Omregning fra Tebioktetter per sekund til Gibibit per sekund

Information om Tebioktet per sekund (Tio/s)

Tebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 gibioktetter pr. sekund, altså to i fyrretyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Tio/s. Den er teraoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 10 procent.

Intet uden for en stor maskine flytter data så hurtigt. Takten beskriver hukommelsesbåndbredden i en accelerator med stablet hukommelse, det indre væv i en højklasset processorkapsel, eller den samlede gennemstrømning i et parallelt filsystem spredt over tusinder af diske. Alt dette er bygget af binære strukturer, og deres summer er binære mængder delt med tid.

Det er inden for højtydende beregning, enheden skrives oftest. En superdatamats lagringssystem angives efter, hvor mange tebioktetter pr. sekund det kan levere til beregningsknuderne, for det tal afgør, hvor hurtigt en simulering kan gemme sin tilstand og genoptage. En maskine, der regner hurtigt, men skriver langsomt, bruger tiden på at vente.

Forskellen på ti procent i forhold til den decimale enhed er betydningsfuld i den sammenhæng. Et filsystem indkøbt til at levere 10 teraoktetter pr. sekund og et, der leverer 10 tebioktetter pr. sekund, afviger med en hel teraoktet pr. sekund, hvilket i et anlæg af den størrelse udgør en betydelig del af udstyrsbudgettet.

I bit er én tebioktet pr. sekund 8 tebibit pr. sekund, og i decimale vendinger omkring 1,1 teraoktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt på fire forskellige måder er hverdag på dette niveau, for lagringsbranchen, hukommelsesbranchen, netbranchen og standardiseringsorganerne foretrækker hver sin.

Som dagligdags sammenligning ville én tebioktet pr. sekund fylde en stor forbrugerharddisk på cirka tyve sekunder. Ingen ydre grænseflade bærer dette; tallet beskriver bevægelse mellem komponenter inden for et enkelt system, hvor ledningerne er korte, og hvor meget mange af dem arbejder parallelt.

Grafikprocessorer har bragt takten inden for rækkevidde af en enkelt komponent. En stak hukommelse med høj båndbredde, bundet direkte til processorchippen, leverer langt mere end en tebioktet pr. sekund til den processor, der bruger den, og et kort med flere sådanne stakke når nogle stykker. Det er den båndbredde, og ikke den nøgne regnehastighed, der begrænser oplæringen af store modeller: regneenhederne står stille, hvis hukommelsen ikke kan holde dem mætte. Samme ræsonnement forklarer, hvorfor de, der udformer superdatamater, lægger lige så megen møje i vejene mellem hukommelse og processor som i processorerne selv, og hvorfor takten angives i binære enheder, når den beskrevne hukommelse adresseres i topotenser.

Én tebioktet pr. sekund svarer til 1024 gibioktetter pr. sekund, 1 099 511 627 776 oktetter pr. sekund eller omkring 1,100 teraoktetter pr. sekund.

Information om Gibibit per sekund (Gibit/s)

Gibibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 073 741 824 bit pr. sekund. Symbolet er Gibit/s. Den er gigabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger i dag med 7,4 procent, nok til at betyde noget i enhver teknisk specifikation.

Enheden hører til en maskines indre og ikke til nettet. Hukommelsesbusser, processorsammenkoblinger og forbindelserne mellem kredse på samme kort flytter alle et antal bit, der er en topotens pr. klokcyklus, så deres gennemstrømning udtrykkes naturligt med en binær forstavelse. En fireogtres bit bred bus, klokket ved en given frekvens, giver en takt, der er et binært mangefold af den frekvens.

Netteknikken er derimod decimal hele vejen. Gigabit-Ethernet bærer nøjagtig en milliard bit pr. sekund, ikke 1 073 741 824, og symboltakten på ledningen er valgt, så det bliver sådan. At blande de to sammen overvurderer en forbindelses kapacitet med syv procent, hvilket i en kapacitetsplan er forskellen mellem tilstrækkeligt og utilstrækkeligt.

I oktetter er én gibibit pr. sekund 134 217 728, altså 128 mebioktetter pr. sekund. Det ligger nær gennemstrømningen i en hurtig mekanisk harddisk og klart under en moderne halvlederdisk, så den sidder dér, hvor lagringen og de indre busser mødes, og hvor det bliver et konstruktionsspørgsmål at afstemme deres takter.

Prøveværktøjer er det almindeligste sted at se enheden rigtigt skrevet. En prøve af hukommelsesbåndbredde, der afsætter områder i topotenser og måler, hvor lang tid det tager at løbe gennem dem, melder naturligt i gibibit eller gibioktetter pr. sekund, og et velskrevet værktøj siger det udtrykkeligt i stedet for at afrunde til den decimale enhed.

Grunden til at holde på skelnen her og ikke længere nede på skalaen er regnemæssig. Ved kibibitten var kløften 2,4 procent og kunne overses; her er den nær en trettendedel, og den vokser med yderligere 2,4 procent for hvert trin opad. At lægge sig vanen til på dette niveau koster intet og hindrer ophobede fejl senere.

Én gibibit pr. sekund svarer til 1 073 741 824 bit pr. sekund, 134 217 728 oktetter pr. sekund eller omkring 1,074 gigabit pr. sekund.