Omregning fra Pebioktetter per sekund til Mebioktetter per sekund

Information om Pebioktet per sekund (Pio/s)

Pebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebioktetter pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Pio/s. Den er petaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.

Denne takt findes kun som sum. Den samlede hukommelsesbåndbredde i en hel superdatamat, eller den sammenlagte kapacitet af det netvæv, der binder dens skabe, når dette område, og begge er summer over titusinder af komponenter, hvoraf hver for sig flytter nogle hundrede gibioktetter pr. sekund.

Om en sådan sum betyder noget, afhænger af den beregning, der køres. Et problem, der deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge hele summen. Et problem, hvor hver knude bestandigt må spørge hver anden, kan det ikke, og maskinens virksomme båndbredde falder til, hvad den langsomste delte vej tillader. En stor del af den parallelle programmerings kunst består i at få problemer ind i den første gruppe.

I oktetter er én pebioktet pr. sekund 1 125 899 906 842 624, og i decimale vendinger omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund. Forskellen på 12,6 procent er den ophobede virkning af fem multiplikationer med 1,024, og den er nu så stor, at ingen rapport kan lade skikken være usagt uden at indføre virkelig usikkerhed.

Enheden optræder også i beskrivelser af parallelle filsystemer ved de største anlæg, hvor et lagringssystem spredt over titusinder af diske leverer nogle få pebioktetter pr. sekund til en beregningsklynge. Det tal afgør, hvor hurtigt maskinen kan skrive et genstartspunkt for sin tilstand, hvilket igen afgør, hvor meget arbejde der går tabt, når en komponent svigter — og i en maskine af den størrelse svigter der altid noget.

For en omregner er kravet ganske enkelt, at regningen skal være nøjagtig og mærkningen bevaret. At gange fem gange med 1024 er ikke svært; stiltiende at skifte til den decimale forstavelse er den fejl, der skal undgås.

Én pebioktet pr. sekund svarer til 1024 tebioktetter pr. sekund, 1 125 899 906 842 624 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund.

Information om Mebioktet per sekund (Mio/s)

Mebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 048 576 oktetter pr. sekund, altså 1024 kibioktetter pr. sekund. Symbolet er Mio/s. Det er den enhed, hvori diskprøver, kopieringsværktøjer og sikkerhedskopiprogrammer melder, og en af de få binære enheder, de fleste ser jævnligt uden at mærke det.

Lagringsmåling frembringer den af sig selv. En prøve skriver og læser blokke, hvis størrelse er en topotens, tager tid på arbejdet og dividerer. Resultatet er en binær takt, og at melde den som sådan bevarer regningen. Et værktøj, der regnede om til decimale megaoktetter, ville indføre en justering på 4,9 procent uden andet formål end at passe ind i en markedsskik.

De fem procent er præcis dér, hvor de to skikke går fra hinanden synligt for forbrugeren. En disk averteret til 550 megaoktetter pr. sekund og målt til 524 mebioktetter pr. sekund yder nøjagtig det lovede; tallene afviger kun, fordi det ene er decimalt og det andet binært. En stor del af klagerne over lagringsydeevne er denne regning læst som en mangel.

For dagligdags størrelser kopierer én mebioktet pr. sekund et fotografi på tre sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Moderne diske kører hundreder eller tusinder af gange hurtigere, så enheden er i dag den finhed, hvormed små forskelle meldes, og ikke hele tallets målestok.

Enheden optræder også i målinger af hukommelse og mellemlager, i gennemstrømningsrapporter for databaser og i uddata fra de lavniveaukommandoer, der skriver diskaftryk. Alle tæller i binære blokke, fordi de underliggende strukturer er binære, og alle melder i mebioktetter pr. sekund, fordi det er, hvad optællingen delt med tiden giver.

Vanen med at skrive det lille i er værd at beholde. Den koster ét tegn og fortæller en senere læser, hvilken af de to skikke der frembragte tallet, en oplysning ingen sammenhæng gengiver, når den først er udeladt.

Én mebioktet pr. sekund svarer til 1 048 576 oktetter pr. sekund, 1024 kibioktetter pr. sekund eller omkring 1,049 megaoktetter pr. sekund.