| Oktetter per sekund (octet/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|
| 1 Oktet per sekund | 1 × 10-12 To/s |
| 2 Oktetter per sekund | 2 × 10-12 To/s |
| 3 Oktetter per sekund | 3 × 10-12 To/s |
| 4 Oktetter per sekund | 4 × 10-12 To/s |
| 5 Oktetter per sekund | 5 × 10-12 To/s |
| 10 Oktetter per sekund | 1 × 10-11 To/s |
| 20 Oktetter per sekund | 2 × 10-11 To/s |
| 25 Oktetter per sekund | 2.5 × 10-11 To/s |
| 50 Oktetter per sekund | 5 × 10-11 To/s |
| 100 Oktetter per sekund | 1 × 10-10 To/s |
| Reference | Oktetter per sekund (octet/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 7000 octet/s | 0.000000007 To/s |
| Typical home broadband | 12500000 octet/s | 0.0000125 To/s |
| Gigabit Ethernet | 125000000 octet/s | 0.000125 To/s |
| Streaming a 4K film | 3125000 octet/s | 0.000003125 To/s |
Oktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på otte bit pr. sekund. Symbolet er octet/s. Det er den enhed, hvori programmer melder overførselshastigheder, i modsætning til de bit pr. sekund, hvori udstyr og nettjenester markedsfører dem, og faktoren otte mellem de to skikke er en uudtømmelig kilde til forvirring.
Arbejdsdelingen er sammenhængende, når man først har forstået den. Alt, der beskriver en fysisk forbindelse — en Ethernetport, en fiberforbindelse, en radiokanal, et bredbåndsprodukt — angives i bit pr. sekund, for det er bit, signaleringen faktisk bærer. Alt, der beskriver en fil på vej fra ét sted til et andet, angives i oktetter pr. sekund, for filer måles i oktetter.
En hentningshåndtering, der melder 12 megaoktetter pr. sekund på en forbindelse solgt som 100 megabit pr. sekund, modsiger ikke reklamen; den angiver samme takt i den anden skik, og regnestykket mellem dem er en division med otte. At indse dette fjerner straks den hyppigste anledning til klage over internethastighed.
Enkelte oktetter pr. sekund optræder de samme snævre steder som enkelte bit: telemetri fra det dybe rum, strømbesparende følerforbindelser og de langsomste nedarvede serielle forbindelser. En takt på hundrede oktetter pr. sekund ville flytte en side tekst på cirka tyve sekunder, en dagligdags erfaring i halvfjerdserne og utænkelig i dag.
Enheden bærer også, hvordan diskes og grænsefladers gennemstrømning beskrives. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund, flytter fire gigabit pr. sekund over sin grænseflade, og at få de to tal til at passe hører til systemkonstruktionens hverdag: en grænseflade bedømt i gigabit må sammenlignes med en disk bedømt i oktetter, og faktoren otte afgør, om den ene sulter den anden.
Lagringsværktøjerne befæster skikken. Hvert filkopieringsværktøj, hvert sikkerhedskopiprogram og hvert overførselsværktøj på kommandolinjen melder i oktetter pr. sekund eller mangefold heraf, og hvert netmåleværktøj melder i bit pr. sekund. Den, der læser begge på én gang, må holde omregningen i hovedet, og netop det gør skelnen værd at sige rent ud.
Én oktet pr. sekund svarer til 8 bit pr. sekund, 0,008 kilobit pr. sekund eller 0,001 kilooktetter pr. sekund.
Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.
Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.
Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.
Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.
For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.
Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.
Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.