| Oktetter per sekund (octet/s) | Petaoktetter per sekund (Po/s) |
|---|---|
| 1 Oktet per sekund | 1 × 10-15 Po/s |
| 2 Oktetter per sekund | 2 × 10-15 Po/s |
| 3 Oktetter per sekund | 3 × 10-15 Po/s |
| 4 Oktetter per sekund | 4 × 10-15 Po/s |
| 5 Oktetter per sekund | 5 × 10-15 Po/s |
| 10 Oktetter per sekund | 1 × 10-14 Po/s |
| 20 Oktetter per sekund | 2 × 10-14 Po/s |
| 25 Oktetter per sekund | 2.5 × 10-14 Po/s |
| 50 Oktetter per sekund | 5 × 10-14 Po/s |
| 100 Oktetter per sekund | 1 × 10-13 Po/s |
| Reference | Oktetter per sekund (octet/s) | Petaoktetter per sekund (Po/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 7000 octet/s | 7 × 10-12 Po/s |
| Typical home broadband | 12500000 octet/s | 0.0000000125 Po/s |
| Gigabit Ethernet | 125000000 octet/s | 0.000000125 Po/s |
| Streaming a 4K film | 3125000 octet/s | 0.000000003125 Po/s |
Oktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på otte bit pr. sekund. Symbolet er octet/s. Det er den enhed, hvori programmer melder overførselshastigheder, i modsætning til de bit pr. sekund, hvori udstyr og nettjenester markedsfører dem, og faktoren otte mellem de to skikke er en uudtømmelig kilde til forvirring.
Arbejdsdelingen er sammenhængende, når man først har forstået den. Alt, der beskriver en fysisk forbindelse — en Ethernetport, en fiberforbindelse, en radiokanal, et bredbåndsprodukt — angives i bit pr. sekund, for det er bit, signaleringen faktisk bærer. Alt, der beskriver en fil på vej fra ét sted til et andet, angives i oktetter pr. sekund, for filer måles i oktetter.
En hentningshåndtering, der melder 12 megaoktetter pr. sekund på en forbindelse solgt som 100 megabit pr. sekund, modsiger ikke reklamen; den angiver samme takt i den anden skik, og regnestykket mellem dem er en division med otte. At indse dette fjerner straks den hyppigste anledning til klage over internethastighed.
Enkelte oktetter pr. sekund optræder de samme snævre steder som enkelte bit: telemetri fra det dybe rum, strømbesparende følerforbindelser og de langsomste nedarvede serielle forbindelser. En takt på hundrede oktetter pr. sekund ville flytte en side tekst på cirka tyve sekunder, en dagligdags erfaring i halvfjerdserne og utænkelig i dag.
Enheden bærer også, hvordan diskes og grænsefladers gennemstrømning beskrives. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund, flytter fire gigabit pr. sekund over sin grænseflade, og at få de to tal til at passe hører til systemkonstruktionens hverdag: en grænseflade bedømt i gigabit må sammenlignes med en disk bedømt i oktetter, og faktoren otte afgør, om den ene sulter den anden.
Lagringsværktøjerne befæster skikken. Hvert filkopieringsværktøj, hvert sikkerhedskopiprogram og hvert overførselsværktøj på kommandolinjen melder i oktetter pr. sekund eller mangefold heraf, og hvert netmåleværktøj melder i bit pr. sekund. Den, der læser begge på én gang, må holde omregningen i hovedet, og netop det gør skelnen værd at sige rent ud.
Én oktet pr. sekund svarer til 8 bit pr. sekund, 0,008 kilobit pr. sekund eller 0,001 kilooktetter pr. sekund.
Petaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind teraoktetter pr. sekund, eller otte petabit pr. sekund. Symbolet er Po/s. Den beskriver den samlede indre båndbredde hos de største beregningsmaskiner snarere end nogen enkelt forbindelse, og findes som sum og ikke som en takt, noget kan holde på egen hånd.
Det tydeligste tilfælde er sammenkoblingsnettet i en superdatamat af exaklasse. En sådan maskine har titusinder af knuder, hver knyttet til nettet med hundreder af gigaoktetter pr. sekund, og summen over hele vævet når petaoktetter pr. sekund. Det tal er grunden til, at sådanne maskiner kan køre én enkelt beregning spredt over hele systemet i stedet for mange små uafhængige.
Hukommelsesbåndbredden lægges sammen på samme måde. En maskine med ti tusind acceleratorer, hver med flere teraoktetter pr. sekund lokal båndbredde, har samlet titals petaoktetter pr. sekund. Om den sum betyder noget, afhænger helt af beregningen: et problem, der kan deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge den; et, der ikke kan, kan ikke.
Datacentrenes net når også dette område. Den samlede kapacitet af omkoblingsvævet inde i et meget stort anlæg, med hver forbindelse mellem hvert skab medregnet, måles i petaoktetter pr. sekund. Konstruktionsmålet er, at hver server skal nå enhver anden ved næsten fuld hastighed, hvilket kræver langt mere indre kapacitet end anlæggets ydre forbindelser.
Som skala ville én petaoktet pr. sekund overføre hele indholdet af et stort nationalarkiv på ét sekund eller fylde hver harddisk, der fremstilles på et døgn, på cirka et minut. Intet lagringssystem kan fodre data i den takt, og intet kan optage dem; tallet beskriver bevægelse inde i en maskine, mellem hukommelse og processorer, hvor intet som helst lagres.
Enheden tjener også i den optiske forskning, hvor en enkelt fiber, der bærer én petabit pr. sekund, er 125 teraoktetter pr. sekund, og et forsøgssystem, der lægger flere sådanne fibre sammen, nærmer sig petaoktetten. De tal kommer fra laboratorier og ikke fra noget udlagt.
Én petaoktet pr. sekund svarer til 1000 teraoktetter pr. sekund, 8 petabit pr. sekund eller omkring 0,8882 pebioktetter pr. sekund.