| Kvadratleagues (sq lea) | Kvadratmiles (sq mi) |
|---|---|
| 1 Kvadratleague | 9 sq mi |
| 2 Kvadratleagues | 18 sq mi |
| 3 Kvadratleagues | 27 sq mi |
| 4 Kvadratleagues | 36 sq mi |
| 5 Kvadratleagues | 45 sq mi |
| 10 Kvadratleagues | 90 sq mi |
| 20 Kvadratleagues | 180 sq mi |
| 25 Kvadratleagues | 225 sq mi |
| 50 Kvadratleagues | 450 sq mi |
| 100 Kvadratleagues | 900 sq mi |
| Reference | Kvadratleagues (sq lea) | Kvadratmiles (sq mi) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.00000000267569 sq lea | 0.0000000240812 sq mi |
| A tennis court | 0.0000111884 sq lea | 0.000100695 sq mi |
| A football pitch | 0.000306308 sq lea | 0.00275677 sq mi |
| One hectare | 0.000429002 sq lea | 0.00386102 sq mi |
| Central Park, New York | 0.14629 sq lea | 1.31661 sq mi |
Kvadratleaguen er en arealenhed på ni kvadratmiles eller omkring 23,31 kvadratkilometer. Symbolet er sq lea. En league er her tre landmiles, 4828,032 meter, så én kvadratleague er et kvadrat med tre miles side og rummer 5760 acres. Det er en enhed ude af brug, som lever videre i historiske jorddokumenter og i navnene på steder, hvis grænser blev trukket med den.
Leaguen begyndte som et tidsmål lige så meget som et længdemål. I romersk og middelalderlig brug var den omtrent den strækning, et menneske kunne gå på en time, hvilket gjorde, at dens længde skiftede med terrænet, landet og århundredet. Engelsk praksis fastsatte den til sidst til tre miles, men den franske lieue, den spanske legua og den portugisiske légua var alle forskellige, og ingen stemte med de andre.
Den variation har betydning for den, der læser gamle dokumenter. En jordtildeling nedskrevet i leagues kan ikke omregnes trygt uden at vide, hvilken league landmåleren mente. Spanske kolonitildelinger i Texas og Californien brugte den legua, der bygger på varaen, hvilket giver en league på cirka 4428 acres i stedet for 5760, og countygrænser i dele af Texas følger den dag i dag linjer, der blev afsat på det grundlag.
Til søs varede enheden længere end på land. Sølegen på tre sømil gav den gamle tremilegrænse sit navn, og søkort og traktater brugte den ind i 1800-tallet. Det moderne territorialfarvand på tolv sømil afløste den, men vendingen lever videre i ældre ret og i skønlitteraturen, hvor en rejse på tyve tusind leagues beskriver tilbagelagt afstand og ikke nået dybde.
Som ren størrelse er én kvadratleague et anseligt stykke land: ni kvadratmiles er et stort sogn, en lille by, eller et stykke agerland, det tager en time at gå tværs over. Det er den målestok, hvor jord holder op med at være en ejendom og bliver et distrikt, og netop derfor blev tildelinger af den størrelse brugt til at grundlægge bebyggelser og ikke gårde.
Ved omregning beskriver ni kvadratmiles, 23,31 kvadratkilometer og 2331 hektar alle det samme areal. Ethvert tal hentet fra en historisk kilde bør holdes op mod den definition, der gjaldt dengang, for det samme ord kan afvige med tredive procent mellem to nabojurisdiktioner.
Én kvadratleague svarer til 9 kvadratmiles, 5760 acres, cirka 23,31 kvadratkilometer eller omkring 2331 hektar.
Kvadratmilen er en arealenhed på 640 acres eller 2,589988 kvadratkilometer. Symbolet er sq mi. Den er arealet af et kvadrat med en miles side, og det er den enhed, hvori amerikanske og britiske amter, byer, parker og katastrofeområder beskrives. At den er præcis 640 acres, er ingen tilfældighed, men selve grundlaget for, hvordan en stor del af Nordamerika blev udstykket.
USA's opmåling af statslig jord, påbegyndt i 1785, delte de vestlige områder i townships på seks miles i kvadrat, hver med seksogtredive sections på én kvadratmile. En section rummer 640 acres, en fjerdedels section 160 og en fjerdedel af den 40. De tal løb gennem nybyggerlovgivning, jordsalg og arv i et århundrede, og de ses den dag i dag fra luften i det net af veje, der følger sectiongrænserne tværs over Midtvesten.
Fordi opmålingen gjorde kvadratmilen til en retlig beholder og ikke blot et mål, formede den bosættelsesmønstrene. En fjerdedels section blev anset for det, en familie kunne drive, så gårdene på prærien kom i multipla af 160 acres, og miles afstanden mellem sectionveje afgjorde, hvor langt fra hinanden byer, skoler og kornsiloer kunne ligge med nytte.
I dag er dens hverdagsbrug beskrivende. Befolkningstætheden i amerikansk statistik angives i mennesker pr. kvadratmile, altså omkring 92 for hele landet mod nær 30 000 for Manhattan. Brandens udbredelse, oversvømmet areal, nationalparkers størrelse og storbyområder opgøres på samme måde, og britisk brug følger den for amter og nationalparker, selv hvor andre mål er blevet metriske.
Omregningen er enkel, hvis faktoren huskes: én kvadratmile er 2,59 kvadratkilometer, og én kvadratkilometer 0,386 kvadratmiles. Forholdet er ikke indlysende, fordi det er kvadratet på længdeforholdet, så et sted, der siges at være ti gange større i kvadratmiles, er kun cirka 3,2 gange større i lineær udstrækning.
Dens besværlighed viser sig, når de tre britiske jordenheder kædes sammen. Én kvadratmile er 640 acres, én acre 4840 kvadratyards og én kvadratyard ni kvadratfod, så vejen fra kvadratmile til kvadratfod kræver en multiplikation med 27 878 400. Netop det tal er grunden til, at jord og bygning måles med forskellige enheder selv inden for ét og samme system.
Én kvadratmile svarer til 640 acres, cirka 2,59 kvadratkilometer, 259 hektar eller 27 878 400 kvadratfod.