Omregning fra Atmosfærer til Mikropascal

Information om Atmosfære (atm)

Atmosfæren er en trykenhed defineret som præcis 101 325 pascal. Symbolet er atm. Den er ingen måling af luften på et bestemt sted eller tidspunkt, men en fast referenceværdi, valgt i 1954 af Generalkonferencen for mål og vægt, så den ligger nær middeltrykket ved havoverfladen på tempererede breddegrader.

Dens nytte er, at den gør trykket til et forhold. At sige, at et kar holder gas ved seks atmosfærer, siger straks, at trykket indeni er seks gange det udenfor, og det er den kendsgerning, der afgør, om et kar sprænges, hvor meget gas det rummer, og hvor hurtigt det tømmes. Ingen anden trykenhed bærer den betydning i selve tallet.

Kemien byggede sin tidlige ramme på den. Gaslovene blev skrevet med tryk i atmosfærer, gaskonstanten havde en værdi skræddersyet til liter og atmosfærer, og normalbetingelser til at opstille termodynamiske data blev fastlagt ved én atmosfære. I 1982 ændrede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi standardtilstanden til præcis én bar, så nutidige tabeller bruger bar og ældre atmosfærer, og den forskel på 1,3 procent betyder noget i omhyggeligt arbejde.

Dykning og trykkammermedicin regner stadig i den. Trykket under vand beskrives i absolutte atmosfærer, hvor den, der dykker på tredive meter, udsættes for omkring fire, og hyperbar iltbehandling gives ved to til tre absolutte atmosfærer i et tæt kammer. Da både gassens rumfang og kroppens optagelse af gas skalerer med det absolutte tryk, udfører enheden her et virkeligt fysiologisk arbejde og rapporterer ikke blot en aflæsning.

Atmosfæren fastlægger desuden de gamle kviksølvskalaer. Én atmosfære er pr. definition præcis 760 millimeter kviksølv, og det binder torren og millimeteren kviksølv til metersystemet; den er også 29,92 tommer kviksølv, den indstilling en amerikansk flyver sætter som standard på højdemåleren.

En beslægtet enhed, den tekniske atmosfære på én kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, ligger nær, men er ikke lig, ved 98 066,5 pascal. Dokumenter fra Japan, Korea og Østeuropa bruger den undertiden, og at tage den ene for den anden giver en fejl på omkring tre procent.

Én atmosfære svarer til 101 325 pascal, 1,01325 bar, 760 millimeter kviksølv eller cirka 14,696 pund pr. kvadrattomme.

Information om Mikropascal (µPa)

Mikropascalen er en trykenhed på en milliontedel pascal. Symbolet er µPa. Den er blandt de mindste trykenheder i praktisk brug, og den skylder sin plads et enkelt tal: 20 mikropascal, det referencetryk, som hvert lydniveau i luft måles mod.

Det tal er høretærsklen — omtrent den svageste lyd, et sundt ungt øre kan opfange ved omkring 1000 hertz. Da akustikerne fastlagde decibelskalaen for luftbåren lyd, havde de brug for et fast sammenligningstryk, og de valgte den tærskel. Nul decibel betyder et lydtryk på 20 mikropascal; hvert decibeltal, der nævnes for en vej, en maskine eller en koncert, er et forhold til det tal.

Skalaen, der følger, er stejl. Tyve decibel er ti gange referencetrykket, altså 200 mikropascal. Tres decibel, en almindelig samtale, er tusind gange, altså 20 millipascal. Hundrede og tyve decibel, smertegrænsen, er en million gange: 20 pascal. Øret dækker i tryk et område på en million mod én, og mikropascalen sidder i bunden af det.

Undervandsakustikken bruger den samme enhed, men en anden reference. Lyd i vand henføres til 1 mikropascal i stedet for 20, fordi den menneskelige høretærskel er meningsløs i havet. Den forskel vejer tungt: et decibelniveau angivet under vand kan ikke sammenlignes med et i luft, og afstanden mellem de to aftaler er omkring 26 decibel før enhver anden rettelse. Sonartal, målinger af hvalsang og undersøgelser af skibsstøj bærer derfor tilføjelsen re 1 µPa.

Uden for akustikken dukker mikropascalen op i vakuumvidenskaben. Et godt højvakuum ligger omkring 100 mikropascal, og ultrahøjvakuum, det område overfladefysikken og partikelacceleratorerne arbejder i, strækker sig fra nogle få mikropascal ned til nanopascal. At pumpe et kammer til det niveau kræver timers udbagning for at drive den gas af væggene, der har sat sig fast.

Enheden viser sig også i strålingstryk og i de meget små trykforskelle, laboratorieinstrumenter kan skille ad. Det, der måles i mikropascal, er en målestørrelse og ingen kraft, nogen ville mærke, og netop det gør aftalen om referenceniveauer så nyttig.

Én mikropascal svarer til 0,000001 pascal, 0,001 millipascal, 1000 nanopascal eller omkring 0,000000000145 pund pr. kvadrattomme.