Omregning fra Megaoktetter per sekund til Pebioktetter per sekund

Information om Megaoktet per sekund (Mo/s)

Megaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million oktetter pr. sekund, eller otte megabit pr. sekund. Symbolet er Mo/s. Det er den enhed, hvori lagringsapparater og deres grænseflader bedømmes, og den en filhåndtering viser, mens en kopiering kører.

Lagringshastighederne lander naturligt i dette område. En mekanisk harddisk holder 100 til 250 megaoktetter pr. sekund ved sekventiel læsning. En halvlederdisk på den ældre grænseflade når omkring 550, hvilket er grænsefladens grænse og ikke diskens. En moderne disk på den hurtigere grænseflade når flere tusinde, og der viger enheden for gigaoktetter pr. sekund.

Grænsefladernes hastigheder fortæller samme historie fra den anden side. De efter hinanden følgende udgaver af den universelle seriebus har budt på cirka 1,5, 60, 625 og 2500 megaoktetter pr. sekund ved deres nominelle takter, og hukommelseskortenes standarder har fulgt en lignende vej. Et apparat begrænses altid af den langsommere af de to, og at få dem til at passe er den praktiske kunst at bygge et hurtigt system.

For dagligdags størrelser overfører én megaoktet pr. sekund et fotografi på et par sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Ved 500 megaoktetter pr. sekund tager samme film fire sekunder. Den modsætning forklarer, hvorfor en datamats følte hurtighed ændrede sig så fuldstændigt, da halvlederlagring afløste de mekaniske diske, skønt processorerne blev forbedret langt mindre i samme tidsrum.

Sekventielle takter som disse er bedste tilfælde. At læse mange små filer i stedet for én stor koster langt mere, for hver fil kræver, at dens data findes og dens post læses. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund i sekvens, kan klare kun nogle titals, når en mappe med tusinder af små filer kopieres, og det er dér, forskellen mellem disktekniker ses tydeligst.

Enheden beskriver også gennemstrømningen i en belastet netforbindelse: en gigabitforbindelse leverer i bedste fald 125 megaoktetter pr. sekund, så et hurtigt lokalnet og en hurtig disk er nu sammenlignelige, og ingen af dem er åbenlyst den begrænsende faktor i en overførsel.

Én megaoktet pr. sekund svarer til 1 000 000 oktetter pr. sekund, 8 megabit pr. sekund eller omkring 0,9537 mebioktetter pr. sekund.

Information om Pebioktet per sekund (Pio/s)

Pebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebioktetter pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Pio/s. Den er petaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.

Denne takt findes kun som sum. Den samlede hukommelsesbåndbredde i en hel superdatamat, eller den sammenlagte kapacitet af det netvæv, der binder dens skabe, når dette område, og begge er summer over titusinder af komponenter, hvoraf hver for sig flytter nogle hundrede gibioktetter pr. sekund.

Om en sådan sum betyder noget, afhænger af den beregning, der køres. Et problem, der deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge hele summen. Et problem, hvor hver knude bestandigt må spørge hver anden, kan det ikke, og maskinens virksomme båndbredde falder til, hvad den langsomste delte vej tillader. En stor del af den parallelle programmerings kunst består i at få problemer ind i den første gruppe.

I oktetter er én pebioktet pr. sekund 1 125 899 906 842 624, og i decimale vendinger omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund. Forskellen på 12,6 procent er den ophobede virkning af fem multiplikationer med 1,024, og den er nu så stor, at ingen rapport kan lade skikken være usagt uden at indføre virkelig usikkerhed.

Enheden optræder også i beskrivelser af parallelle filsystemer ved de største anlæg, hvor et lagringssystem spredt over titusinder af diske leverer nogle få pebioktetter pr. sekund til en beregningsklynge. Det tal afgør, hvor hurtigt maskinen kan skrive et genstartspunkt for sin tilstand, hvilket igen afgør, hvor meget arbejde der går tabt, når en komponent svigter — og i en maskine af den størrelse svigter der altid noget.

For en omregner er kravet ganske enkelt, at regningen skal være nøjagtig og mærkningen bevaret. At gange fem gange med 1024 er ikke svært; stiltiende at skifte til den decimale forstavelse er den fejl, der skal undgås.

Én pebioktet pr. sekund svarer til 1024 tebioktetter pr. sekund, 1 125 899 906 842 624 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund.