter pr. sekund eller omkring 1,100 teraoktetter pr. sekund.

Information om Petaoktet per sekund (Po/s)

Petaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind teraoktetter pr. sekund, eller otte petabit pr. sekund. Symbolet er Po/s. Den beskriver den samlede indre båndbredde hos de største beregningsmaskiner snarere end nogen enkelt forbindelse, og findes som sum og ikke som en takt, noget kan holde på egen hånd.

Det tydeligste tilfælde er sammenkoblingsnettet i en superdatamat af exaklasse. En sådan maskine har titusinder af knuder, hver knyttet til nettet med hundreder af gigaoktetter pr. sekund, og summen over hele vævet når petaoktetter pr. sekund. Det tal er grunden til, at sådanne maskiner kan køre én enkelt beregning spredt over hele systemet i stedet for mange små uafhængige.

Hukommelsesbåndbredden lægges sammen på samme måde. En maskine med ti tusind acceleratorer, hver med flere teraoktetter pr. sekund lokal båndbredde, har samlet titals petaoktetter pr. sekund. Om den sum betyder noget, afhænger helt af beregningen: et problem, der kan deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge den; et, der ikke kan, kan ikke.

Datacentrenes net når også dette område. Den samlede kapacitet af omkoblingsvævet inde i et meget stort anlæg, med hver forbindelse mellem hvert skab medregnet, måles i petaoktetter pr. sekund. Konstruktionsmålet er, at hver server skal nå enhver anden ved næsten fuld hastighed, hvilket kræver langt mere indre kapacitet end anlæggets ydre forbindelser.

Som skala ville én petaoktet pr. sekund overføre hele indholdet af et stort nationalarkiv på ét sekund eller fylde hver harddisk, der fremstilles på et døgn, på cirka et minut. Intet lagringssystem kan fodre data i den takt, og intet kan optage dem; tallet beskriver bevægelse inde i en maskine, mellem hukommelse og processorer, hvor intet som helst lagres.

Enheden tjener også i den optiske forskning, hvor en enkelt fiber, der bærer én petabit pr. sekund, er 125 teraoktetter pr. sekund, og et forsøgssystem, der lægger flere sådanne fibre sammen, nærmer sig petaoktetten. De tal kommer fra laboratorier og ikke fra noget udlagt.

Én petaoktet pr. sekund svarer til 1000 teraoktetter pr. sekund, 8 petabit pr. sekund eller omkring 0,8882 pebioktetter pr. sekund.