| Kilooktetter per sekund (ko/s) | Megaoktetter per sekund (Mo/s) |
|---|---|
| 1 Kilooktet per sekund | 0.001 Mo/s |
| 2 Kilooktetter per sekund | 0.002 Mo/s |
| 3 Kilooktetter per sekund | 0.003 Mo/s |
| 4 Kilooktetter per sekund | 0.004 Mo/s |
| 5 Kilooktetter per sekund | 0.005 Mo/s |
| 10 Kilooktetter per sekund | 0.01 Mo/s |
| 20 Kilooktetter per sekund | 0.02 Mo/s |
| 25 Kilooktetter per sekund | 0.025 Mo/s |
| 50 Kilooktetter per sekund | 0.05 Mo/s |
| 100 Kilooktetter per sekund | 0.1 Mo/s |
| Reference | Kilooktetter per sekund (ko/s) | Megaoktetter per sekund (Mo/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 7 ko/s | 0.007 Mo/s |
| Typical home broadband | 12500 ko/s | 12.5 Mo/s |
| Gigabit Ethernet | 125000 ko/s | 125 Mo/s |
| Streaming a 4K film | 3125 ko/s | 3.125 Mo/s |
Kilooktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind oktetter pr. sekund og dermed på otte kilobit pr. sekund. Symbolet er ko/s. Det er den enhed, hvori filoverførsler blev meldt gennem hele opkaldstiden, og den dukker op igen, så snart en overførsel er langsom nok til at behøve den.
Omregningen fra averterede forbindelseshastigheder er grunden til dens betydning. Et 56-kilobitsmodem leverede i praksis omkring 7 kilooktetter pr. sekund, og brugerne lærte forholdet ved at se på fremdriftslinjer: en fil på én megaoktet tog cirka to et halvt minut. Vanen med at dele det averterede tal med otte og derpå trække lidt fra for tillægget stammer fra den tid.
Tidens lagringsapparater lå på samme niveau. Et diskettedrev læste med cirka 30 til 60 kilooktetter pr. sekund, et enkelthastigheds kompaktpladedrev med 150 og en tidlig harddisk med nogle hundrede. At indlæse et program fra nogen af dem var et spørgsmål om sekunder til minutter, og programmer blev skrevet med den forventning for øje.
Enheden ses stadig i seriel kommunikation. Den klassiske serieport gik op til 115 200 bit pr. sekund, altså 14,4 kilooktetter pr. sekund, og tilsvarende takter bruges endnu til at tale med mikrostyrekredse, videnskabelige instrumenter og industriudstyr. En protokol udformet til en sådan forbindelse må ikke antage, at en lang besked ankommer hurtigt.
Den ses også i den nedre ende af nutidens net. En overbelastet mobilforbindelse, en fjern satellitforbindelse eller et hårdt delt trådløst net kan falde til nogle titals kilooktetter pr. sekund, og i den takt tager en almindelig webside — der i dag vejer nogle megaoktetter — et minut eller mere at åbne. Enheden minder om, hvad nettet forudsætter om sine brugere.
Som skala flytter én kilooktet pr. sekund tusind tegn ren tekst hvert sekund, så et kort brev overføres på et sekund og en roman på cirka ti minutter. Intet, der angår tekst, har nogensinde krævet mere end dette; hver hastighedsstigning siden da er blevet slugt af billeder, lyd og video.
Én kilooktet pr. sekund svarer til 1000 oktetter pr. sekund, 8 kilobit pr. sekund eller omkring 0,9766 kibioktetter pr. sekund.
Megaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million oktetter pr. sekund, eller otte megabit pr. sekund. Symbolet er Mo/s. Det er den enhed, hvori lagringsapparater og deres grænseflader bedømmes, og den en filhåndtering viser, mens en kopiering kører.
Lagringshastighederne lander naturligt i dette område. En mekanisk harddisk holder 100 til 250 megaoktetter pr. sekund ved sekventiel læsning. En halvlederdisk på den ældre grænseflade når omkring 550, hvilket er grænsefladens grænse og ikke diskens. En moderne disk på den hurtigere grænseflade når flere tusinde, og der viger enheden for gigaoktetter pr. sekund.
Grænsefladernes hastigheder fortæller samme historie fra den anden side. De efter hinanden følgende udgaver af den universelle seriebus har budt på cirka 1,5, 60, 625 og 2500 megaoktetter pr. sekund ved deres nominelle takter, og hukommelseskortenes standarder har fulgt en lignende vej. Et apparat begrænses altid af den langsommere af de to, og at få dem til at passe er den praktiske kunst at bygge et hurtigt system.
For dagligdags størrelser overfører én megaoktet pr. sekund et fotografi på et par sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Ved 500 megaoktetter pr. sekund tager samme film fire sekunder. Den modsætning forklarer, hvorfor en datamats følte hurtighed ændrede sig så fuldstændigt, da halvlederlagring afløste de mekaniske diske, skønt processorerne blev forbedret langt mindre i samme tidsrum.
Sekventielle takter som disse er bedste tilfælde. At læse mange små filer i stedet for én stor koster langt mere, for hver fil kræver, at dens data findes og dens post læses. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund i sekvens, kan klare kun nogle titals, når en mappe med tusinder af små filer kopieres, og det er dér, forskellen mellem disktekniker ses tydeligst.
Enheden beskriver også gennemstrømningen i en belastet netforbindelse: en gigabitforbindelse leverer i bedste fald 125 megaoktetter pr. sekund, så et hurtigt lokalnet og en hurtig disk er nu sammenlignelige, og ingen af dem er åbenlyst den begrænsende faktor i en overførsel.
Én megaoktet pr. sekund svarer til 1 000 000 oktetter pr. sekund, 8 megabit pr. sekund eller omkring 0,9537 mebioktetter pr. sekund.