Omregning fra 2 Tebioktetter per sekund til Megaoktetter per sekund

Information om Tebioktet per sekund (Tio/s)

Tebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 gibioktetter pr. sekund, altså to i fyrretyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Tio/s. Den er teraoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 10 procent.

Intet uden for en stor maskine flytter data så hurtigt. Takten beskriver hukommelsesbåndbredden i en accelerator med stablet hukommelse, det indre væv i en højklasset processorkapsel, eller den samlede gennemstrømning i et parallelt filsystem spredt over tusinder af diske. Alt dette er bygget af binære strukturer, og deres summer er binære mængder delt med tid.

Det er inden for højtydende beregning, enheden skrives oftest. En superdatamats lagringssystem angives efter, hvor mange tebioktetter pr. sekund det kan levere til beregningsknuderne, for det tal afgør, hvor hurtigt en simulering kan gemme sin tilstand og genoptage. En maskine, der regner hurtigt, men skriver langsomt, bruger tiden på at vente.

Forskellen på ti procent i forhold til den decimale enhed er betydningsfuld i den sammenhæng. Et filsystem indkøbt til at levere 10 teraoktetter pr. sekund og et, der leverer 10 tebioktetter pr. sekund, afviger med en hel teraoktet pr. sekund, hvilket i et anlæg af den størrelse udgør en betydelig del af udstyrsbudgettet.

I bit er én tebioktet pr. sekund 8 tebibit pr. sekund, og i decimale vendinger omkring 1,1 teraoktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt på fire forskellige måder er hverdag på dette niveau, for lagringsbranchen, hukommelsesbranchen, netbranchen og standardiseringsorganerne foretrækker hver sin.

Som dagligdags sammenligning ville én tebioktet pr. sekund fylde en stor forbrugerharddisk på cirka tyve sekunder. Ingen ydre grænseflade bærer dette; tallet beskriver bevægelse mellem komponenter inden for et enkelt system, hvor ledningerne er korte, og hvor meget mange af dem arbejder parallelt.

Grafikprocessorer har bragt takten inden for rækkevidde af en enkelt komponent. En stak hukommelse med høj båndbredde, bundet direkte til processorchippen, leverer langt mere end en tebioktet pr. sekund til den processor, der bruger den, og et kort med flere sådanne stakke når nogle stykker. Det er den båndbredde, og ikke den nøgne regnehastighed, der begrænser oplæringen af store modeller: regneenhederne står stille, hvis hukommelsen ikke kan holde dem mætte. Samme ræsonnement forklarer, hvorfor de, der udformer superdatamater, lægger lige så megen møje i vejene mellem hukommelse og processor som i processorerne selv, og hvorfor takten angives i binære enheder, når den beskrevne hukommelse adresseres i topotenser.

Én tebioktet pr. sekund svarer til 1024 gibioktetter pr. sekund, 1 099 511 627 776 oktetter pr. sekund eller omkring 1,100 teraoktetter pr. sekund.

Information om Megaoktet per sekund (Mo/s)

Megaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million oktetter pr. sekund, eller otte megabit pr. sekund. Symbolet er Mo/s. Det er den enhed, hvori lagringsapparater og deres grænseflader bedømmes, og den en filhåndtering viser, mens en kopiering kører.

Lagringshastighederne lander naturligt i dette område. En mekanisk harddisk holder 100 til 250 megaoktetter pr. sekund ved sekventiel læsning. En halvlederdisk på den ældre grænseflade når omkring 550, hvilket er grænsefladens grænse og ikke diskens. En moderne disk på den hurtigere grænseflade når flere tusinde, og der viger enheden for gigaoktetter pr. sekund.

Grænsefladernes hastigheder fortæller samme historie fra den anden side. De efter hinanden følgende udgaver af den universelle seriebus har budt på cirka 1,5, 60, 625 og 2500 megaoktetter pr. sekund ved deres nominelle takter, og hukommelseskortenes standarder har fulgt en lignende vej. Et apparat begrænses altid af den langsommere af de to, og at få dem til at passe er den praktiske kunst at bygge et hurtigt system.

For dagligdags størrelser overfører én megaoktet pr. sekund et fotografi på et par sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Ved 500 megaoktetter pr. sekund tager samme film fire sekunder. Den modsætning forklarer, hvorfor en datamats følte hurtighed ændrede sig så fuldstændigt, da halvlederlagring afløste de mekaniske diske, skønt processorerne blev forbedret langt mindre i samme tidsrum.

Sekventielle takter som disse er bedste tilfælde. At læse mange små filer i stedet for én stor koster langt mere, for hver fil kræver, at dens data findes og dens post læses. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund i sekvens, kan klare kun nogle titals, når en mappe med tusinder af små filer kopieres, og det er dér, forskellen mellem disktekniker ses tydeligst.

Enheden beskriver også gennemstrømningen i en belastet netforbindelse: en gigabitforbindelse leverer i bedste fald 125 megaoktetter pr. sekund, så et hurtigt lokalnet og en hurtig disk er nu sammenlignelige, og ingen af dem er åbenlyst den begrænsende faktor i en overførsel.

Én megaoktet pr. sekund svarer til 1 000 000 oktetter pr. sekund, 8 megabit pr. sekund eller omkring 0,9537 mebioktetter pr. sekund.