| Yottabit (Ybit) | Megaoktetter (Mo) |
|---|---|
| 1 Yottabit | 1.25 × 1017 Mo |
| 2 Yottabit | 2.5 × 1017 Mo |
| 3 Yottabit | 3.75 × 1017 Mo |
| 4 Yottabit | 5 × 1017 Mo |
| 5 Yottabit | 6.25 × 1017 Mo |
| 10 Yottabit | 1.25 × 1018 Mo |
| 20 Yottabit | 2.5 × 1018 Mo |
| 25 Yottabit | 3.125 × 1018 Mo |
| 50 Yottabit | 6.25 × 1018 Mo |
| 100 Yottabit | 1.25 × 1019 Mo |
| Reference | Yottabit (Ybit) | Megaoktetter (Mo) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.28 × 10-21 Ybit | 0.00016 Mo |
| A three-minute MP3 | 2.4 × 10-17 Ybit | 3 Mo |
| A smartphone photo | 3.2 × 10-17 Ybit | 4 Mo |
| A high-definition film | 3.2 × 10-14 Ybit | 4000 Mo |
| A dual-layer Blu-ray disc | 4 × 10-13 Ybit | 50000 Mo |
Yottabitten er en enhed for digital information på tusind zettabit — et ettal fulgt af fireogtyve nuller. Symbolet er Ybit. I tredive år var den den største enhed, metersystemet bød på, og den beskriver en datamængde, der endnu ikke findes noget sted.
Én yottabit er 125 zettaoktetter. Summen af alle data, menneskeheden holder, skønnes i dag til nogle hundrede zettaoktetter, så verdens samlede informationsforråd ligger omkring én eller to yottabit. Det er den første dataenhed, der virkelig er større end det, den kunne beskrive, og netop det gør den interessant.
Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 ved den 19. generalkonference for mål og vægt sammen med zetta. Navnene blev opfundet snarere end afledt: de græske og latinske talord var opbrugt af peta og exa, og udvalget havde brug for bogstaver, der ikke allerede var taget som enhedssymboler. Y og Z hørte til de få, der var tilbage, og stavelserne blev bygget om dem.
Længe markerede forstavelsen yotta stigens top og optrådte mest i formodninger og i påstande om efterretningstjenesters lagringsplaner, der viste sig overdrevne. Så føjede generalkonferencen i 2022 ronna og quetta til ovenover, sammen med ronto og quecto nedenunder, fordi datamængderne steg hurtigt nok til, at toppen var i sigte.
At nå én yottaoktet lagring med nutidens teknik ville være et fysisk foretagende. Selv ved de højeste tætheder, der står til rådighed, ville det kræve hundreder af millioner af de største harddiske, der nogensinde er fremstillet, en elforsyning på højde med et lille lands og et byggeprogram over årtier. Begrænsningen ligger ikke i matematikken, men i siliciummet og elektriciteten.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og en omregner må håndtere den, både fordi forudsigelser om fremtidig datavækst skrives i yottaoktetter, og fordi metersystemets regel er, at hver forstavelse gælder hver enhed. En mængde behøver ikke findes, for at dens navn er vel dannet.
Én yottabit svarer til 1000 zettabit, 125 zettaoktetter eller omkring 0,8272 yobibit.
Megaoktetten er en enhed for digital information på en million oktetter, altså otte millioner bit. Symbolet er Mo. Det er den enkelte fils enhed: et fotografi, en sang, et dokument, hentningen af et program måles alle i megaoktetter, hvilket gør den til den dataenhed, der oftest læses i dagligdagen.
De sædvanlige tal er værd at bære med sig. Et fotografi fra en telefon er 2 til 5 megaoktetter, et ubehandlet fotografi fra et systemkamera 25 til 50. En komprimeret sang 3 til 10. Et minuts højopløst video omkring 100. Et langt tekstdokument mindre end én. En opdatering af styresystemet er flere tusinde, hvilket er grunden til, at den i stedet angives i gigaoktetter.
Megaoktetten bærer desuden datahistoriens mest berygtede enhedsfejl. Den såkaldte 1,44 MB-diskette rummer hverken 1,44 millioner oktetter eller 1,44 gange 1 048 576. Dens rummelighed er 1440 kibioktetter, altså 1 474 560 oktetter: fabrikanterne gangede et binært kilo med et decimalt tusind og frembragte et tal, der ikke passer i noget system overhovedet. Det er stadig skoleeksemplet på, hvorfor IEC-forstavelserne var nødvendige.
Kompaktpladerne er renere: en almindelig plade rummer omkring 700 megaoktetter data, eller 74 til 80 minutters lyd, og den rummelighed var i et årti den praktiske grænse for at udbrede programmer. Før dem betød udgivelse af et program en kasse disketter, og efter dem rummede en DVD omkring 4,7 gigaoktetter, næsten syv gange så meget.
Hukommelsesstørrelserne nåede megaoktetterne i begyndelsen af halvfemserne og blev der et årti. Fire megaoktetter var behageligt i 1993 og utilstrækkeligt i 1998, hvilket følger de grafiske brugerflader og webbens ankomst. I dag tager et enkelt faneblad i en webbrowser rutinemæssigt mere hukommelse end en hel datamat fra den tid.
Kløften mellem decimalt og binært betyder noget i denne størrelse. Én megaoktet er en million oktetter, men én mebioktet er 1 048 576, og en fil, som ét program angiver til 100 MB, kan i et andet vises som 95,4 MB. Forskellen er 4,9 procent: lille nok til at overses og stor nok til at vække strid om, hvorvidt en hentning gik rigtigt til.
Én megaoktet svarer til 1 000 000 oktetter, 1000 kilooktetter, 8 megabit eller omkring 0,9537 mebioktetter.