Omregning fra Pebioktetter per sekund til Mebibit per sekund

Information om Pebioktet per sekund (Pio/s)

Pebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebioktetter pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Pio/s. Den er petaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.

Denne takt findes kun som sum. Den samlede hukommelsesbåndbredde i en hel superdatamat, eller den sammenlagte kapacitet af det netvæv, der binder dens skabe, når dette område, og begge er summer over titusinder af komponenter, hvoraf hver for sig flytter nogle hundrede gibioktetter pr. sekund.

Om en sådan sum betyder noget, afhænger af den beregning, der køres. Et problem, der deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge hele summen. Et problem, hvor hver knude bestandigt må spørge hver anden, kan det ikke, og maskinens virksomme båndbredde falder til, hvad den langsomste delte vej tillader. En stor del af den parallelle programmerings kunst består i at få problemer ind i den første gruppe.

I oktetter er én pebioktet pr. sekund 1 125 899 906 842 624, og i decimale vendinger omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund. Forskellen på 12,6 procent er den ophobede virkning af fem multiplikationer med 1,024, og den er nu så stor, at ingen rapport kan lade skikken være usagt uden at indføre virkelig usikkerhed.

Enheden optræder også i beskrivelser af parallelle filsystemer ved de største anlæg, hvor et lagringssystem spredt over titusinder af diske leverer nogle få pebioktetter pr. sekund til en beregningsklynge. Det tal afgør, hvor hurtigt maskinen kan skrive et genstartspunkt for sin tilstand, hvilket igen afgør, hvor meget arbejde der går tabt, når en komponent svigter — og i en maskine af den størrelse svigter der altid noget.

For en omregner er kravet ganske enkelt, at regningen skal være nøjagtig og mærkningen bevaret. At gange fem gange med 1024 er ikke svært; stiltiende at skifte til den decimale forstavelse er den fejl, der skal undgås.

Én pebioktet pr. sekund svarer til 1024 tebioktetter pr. sekund, 1 125 899 906 842 624 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund.

Information om Mebibit per sekund (Mibit/s)

Mebibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 048 576 bit pr. sekund. Symbolet er Mibit/s. Den er megabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 4,9 procent — lidt, men nok til at ændre et overskriftstal.

Ved de fem procent begynder enheden at betyde noget. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund og en på 100 mebibit pr. sekund afviger med omkring fem megabit, hvilket er en hel højopløst videostrøm. I en specifikation, en kontrakt eller en prøverapport er det en virkelig afvigelse og ingen afrunding at angive det ene og levere det andet.

I praksis er forvekslingen sjælden inden for netteknikken, for netudstyr angives altid decimalt. Det, der frembringer mebibittal, er måleprogrammer: et værktøj, der tæller en overførsel i mebioktetter og deler med forløbne sekunder, melder en binær takt, og multiplikation med otte gør den til mebibit pr. sekund. Den, der sammenligner den aflæsning med en averteret takt, må omregne to gange, én gang for grundtallet og én gang for faktoren otte.

Hvor en ægte binær takt opstår, er inde i en maskine. En hukommelsesbus overfører et fast antal bit pr. klokcyklus, og bredden er en topotens — fireogtres bit ad gangen, for eksempel — så mængden, der flyttes pr. cyklus, er binær, skønt klokfrekvensen ikke er det. Takter afledt af en sådan opbygning udtrykkes naturligt med binære forstavelser.

Som skala er én mebibit pr. sekund 131 072 oktetter pr. sekund, altså omkring 128 kibioktetter pr. sekund. Det er cirka et fotografi hvert andet sekund, eller en roman som ren tekst hvert fjerde. Det er en takt, hvor nutidens web er langsomt, men brugbart, hvilket placerer den i det område, mobilnet falder til, når de er overbelastede.

Det rette symbol bærer det lille i, og dets tilstedeværelse er den eneste pålidelige måde at skelne de to skikke. Et dokument, der skriver Mbit/s i en sammenhæng, hvor det underliggende tal kom af en binær beregning, har angivet sin egen måling forkert med fem procent.

Én mebibit pr. sekund svarer til 1 048 576 bit pr. sekund, 131 072 oktetter pr. sekund eller omkring 1,049 megabit pr. sekund.