| Atmosfærer (atm) | Newton per kvadratmeter (N/m²) |
|---|---|
| 1 Atmosfære | 101325 N/m² |
| 2 Atmosfærer | 202650 N/m² |
| 3 Atmosfærer | 303975 N/m² |
| 4 Atmosfærer | 405300 N/m² |
| 5 Atmosfærer | 506625 N/m² |
| 10 Atmosfærer | 1013250 N/m² |
| 20 Atmosfærer | 2026500 N/m² |
| 25 Atmosfærer | 2533125 N/m² |
| 50 Atmosfærer | 5066250 N/m² |
| 100 Atmosfærer | 10132500 N/m² |
| Reference | Atmosfærer (atm) | Newton per kvadratmeter (N/m²) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 1 atm | 101325 N/m² |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 0.157908 atm | 16000 N/m² |
| A car tyre | 2.17123 atm | 220000 N/m² |
| A racing bicycle tyre | 5.92154 atm | 600000 N/m² |
Atmosfæren er en trykenhed defineret som præcis 101 325 pascal. Symbolet er atm. Den er ingen måling af luften på et bestemt sted eller tidspunkt, men en fast referenceværdi, valgt i 1954 af Generalkonferencen for mål og vægt, så den ligger nær middeltrykket ved havoverfladen på tempererede breddegrader.
Dens nytte er, at den gør trykket til et forhold. At sige, at et kar holder gas ved seks atmosfærer, siger straks, at trykket indeni er seks gange det udenfor, og det er den kendsgerning, der afgør, om et kar sprænges, hvor meget gas det rummer, og hvor hurtigt det tømmes. Ingen anden trykenhed bærer den betydning i selve tallet.
Kemien byggede sin tidlige ramme på den. Gaslovene blev skrevet med tryk i atmosfærer, gaskonstanten havde en værdi skræddersyet til liter og atmosfærer, og normalbetingelser til at opstille termodynamiske data blev fastlagt ved én atmosfære. I 1982 ændrede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi standardtilstanden til præcis én bar, så nutidige tabeller bruger bar og ældre atmosfærer, og den forskel på 1,3 procent betyder noget i omhyggeligt arbejde.
Dykning og trykkammermedicin regner stadig i den. Trykket under vand beskrives i absolutte atmosfærer, hvor den, der dykker på tredive meter, udsættes for omkring fire, og hyperbar iltbehandling gives ved to til tre absolutte atmosfærer i et tæt kammer. Da både gassens rumfang og kroppens optagelse af gas skalerer med det absolutte tryk, udfører enheden her et virkeligt fysiologisk arbejde og rapporterer ikke blot en aflæsning.
Atmosfæren fastlægger desuden de gamle kviksølvskalaer. Én atmosfære er pr. definition præcis 760 millimeter kviksølv, og det binder torren og millimeteren kviksølv til metersystemet; den er også 29,92 tommer kviksølv, den indstilling en amerikansk flyver sætter som standard på højdemåleren.
En beslægtet enhed, den tekniske atmosfære på én kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, ligger nær, men er ikke lig, ved 98 066,5 pascal. Dokumenter fra Japan, Korea og Østeuropa bruger den undertiden, og at tage den ene for den anden giver en fejl på omkring tre procent.
Én atmosfære svarer til 101 325 pascal, 1,01325 bar, 760 millimeter kviksølv eller cirka 14,696 pund pr. kvadrattomme.
Newton pr. kvadratmeter er en trykenhed lig med én pascal. Symbolet er N/m². De to er ikke blot ensbetydende, men identiske: pascalen er det navn, der blev givet denne sammensætning, og før Generalkonferencen for mål og vægt antog navnet i 1971, havde SI-enheden for tryk slet intet navn og blev skrevet fuldt ud.
Begge former lever videre, fordi de gør forskelligt arbejde på papiret. Pascalen er kort og læses som en enhed i egen ret, hvilket passer til en måling. Newton pr. kvadratmeter viser sine dimensioner, hvilket passer til en beregning, fordi den gør synligt, at en multiplikation med et areal i kvadratmeter giver en kraft i newton.
Konstruktionsteknikken læner sig uophørligt op ad den anden egenskab. Nyttelaster foreskrives i kilonewton pr. kvadratmeter, med omkring 1,5 for en bolig, 3 for et kontor og 5 for et forsamlingslokale, og at gange det tal med gulvarealet giver direkte den last i kilonewton, bjælkerne skal bære. Skrevet som kilopascal ville de samme tal være rigtige, men de ville skjule skridtet.
Sne og vind følger samme aftale. Snelast angives i kilonewton pr. kvadratmeter, fra nogle tiendedele i mildt klima til flere i fjeldene, og vindtrykket mod en facade ligeså. Da de laster lægges sammen med egenvægten, der af natur er en kraft, sparer det al omregning at holde alt i newton.
Konstruktionen gentages en forstavelse længere nede. Én newton pr. kvadratmillimeter er præcis én megapascal, og derfor står materialestyrker på tegninger lige så ofte som N/mm² som som MPa. Mønstret er værd at genkende: når et dokument skriver kraft over areal i stedet for at navngive en trykenhed, er det, fordi skribenten venter, at læseren ganger.
Intet andet skiller de to former ad. Enhver værdi i newton pr. kvadratmeter kan skrives som pascal uden ændring, og enhver omregningstabel behandler dem som én post. Valget handler om, hvad tallet straks skal bruges til.
Én newton pr. kvadratmeter svarer til 1 pascal, 0,01 millibar, 0,00001 bar eller cirka 0,000145 pund pr. kvadrattomme.