| Kilooktetter per sekund (ko/s) | Pebioktetter per sekund (Pio/s) |
|---|---|
| 1 Kilooktet per sekund | 8.881784197 × 10-13 Pio/s |
| 2 Kilooktetter per sekund | 1.7763568394 × 10-12 Pio/s |
| 3 Kilooktetter per sekund | 2.6645352591 × 10-12 Pio/s |
| 4 Kilooktetter per sekund | 3.5527136788 × 10-12 Pio/s |
| 5 Kilooktetter per sekund | 4.4408920985 × 10-12 Pio/s |
| 10 Kilooktetter per sekund | 8.881784197 × 10-12 Pio/s |
| 20 Kilooktetter per sekund | 1.7763568394 × 10-11 Pio/s |
| 25 Kilooktetter per sekund | 2.22044604925 × 10-11 Pio/s |
| 50 Kilooktetter per sekund | 4.4408920985 × 10-11 Pio/s |
| 100 Kilooktetter per sekund | 8.881784197 × 10-11 Pio/s |
| Reference | Kilooktetter per sekund (ko/s) | Pebioktetter per sekund (Pio/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 7 ko/s | 6.21725 × 10-12 Pio/s |
| Typical home broadband | 12500 ko/s | 0.0000000111022 Pio/s |
| Gigabit Ethernet | 125000 ko/s | 0.000000111022 Pio/s |
| Streaming a 4K film | 3125 ko/s | 0.00000000277556 Pio/s |
Kilooktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind oktetter pr. sekund og dermed på otte kilobit pr. sekund. Symbolet er ko/s. Det er den enhed, hvori filoverførsler blev meldt gennem hele opkaldstiden, og den dukker op igen, så snart en overførsel er langsom nok til at behøve den.
Omregningen fra averterede forbindelseshastigheder er grunden til dens betydning. Et 56-kilobitsmodem leverede i praksis omkring 7 kilooktetter pr. sekund, og brugerne lærte forholdet ved at se på fremdriftslinjer: en fil på én megaoktet tog cirka to et halvt minut. Vanen med at dele det averterede tal med otte og derpå trække lidt fra for tillægget stammer fra den tid.
Tidens lagringsapparater lå på samme niveau. Et diskettedrev læste med cirka 30 til 60 kilooktetter pr. sekund, et enkelthastigheds kompaktpladedrev med 150 og en tidlig harddisk med nogle hundrede. At indlæse et program fra nogen af dem var et spørgsmål om sekunder til minutter, og programmer blev skrevet med den forventning for øje.
Enheden ses stadig i seriel kommunikation. Den klassiske serieport gik op til 115 200 bit pr. sekund, altså 14,4 kilooktetter pr. sekund, og tilsvarende takter bruges endnu til at tale med mikrostyrekredse, videnskabelige instrumenter og industriudstyr. En protokol udformet til en sådan forbindelse må ikke antage, at en lang besked ankommer hurtigt.
Den ses også i den nedre ende af nutidens net. En overbelastet mobilforbindelse, en fjern satellitforbindelse eller et hårdt delt trådløst net kan falde til nogle titals kilooktetter pr. sekund, og i den takt tager en almindelig webside — der i dag vejer nogle megaoktetter — et minut eller mere at åbne. Enheden minder om, hvad nettet forudsætter om sine brugere.
Som skala flytter én kilooktet pr. sekund tusind tegn ren tekst hvert sekund, så et kort brev overføres på et sekund og en roman på cirka ti minutter. Intet, der angår tekst, har nogensinde krævet mere end dette; hver hastighedsstigning siden da er blevet slugt af billeder, lyd og video.
Én kilooktet pr. sekund svarer til 1000 oktetter pr. sekund, 8 kilobit pr. sekund eller omkring 0,9766 kibioktetter pr. sekund.
Pebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebioktetter pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Pio/s. Den er petaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.
Denne takt findes kun som sum. Den samlede hukommelsesbåndbredde i en hel superdatamat, eller den sammenlagte kapacitet af det netvæv, der binder dens skabe, når dette område, og begge er summer over titusinder af komponenter, hvoraf hver for sig flytter nogle hundrede gibioktetter pr. sekund.
Om en sådan sum betyder noget, afhænger af den beregning, der køres. Et problem, der deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge hele summen. Et problem, hvor hver knude bestandigt må spørge hver anden, kan det ikke, og maskinens virksomme båndbredde falder til, hvad den langsomste delte vej tillader. En stor del af den parallelle programmerings kunst består i at få problemer ind i den første gruppe.
I oktetter er én pebioktet pr. sekund 1 125 899 906 842 624, og i decimale vendinger omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund. Forskellen på 12,6 procent er den ophobede virkning af fem multiplikationer med 1,024, og den er nu så stor, at ingen rapport kan lade skikken være usagt uden at indføre virkelig usikkerhed.
Enheden optræder også i beskrivelser af parallelle filsystemer ved de største anlæg, hvor et lagringssystem spredt over titusinder af diske leverer nogle få pebioktetter pr. sekund til en beregningsklynge. Det tal afgør, hvor hurtigt maskinen kan skrive et genstartspunkt for sin tilstand, hvilket igen afgør, hvor meget arbejde der går tabt, når en komponent svigter — og i en maskine af den størrelse svigter der altid noget.
For en omregner er kravet ganske enkelt, at regningen skal være nøjagtig og mærkningen bevaret. At gange fem gange med 1024 er ikke svært; stiltiende at skifte til den decimale forstavelse er den fejl, der skal undgås.
Én pebioktet pr. sekund svarer til 1024 tebioktetter pr. sekund, 1 125 899 906 842 624 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund.