| Tebibit (Tibit) | Exbioktetter (Eio) |
|---|---|
| 1 Tebibit | 0.000000119209289551 Eio |
| 2 Tebibit | 0.000000238418579102 Eio |
| 3 Tebibit | 0.000000357627868652 Eio |
| 4 Tebibit | 0.000000476837158203 Eio |
| 5 Tebibit | 0.000000596046447754 Eio |
| 10 Tebibit | 0.00000119209289551 Eio |
| 20 Tebibit | 0.00000238418579102 Eio |
| 25 Tebibit | 0.00000298023223877 Eio |
| 50 Tebibit | 0.00000596046447754 Eio |
| 100 Tebibit | 0.0000119209289551 Eio |
| Reference | Tebibit (Tibit) | Exbioktetter (Eio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.00000000116415 Tibit | 1.38778 × 10-16 Eio |
| A three-minute MP3 | 0.0000218279 Tibit | 2.60209 × 10-12 Eio |
| A smartphone photo | 0.0000291038 Tibit | 3.46945 × 10-12 Eio |
| A high-definition film | 0.0291038 Tibit | 0.00000000346945 Eio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.363798 Tibit | 0.0000000433681 Eio |
Tebibitten er en enhed for digital information på 1 099 511 627 776 bit, altså 1024 gibibit eller to i fyrretyvende. Symbolet er Tibit. Den er terabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 10 procent — det punkt, hvor skelnen holder op med at være pedanteri og bliver et pengespørgsmål.
De ti procent er selve grunden til, at IEC-forstavelserne findes. Ved kibibitten var afvigelsen 2,4 procent og kunne vinkes bort; her er den en tiendedel af mængden. I en aftale om lagringsudstyr, i en tjenesteaftale der lover rummelighed, eller i en specifikation en leverandør skal opfylde, er en tiendedel forskellen mellem opfyldelse og aftalebrud.
Enhedens virkelige hjem er flashhukommelsen, hvor brikker nu fremstilles med rummeligheder på én tebibit og mere ved at stable cellelag lodret. En moderne flashbrik kan rumme én eller to tebibit, og en kapsel med otte af dem rummer én teraoktet rå rummelighed, hvorfra reserveblokke og styringstillæg trækkes fra, før noget når brugeren.
Én tebibit er 137 438 953 472 oktetter, altså 128 gibioktetter. Praktisk set er det lagringen i en telefon i mellemklassen, eller et par timers ukomprimeret højopløst video. Enheden beskriver lagringsapparaters råstof snarere end noget, et menneske håndterer direkte.
Også filsystemer tæller binært i denne størrelse. En diskenhed, som ét værktøj angiver til 16 tebioktetter og et andet til 17,6 teraoktetter, er den samme diskenhed, og forskellen ligger helt i regningens grundtal. Den, der passer lagring, lærer at tjekke, hvilken skik et værktøj følger, før to tal fra forskellige kilder sammenlignes.
Rigtig skrivning er Tibit, med stort T og lille i. Den ses i flashhukommelsers datablade, i filsystemernes dokumentation og i standarder, og næsten intet andet sted. Netop det lille i er det eneste pålidelige tegn på, at et tal er binært, og derfor bruger omhyggelig faglig skrivning det, selv når forskellen synes lille.
Én tebibit svarer til 1 099 511 627 776 bit, 1024 gibibit, 137 438 953 472 oktetter eller omkring 1,100 terabit.
Exbioktetten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende oktetter, altså 1024 pebioktetter. Symbolet er Eio. Den er exaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ét tal med denne enhed citeres mere end noget andet: seksten exbioktetter, størrelsen af det adresserum, en 64-bitsprocessor kan nå. To i fireogtresindstyvende oktetter er 16 EiB, og det tal er det teoretiske loft for hukommelsen i hver maskine bygget på den arkitektur, der har behersket databehandlingen siden midten af 2000-tallet.
Samme grænse dukker op igen i filsystemer. Et filsystem, der nummererer sine blokke med 64-bitsværdier, kan adressere 16 exbioktetter blokke, og flere moderne konstruktioner angiver netop det som deres største diskenhedsstørrelse. Andre angiver 8 exbioktetter, da de har forbeholdt én bit til et fortegn eller et flag — en enkelthed, der halverer grænsen og er værd at kende, når man læser en specifikation.
Intet nærmer sig disse størrelser i praksis. Verdens største lagringssystemer rummer exaoktetter, og summen af alle data, menneskeheden holder, er nogle hundrede zettaoktetter, altså titusinder af exbioktetter. 64-bitsloftet blev valgt netop for ikke at blive nået, og overgangen fra 32 bit, hvis grænse på fire gibioktetter blev nået inden for et årti, er grunden til, at konstruktørerne lod så megen plads.
Én exbioktet er 1 152 921 504 606 846 976 bit og 128 pebioktetter. Det er en mængde, der findes i specifikationer, i adresseregning og i konstruktionsdokumenterne for store systemer, og intet andet sted. At beskrive den i fotografier eller film gavner ikke, for ingen samling af hverken det ene eller det andet kommer i nærheden.
Symbolet Eio og dets decimale søskende Eo afviger med mere end en ottendedel, hvilket er alt for meget at overlade til gætteri. Når et dokument skriver EB om et adresserum, mener det næsten sikkert EiB, for adresserum er topotenser af konstruktion; når det skriver EB om lagrede data, mener det næsten sikkert den decimale enhed.
Én exbioktet svarer til 1024 pebioktetter, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter, 8 exbibit eller omkring 1,153 exaoktetter.