| Yobioktetter per sekund (Yio/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|
| 1 Yobioktet per sekund | 1208925819615 To/s |
| 2 Yobioktetter per sekund | 2417851639229 To/s |
| 3 Yobioktetter per sekund | 3626777458844 To/s |
| 4 Yobioktetter per sekund | 4835703278459 To/s |
| 5 Yobioktetter per sekund | 6044629098073 To/s |
| 10 Yobioktetter per sekund | 12089258196146 To/s |
| 20 Yobioktetter per sekund | 24178516392293 To/s |
| 25 Yobioktetter per sekund | 30223145490366 To/s |
| 50 Yobioktetter per sekund | 60446290980731 To/s |
| 100 Yobioktetter per sekund | 120892581961463 To/s |
| Reference | Yobioktetter per sekund (Yio/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 5.79026 × 10-21 Yio/s | 0.000000007 To/s |
| Typical home broadband | 1.03398 × 10-17 Yio/s | 0.0000125 To/s |
| Gigabit Ethernet | 1.03398 × 10-16 Yio/s | 0.000125 To/s |
| Streaming a 4K film | 2.58494 × 10-18 Yio/s | 0.000003125 To/s |
Yobioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 zebioktetter pr. sekund, altså to i firsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Yio/s. Det er den største binære takt, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har givet navn, og det sidste trin på den stige, der begyndte med bitten pr. sekund.
På dette sidste trin afviger det binære og det decimale brug med 20,9 procent. Det tal lukker det argument, IEC-forstavelserne blev skabt for at afgøre: en navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten pr. sekund, er gennem otte på hinanden følgende ganger med 1,024 vokset til en afvigelse på mere end en femtedel. Intet målesystem kan bære en så stor tvetydighed, og hele den binære række findes for at fjerne den.
Selve takten har ingen modsvarighed. Én yobioktet pr. sekund er mere end otte millioner gange internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville på ét sekund overføre alt, menneskeheden nogensinde har lagret, flere tusinde gange. Intet frembringer data i den takt, intet optager dem, og intet udformes med den for øje.
Det gør ikke enheden meningsløs. At bestemme hele stigen på forhånd betyder, at reglen — hver forstavelse forenes med hver enhed — er alt, nogen behøver at lære, og en regel bæres lettere end en undtagelsestabel. Samme grundsætning gav metersystemet dets fuldstændige sæt af forstavelser, og tilføjelsen af ronna og quetta i 2022 forlængede den decimale side, uden at tilsvarende binære navne blev bestemt.
Den praktiske værdi af en sådan enhed er, at den gør en omregners adfærd ensartet. Et værktøj, der behandler de umulige tilfælde efter samme regel som de almindelige, kan man stole på med hensyn til ikke at skjule særtilfælde, og det er en ønskværdig egenskab hos noget, hvis hele formål er, at man kan forlade sig på det.
For læseren koger hele rækken ned til ét tegn: Kio/s, Mio/s, Gio/s, Tio/s, Pio/s, Eio/s, Zio/s og Yio/s er binære; ko/s, Mo/s, Go/s, To/s, Po/s, Eo/s, Zo/s og Yo/s er decimale; og forskellen mellem dem udvides fra en afrundingsfejl til en femtedel, jo højere man stiger.
Én yobioktet pr. sekund svarer til 1024 zebioktetter pr. sekund, 1 208 925 819 614 629 174 706 176 oktetter pr. sekund eller omkring 1,209 yottaoktetter pr. sekund.
Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.
Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.
Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.
Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.
For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.
Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.
Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.