| Kilooktetter per sekund (ko/s) | Petabit per sekund (Pbit/s) |
|---|---|
| 1 Kilooktet per sekund | 8 × 10-12 Pbit/s |
| 2 Kilooktetter per sekund | 1.6 × 10-11 Pbit/s |
| 3 Kilooktetter per sekund | 2.4 × 10-11 Pbit/s |
| 4 Kilooktetter per sekund | 3.2 × 10-11 Pbit/s |
| 5 Kilooktetter per sekund | 4 × 10-11 Pbit/s |
| 10 Kilooktetter per sekund | 8 × 10-11 Pbit/s |
| 20 Kilooktetter per sekund | 1.6 × 10-10 Pbit/s |
| 25 Kilooktetter per sekund | 2 × 10-10 Pbit/s |
| 50 Kilooktetter per sekund | 4 × 10-10 Pbit/s |
| 100 Kilooktetter per sekund | 8 × 10-10 Pbit/s |
| Reference | Kilooktetter per sekund (ko/s) | Petabit per sekund (Pbit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 7 ko/s | 5.6 × 10-11 Pbit/s |
| Typical home broadband | 12500 ko/s | 0.0000001 Pbit/s |
| Gigabit Ethernet | 125000 ko/s | 0.000001 Pbit/s |
| Streaming a 4K film | 3125 ko/s | 0.000000025 Pbit/s |
Kilooktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind oktetter pr. sekund og dermed på otte kilobit pr. sekund. Symbolet er ko/s. Det er den enhed, hvori filoverførsler blev meldt gennem hele opkaldstiden, og den dukker op igen, så snart en overførsel er langsom nok til at behøve den.
Omregningen fra averterede forbindelseshastigheder er grunden til dens betydning. Et 56-kilobitsmodem leverede i praksis omkring 7 kilooktetter pr. sekund, og brugerne lærte forholdet ved at se på fremdriftslinjer: en fil på én megaoktet tog cirka to et halvt minut. Vanen med at dele det averterede tal med otte og derpå trække lidt fra for tillægget stammer fra den tid.
Tidens lagringsapparater lå på samme niveau. Et diskettedrev læste med cirka 30 til 60 kilooktetter pr. sekund, et enkelthastigheds kompaktpladedrev med 150 og en tidlig harddisk med nogle hundrede. At indlæse et program fra nogen af dem var et spørgsmål om sekunder til minutter, og programmer blev skrevet med den forventning for øje.
Enheden ses stadig i seriel kommunikation. Den klassiske serieport gik op til 115 200 bit pr. sekund, altså 14,4 kilooktetter pr. sekund, og tilsvarende takter bruges endnu til at tale med mikrostyrekredse, videnskabelige instrumenter og industriudstyr. En protokol udformet til en sådan forbindelse må ikke antage, at en lang besked ankommer hurtigt.
Den ses også i den nedre ende af nutidens net. En overbelastet mobilforbindelse, en fjern satellitforbindelse eller et hårdt delt trådløst net kan falde til nogle titals kilooktetter pr. sekund, og i den takt tager en almindelig webside — der i dag vejer nogle megaoktetter — et minut eller mere at åbne. Enheden minder om, hvad nettet forudsætter om sine brugere.
Som skala flytter én kilooktet pr. sekund tusind tegn ren tekst hvert sekund, så et kort brev overføres på et sekund og en roman på cirka ti minutter. Intet, der angår tekst, har nogensinde krævet mere end dette; hver hastighedsstigning siden da er blevet slugt af billeder, lyd og video.
Én kilooktet pr. sekund svarer til 1000 oktetter pr. sekund, 8 kilobit pr. sekund eller omkring 0,9766 kibioktetter pr. sekund.
Petabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind terabit pr. sekund. Symbolet er Pbit/s. Den markerer den optiske overførselsforsknings grænse: den takt, hvormed laboratorier har ført data gennem en enkelt glastråd, og som intet udlagt system endnu nærmer sig.
Rekorderne blev sat ved at forene tre teknikker. Flerkernet fiber lægger flere adskilte lysledende veje inden for samme kappe, så en enkelt tråd opfører sig som et bundt. Bølgelængdemultipleksering lader hundreder af adskilte farver løbe i hver af disse kerner. Avanceret modulation koder mange bit i hver puls. Det er produktet af de tre, der når én petabit pr. sekund.
Sådanne fremvisninger løber over titals kilometer fiber under kontrollerede forhold, ikke over de tusinder, en søkabel i drift må spænde over. Afstanden er det svære: signalerne svækkes, spredningen udtværer pulserne i hinanden, og glassets ulineære virkninger vokser med effekten. Hver tilføjet kilometer gør samme takt sværere at holde, og derfor ligger udlagte kabler to tierordener under laboratorierekorden.
I oktetter er én petabit pr. sekund 125 teraoktetter pr. sekund, cirka lagringen i hundrede og femogtyve store harddiske flyttet hvert sekund. Intet i nogen af enderne på en sådan forbindelse ville kunne frembringe eller optage data i den takt; tallet beskriver mediets kapacitet og ikke nogen brug af den.
På netniveau bruges enheden til summer. Den samlede sammenkoblingskapacitet i et meget stort datacenter, den samlede kapacitet af alle kabler, der lander på et kontinent, og toptrafikken hos de største indholdsnet angives i petabit pr. sekund. Det er summer over tusinder af forbindelser og ikke bedømmelsen af nogen enkelt.
Udviklingslinjen er værd at bemærke. Kapaciteten over havene er vokset med cirka en faktor ti hvert syvende eller ottende år gennem flere årtier, drevet næsten udelukkende af bedre elektronik og bedre kodning snarere end af mere glas. Fortsætter det, vil petabitten pr. sekund beskrive et kabel i drift inden for en generation.
Én petabit pr. sekund svarer til 1000 terabit pr. sekund, 125 teraoktetter pr. sekund eller omkring 0,8882 pebibit pr. sekund.