| Yobioktetter per sekund (Yio/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|
| 1 Yobioktet per sekund | 9.67140655692 × 1024 bit/s |
| 2 Yobioktetter per sekund | 1.93428131138 × 1025 bit/s |
| 3 Yobioktetter per sekund | 2.90142196708 × 1025 bit/s |
| 4 Yobioktetter per sekund | 3.86856262277 × 1025 bit/s |
| 5 Yobioktetter per sekund | 4.83570327846 × 1025 bit/s |
| 10 Yobioktetter per sekund | 9.67140655692 × 1025 bit/s |
| 20 Yobioktetter per sekund | 1.93428131138 × 1026 bit/s |
| 25 Yobioktetter per sekund | 2.41785163923 × 1026 bit/s |
| 50 Yobioktetter per sekund | 4.83570327846 × 1026 bit/s |
| 100 Yobioktetter per sekund | 9.67140655692 × 1026 bit/s |
| Reference | Yobioktetter per sekund (Yio/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 5.79026 × 10-21 Yio/s | 56000 bit/s |
| Typical home broadband | 1.03398 × 10-17 Yio/s | 100000000 bit/s |
| Gigabit Ethernet | 1.03398 × 10-16 Yio/s | 1 × 109 bit/s |
| Streaming a 4K film | 2.58494 × 10-18 Yio/s | 25000000 bit/s |
Yobioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 zebioktetter pr. sekund, altså to i firsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Yio/s. Det er den største binære takt, Den Internationale Elektrotekniske Kommission har givet navn, og det sidste trin på den stige, der begyndte med bitten pr. sekund.
På dette sidste trin afviger det binære og det decimale brug med 20,9 procent. Det tal lukker det argument, IEC-forstavelserne blev skabt for at afgøre: en navnevane, der ramte 2,4 procent forkert ved kibibitten pr. sekund, er gennem otte på hinanden følgende ganger med 1,024 vokset til en afvigelse på mere end en femtedel. Intet målesystem kan bære en så stor tvetydighed, og hele den binære række findes for at fjerne den.
Selve takten har ingen modsvarighed. Én yobioktet pr. sekund er mere end otte millioner gange internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville på ét sekund overføre alt, menneskeheden nogensinde har lagret, flere tusinde gange. Intet frembringer data i den takt, intet optager dem, og intet udformes med den for øje.
Det gør ikke enheden meningsløs. At bestemme hele stigen på forhånd betyder, at reglen — hver forstavelse forenes med hver enhed — er alt, nogen behøver at lære, og en regel bæres lettere end en undtagelsestabel. Samme grundsætning gav metersystemet dets fuldstændige sæt af forstavelser, og tilføjelsen af ronna og quetta i 2022 forlængede den decimale side, uden at tilsvarende binære navne blev bestemt.
Den praktiske værdi af en sådan enhed er, at den gør en omregners adfærd ensartet. Et værktøj, der behandler de umulige tilfælde efter samme regel som de almindelige, kan man stole på med hensyn til ikke at skjule særtilfælde, og det er en ønskværdig egenskab hos noget, hvis hele formål er, at man kan forlade sig på det.
For læseren koger hele rækken ned til ét tegn: Kio/s, Mio/s, Gio/s, Tio/s, Pio/s, Eio/s, Zio/s og Yio/s er binære; ko/s, Mo/s, Go/s, To/s, Po/s, Eo/s, Zo/s og Yo/s er decimale; og forskellen mellem dem udvides fra en afrundingsfejl til en femtedel, jo højere man stiger.
Én yobioktet pr. sekund svarer til 1024 zebioktetter pr. sekund, 1 208 925 819 614 629 174 706 176 oktetter pr. sekund eller omkring 1,209 yottaoktetter pr. sekund.
Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.
Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.
Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.
Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.
I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.
Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.
Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.