Atmosfæren er en trykenhed defineret som præcis 101 325 pascal. Symbolet er atm. Den er ingen måling af luften på et bestemt sted eller tidspunkt, men en fast referenceværdi, valgt i 1954 af Generalkonferencen for mål og vægt, så den ligger nær middeltrykket ved havoverfladen på tempererede breddegrader.
Dens nytte er, at den gør trykket til et forhold. At sige, at et kar holder gas ved seks atmosfærer, siger straks, at trykket indeni er seks gange det udenfor, og det er den kendsgerning, der afgør, om et kar sprænges, hvor meget gas det rummer, og hvor hurtigt det tømmes. Ingen anden trykenhed bærer den betydning i selve tallet.
Kemien byggede sin tidlige ramme på den. Gaslovene blev skrevet med tryk i atmosfærer, gaskonstanten havde en værdi skræddersyet til liter og atmosfærer, og normalbetingelser til at opstille termodynamiske data blev fastlagt ved én atmosfære. I 1982 ændrede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi standardtilstanden til præcis én bar, så nutidige tabeller bruger bar og ældre atmosfærer, og den forskel på 1,3 procent betyder noget i omhyggeligt arbejde.
Dykning og trykkammermedicin regner stadig i den. Trykket under vand beskrives i absolutte atmosfærer, hvor den, der dykker på tredive meter, udsættes for omkring fire, og hyperbar iltbehandling gives ved to til tre absolutte atmosfærer i et tæt kammer. Da både gassens rumfang og kroppens optagelse af gas skalerer med det absolutte tryk, udfører enheden her et virkeligt fysiologisk arbejde og rapporterer ikke blot en aflæsning.
Atmosfæren fastlægger desuden de gamle kviksølvskalaer. Én atmosfære er pr. definition præcis 760 millimeter kviksølv, og det binder torren og millimeteren kviksølv til metersystemet; den er også 29,92 tommer kviksølv, den indstilling en amerikansk flyver sætter som standard på højdemåleren.
En beslægtet enhed, den tekniske atmosfære på én kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, ligger nær, men er ikke lig, ved 98 066,5 pascal. Dokumenter fra Japan, Korea og Østeuropa bruger den undertiden, og at tage den ene for den anden giver en fejl på omkring tre procent.
Én atmosfære svarer til 101 325 pascal, 1,01325 bar, 760 millimeter kviksølv eller cirka 14,696 pund pr. kvadrattomme.
| Enhed | Symbol | 1 Atmosfære svarer til | 1 af disse svarer til | Omregner |
|---|---|---|---|---|
| Nanopascal | nPa | 101325000000000 nPa | 9.86923266716 × 10-15 atm | Atmosfærer til Nanopascal |
| Mikropascal | µPa | 101325000000 µPa | 9.86923266716 × 10-12 atm | Atmosfærer til Mikropascal |
| Millipascal | mPa | 101325000 mPa | 0.00000000986923266716 atm | Atmosfærer til Millipascal |
| Centipascal | cPa | 10132500 cPa | 0.0000000986923266716 atm | Atmosfærer til Centipascal |
| Decipascal | dPa | 1013250 dPa | 0.000000986923266716 atm | Atmosfærer til Decipascal |
| Pascal | Pa | 101325 Pa | 0.00000986923266716 atm | Atmosfærer til Pascal |
| Newton per kvadratmeter | N/m² | 101325 N/m² | 0.00000986923266716 atm | Atmosfærer til Newton per kvadratmeter |
| Dekapascal | daPa | 10132.5 daPa | 0.0000986923266716 atm | Atmosfærer til Dekapascal |
| Hektopascal | hPa | 1013.25 hPa | 0.000986923266716 atm | Atmosfærer til Hektopascal |
| Kilopascal | kPa | 101.325 kPa | 0.00986923266716 atm | Atmosfærer til Kilopascal |
| Bar | bar | 1.01325 bar | 0.986923266716 atm | Atmosfærer til Bar |
| Megapascal | MPa | 0.101325 MPa | 9.86923266716 atm | Atmosfærer til Megapascal |
| Gigapascal | GPa | 0.000101325 GPa | 9869.23266716 atm | Atmosfærer til Gigapascal |
| Terapascal | TPa | 0.000000101325 TPa | 9869232.66716 atm | Atmosfærer til Terapascal |
| Pund per kvadrattomme | psi | 14.6959487755 psi | 0.0680459639099 atm | Atmosfærer til Pund per kvadrattomme |
| Kilopound per kvadrattomme | ksi | 0.0146959494004 ksi | 68.0459610165 atm | Atmosfærer til Kilopound per kvadrattomme |
| Megapound per kvadrattomme | Mpsi | 0.0000146959494004 Mpsi | 68045.9610165 atm | Atmosfærer til Megapound per kvadrattomme |