| Kvadratleagues (sq lea) | Hektar (ha) |
|---|---|
| 1 Kvadratleague | 2330.9892993 ha |
| 2 Kvadratleagues | 4661.9785986 ha |
| 3 Kvadratleagues | 6992.96789791 ha |
| 4 Kvadratleagues | 9323.95719721 ha |
| 5 Kvadratleagues | 11654.9464965 ha |
| 10 Kvadratleagues | 23309.892993 ha |
| 20 Kvadratleagues | 46619.785986 ha |
| 25 Kvadratleagues | 58274.7324826 ha |
| 50 Kvadratleagues | 116549.464965 ha |
| 100 Kvadratleagues | 233098.92993 ha |
| Reference | Kvadratleagues (sq lea) | Hektar (ha) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.00000000267569 sq lea | 0.000006237 ha |
| A tennis court | 0.0000111884 sq lea | 0.02608 ha |
| A football pitch | 0.000306308 sq lea | 0.714 ha |
| One hectare | 0.000429002 sq lea | 1 ha |
| Central Park, New York | 0.14629 sq lea | 341 ha |
Kvadratleaguen er en arealenhed på ni kvadratmiles eller omkring 23,31 kvadratkilometer. Symbolet er sq lea. En league er her tre landmiles, 4828,032 meter, så én kvadratleague er et kvadrat med tre miles side og rummer 5760 acres. Det er en enhed ude af brug, som lever videre i historiske jorddokumenter og i navnene på steder, hvis grænser blev trukket med den.
Leaguen begyndte som et tidsmål lige så meget som et længdemål. I romersk og middelalderlig brug var den omtrent den strækning, et menneske kunne gå på en time, hvilket gjorde, at dens længde skiftede med terrænet, landet og århundredet. Engelsk praksis fastsatte den til sidst til tre miles, men den franske lieue, den spanske legua og den portugisiske légua var alle forskellige, og ingen stemte med de andre.
Den variation har betydning for den, der læser gamle dokumenter. En jordtildeling nedskrevet i leagues kan ikke omregnes trygt uden at vide, hvilken league landmåleren mente. Spanske kolonitildelinger i Texas og Californien brugte den legua, der bygger på varaen, hvilket giver en league på cirka 4428 acres i stedet for 5760, og countygrænser i dele af Texas følger den dag i dag linjer, der blev afsat på det grundlag.
Til søs varede enheden længere end på land. Sølegen på tre sømil gav den gamle tremilegrænse sit navn, og søkort og traktater brugte den ind i 1800-tallet. Det moderne territorialfarvand på tolv sømil afløste den, men vendingen lever videre i ældre ret og i skønlitteraturen, hvor en rejse på tyve tusind leagues beskriver tilbagelagt afstand og ikke nået dybde.
Som ren størrelse er én kvadratleague et anseligt stykke land: ni kvadratmiles er et stort sogn, en lille by, eller et stykke agerland, det tager en time at gå tværs over. Det er den målestok, hvor jord holder op med at være en ejendom og bliver et distrikt, og netop derfor blev tildelinger af den størrelse brugt til at grundlægge bebyggelser og ikke gårde.
Ved omregning beskriver ni kvadratmiles, 23,31 kvadratkilometer og 2331 hektar alle det samme areal. Ethvert tal hentet fra en historisk kilde bør holdes op mod den definition, der gjaldt dengang, for det samme ord kan afvige med tredive procent mellem to nabojurisdiktioner.
Én kvadratleague svarer til 9 kvadratmiles, 5760 acres, cirka 23,31 kvadratkilometer eller omkring 2331 hektar.
Hektaren er en arealenhed på 10 000 kvadratmeter og skrives ha. Den er et kvadrat med hundrede meters side. Strengt taget hører den ikke til Det Internationale Enhedssystem, men Det Internationale Bureau for Mål og Vægt tillader den ved siden af systemet på det ene område, hvor den er uundværlig: opmåling af jord.
Den stammer fra aren, en enhed på hundrede kvadratmeter indført i det revolutionære Frankrig i 1795. Aren viste sig for lille til marker og kvadratkilometeren for stor, så hundredfoldet satte sig i mellemrummet og overlevede sit ophav fuldstændigt. I dag skriver næsten ingen ar, mens hektar optræder på skøder, landbrugsstøtte og miljørapporter i størstedelen af verden.
Landbruget er bygget på den. Udbytter angives i ton pr. hektar, og tallene bærer meget indhold på meget lidt plads: hvede i det nordvestlige Europa når omkring otte ton pr. hektar mod et verdensgennemsnit tættere på tre. Vinens oprindelsesbetegnelser lægger loft over produktionen i hektoliter pr. hektar, og den europæiske landbrugsstøtte er siden 1990'erne blevet udbetalt pr. hektar i stedet for pr. ton, hvilket ændrede afgrøderne lige så meget som noget agronomisk fremskridt.
Miljøregnskabet bruger samme enhed. Skovrydning, tab af vådområder, beskyttet areal og mål for skovrejsning opgøres alle i hektar, fordi størrelsen er stor nok til at beskrive en skov og lille nok til at beskrive en mark. Byplanlægningen bruger den omvendt, som boliger pr. hektar, hvilket er den sædvanlige måde at sammenligne tætheden i ét byggeri med et andet.
Som størrelsesorden dækker en fodboldbane af almindeligt mål omkring 0,7 hektar, så én hektar er cirka halvanden bane. Én hektar frugtbar landbrugsjord brødføder en håndfuld mennesker på blandet kost, og én hektar tæt by rummer flere hundrede beboere. De gamle japanske og koreanske jordmål lander lige ved siden af: ét chō og ét jeongbo er begge omkring 0,99 hektar.
Den britiske konkurrent er acren, og de to omregnes ikke pænt: én hektar er 2,471 acre, og én acre 0,4047 hektar. Hvor begge systemer bruges, som i Irland, i dele af Canada og i store dele af Sydasien, angives jord ofte i begge, og omregningsfaktoren er en af de få, der er værd at lære udenad.
Én hektar svarer til 10 000 kvadratmeter, cirka 2,471 acre, 0,01 kvadratkilometer eller omkring 107 639 kvadratfod.