Omregning fra Atmosfærer til Hektopascal

=

Byt om

Formel til omregning af Atmosfærer (atm) til Hektopascal (hPa)

Mere information

Omregningstabel Atmosfærer til Hektopascal

Atmosfærer (atm)Hektopascal (hPa)
1 Atmosfære1013.25 hPa
2 Atmosfærer2026.5 hPa
3 Atmosfærer3039.75 hPa
4 Atmosfærer4053 hPa
5 Atmosfærer5066.25 hPa
10 Atmosfærer10132.5 hPa
20 Atmosfærer20265 hPa
25 Atmosfærer25331.25 hPa
50 Atmosfærer50662.5 hPa
100 Atmosfærer101325 hPa

Referenceværdier for tryk

ReferenceAtmosfærer (atm)Hektopascal (hPa)
Atmospheric pressure at sea level1 atm1013.25 hPa
Healthy blood pressure (120 mmHg)0.157908 atm160 hPa
A car tyre2.17123 atm2200 hPa
A racing bicycle tyre5.92154 atm6000 hPa

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Atmosfære (atm)

Atmosfæren er en trykenhed defineret som præcis 101 325 pascal. Symbolet er atm. Den er ingen måling af luften på et bestemt sted eller tidspunkt, men en fast referenceværdi, valgt i 1954 af Generalkonferencen for mål og vægt, så den ligger nær middeltrykket ved havoverfladen på tempererede breddegrader.

Dens nytte er, at den gør trykket til et forhold. At sige, at et kar holder gas ved seks atmosfærer, siger straks, at trykket indeni er seks gange det udenfor, og det er den kendsgerning, der afgør, om et kar sprænges, hvor meget gas det rummer, og hvor hurtigt det tømmes. Ingen anden trykenhed bærer den betydning i selve tallet.

Kemien byggede sin tidlige ramme på den. Gaslovene blev skrevet med tryk i atmosfærer, gaskonstanten havde en værdi skræddersyet til liter og atmosfærer, og normalbetingelser til at opstille termodynamiske data blev fastlagt ved én atmosfære. I 1982 ændrede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi standardtilstanden til præcis én bar, så nutidige tabeller bruger bar og ældre atmosfærer, og den forskel på 1,3 procent betyder noget i omhyggeligt arbejde.

Dykning og trykkammermedicin regner stadig i den. Trykket under vand beskrives i absolutte atmosfærer, hvor den, der dykker på tredive meter, udsættes for omkring fire, og hyperbar iltbehandling gives ved to til tre absolutte atmosfærer i et tæt kammer. Da både gassens rumfang og kroppens optagelse af gas skalerer med det absolutte tryk, udfører enheden her et virkeligt fysiologisk arbejde og rapporterer ikke blot en aflæsning.

Atmosfæren fastlægger desuden de gamle kviksølvskalaer. Én atmosfære er pr. definition præcis 760 millimeter kviksølv, og det binder torren og millimeteren kviksølv til metersystemet; den er også 29,92 tommer kviksølv, den indstilling en amerikansk flyver sætter som standard på højdemåleren.

En beslægtet enhed, den tekniske atmosfære på én kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, ligger nær, men er ikke lig, ved 98 066,5 pascal. Dokumenter fra Japan, Korea og Østeuropa bruger den undertiden, og at tage den ene for den anden giver en fejl på omkring tre procent.

Én atmosfære svarer til 101 325 pascal, 1,01325 bar, 760 millimeter kviksølv eller cirka 14,696 pund pr. kvadrattomme.


Information om Hektopascal (hPa)

Hektopascalen er en trykenhed på hundrede pascal. Symbolet er hPa. Den er præcis én millibar, og den lighed er hele grunden til, at den findes: da meteorologien gik over til SI-enheder i 1980'erne, lod hektopascalen hvert barometer, hvert kort og hver udsigt beholde sine tal uændrede og blot skifte navnet ovenover.

Vejret er dens hjem og næsten dens eneste brug. Normalt lufttryk ved havoverfladen er 1013,25 hektopascal, et fast højtryk viser 1020 til 1035, og et dybt atlantisk lavtryk kan falde under 950. Isobarer på et vejrkort tegnes med fire hektopascals mellemrum, så linjernes tæthed er et direkte billede af, hvor hårdt vinden vil blæse.

Storms styrke opgøres på samme måde. Centertrykket i en tropisk orkan er det mest citerede mål for dens styrke, og det laveste havoverfladetryk, der nogensinde er målt, var 870 hektopascal i tyfonen Tip i 1979. Et fald på nogle titals hektopascal på et døgn er nok til at forvandle almindeligt vejr til et voldsomt uvejr.

Højden ændrer aflæsningen støt. Nær havoverfladen falder trykket med omkring én hektopascal for hver otte meter, man kommer op, og derfor virker en barometrisk højdemåler overhovedet, og derfor reagerer et barometer derhjemme på at blive båret op ad en trappe. Den gradient svækkes med højden, så sammenhængen gælder kun i de nederste kilometer.

Luftfarten hænger sikkerhedsmæssigt på enheden. Den, der flyver, indstiller sin højdemåler efter en lokal trykværdi angivet i hektopascal, så alle i samme luftrum måler højde fra samme reference, og over en fastsat overgangshøjde skifter alle luftfartøjer til standardindstillingen 1013 hektopascal, så den lodrette adskillelse bevares uanset vejret. Nordamerikansk praksis bruger tommer kviksølv til samme formål, og de to må aldrig forveksles.

Ved omregning er én hektopascal præcis én millibar, 0,1 kilopascal og omkring 0,0295 tommer kviksølv. Det sidste tal er det, man skal holde øje med, for en aflæsning på 30 tommer kviksølv og en på 1016 hektopascal beskriver den samme eftermiddag.

Én hektopascal svarer til 100 pascal, 1 millibar, 0,1 kilopascal eller cirka 0,0295 tommer kviksølv.