Omregning fra Zebioktetter til Gibibit

Information om Zebioktet (Zio)

Zebioktetten er en enhed for digital information på to i halvfjerdsindstyvende oktetter, altså 1024 exbioktetter. Symbolet er Zio. Den er zettaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent.

Intet af denne størrelse findes. Den samlede mængde data, menneskeheden holder, med hver kopi og hver sikkerhedskopi medregnet, skønnes til nogle hundrede zettaoktetter, og én zebioktet er 1,18 zettaoktetter, så verden holder nogle hundrede af disse enheder i alt. Det er den første binære enhed, for hvilken verdens hele forråd er et lille mangefold og ikke et stort.

Enheden er bestemt for fuldstændighedens skyld og ikke til brug, et bevidst træk ved både metersystemet og IEC's. Hver forstavelse gælder hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set Zio, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system, der slap op for navne på et vilkårligt punkt, ville tvinge hver fremtidig bruger til at opfinde en udvidelse, og konkurrerende udvidelser er dér, tvetydigheden fødes.

Der findes ét sted, hvor enheden ville opstå naturligt. Lagringsadressering ud over 64 bit er udformet uden at have været nødvendig: filsystemet ZFS bruger blokvisere på 128 bit, hvilket giver det en teoretisk rummelighed langt hinsides enhver binær forstavelse med et navn. Hvor et sådant oplæg angiver mellemliggende grænser, falder de grænser i dette område og skrives med rette i zebioktetter.

Kløften på 18,1 procent mellem zebioktet og zettaoktet er værd at holde i hovedet ved læsning af prognoser. Forudsigelser om verdens datavækst udgives i zettaoktetter, og enhver, der er regnet binært, men berettet decimalt, rammer forkert med næsten en femtedel. Da sådanne prognoser allerede er grove, er den fejl ikke den største usikkerhedskilde, men den er en, man kan undgå.

Symbolet Zio er, som alle IEC-symboler, et stort bogstav fulgt af et lille i og derefter enheden. Det er tilstedeværelsen af det i, og ikke nogen påstand i teksten, der utvetydigt fortæller læseren, hvilken mængde der menes, og et dokument, der udelader det, har ikke sagt, hvad det synes at have sagt.

Én zebioktet svarer til 1024 exbioktetter, 1 180 591 620 717 411 303 424 oktetter, 8 zebibit eller omkring 1,181 zettaoktetter.

Information om Gibibit (Gibit)

Gibibitten er en enhed for digital information på 1 073 741 824 bit, altså 1024 mebibit eller to i tredivte. Symbolet er Gibit. Den er gigabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 7,4 procent — en kløft bred nok til, at en forveksling i en bestilling er en virkelig fejl.

Dens praktiske hjem er hukommelsesindustrien. Kredse til dynamisk hukommelse fremstilles i binære rummeligheder, fordi deres indre opbygning er et retvinklet gitter af rækker og søjler, begge adresseret binært. En komponent, der i reklamemateriale beskrives som 8 gigabit, er en brik på 8 gibibit med 8 589 934 592 bit, og otte af dem danner de 8 gibioktetter, som et hukommelsesmodul markedsfører som 8 GB.

Flashhukommelsen følger samme regel af samme grund, med en drejning: flashbrikker rummer reserveblokke til at erstatte celler, der slides op, så en disks brugbare rummelighed er med vilje mindre end kredsenes rå. Fabrikanterne angiver derefter det brugbare tal i decimale enheder, og sådan bliver en disk bygget af binære dele til sidst mærket med et decimalt tal.

Kløften på 7,4 procent forklarer meget af den daglige forvirring. Et hukommelsesmodul på 8 gibioktetter og en halvlederdisk på 8 gigaoktetter er ikke lige store, skønt begge skrives 8 GB. Modulet rummer 8,59 gigaoktetter; disken rummer 8,00. Ingen af tallene er forkerte, men de tælles i forskellige grundtal og kan ikke sammenlignes uden omregning.

Én gibibit er 134 217 728 oktetter, altså 128 mebioktetter. I dagligdags termer er det omkring hundrede og tredive megaoktetter: et par dusin fotografier eller to minutters højopløst video. Det er ingen stor datamængde med nutidens mål, hvilket er grunden til, at enheden dukker op i komponentspecifikationer snarere end i beskrivelser af filer.

Det rette symbol, Gibit, bruges i datablade og i standarder, men næsten aldrig i reklame. Når et dokument skriver Gb uden yderligere forklaring, er den sikre antagelse, at hukommelse betyder den binære mængde og netteknik den decimale, og at en omhyggelig forfatter ville have skrevet Gibit eller Gbit for at sige hvilken.

Én gibibit svarer til 1 073 741 824 bit, 1024 mebibit, 134 217 728 oktetter eller omkring 1,074 gigabit.