| Atmosfærer (atm) | Pund per kvadrattomme (psi) |
|---|---|
| 1 Atmosfære | 14.6959487755 psi |
| 2 Atmosfærer | 29.391897551 psi |
| 3 Atmosfærer | 44.0878463265 psi |
| 4 Atmosfærer | 58.7837951021 psi |
| 5 Atmosfærer | 73.4797438776 psi |
| 10 Atmosfærer | 146.959487755 psi |
| 20 Atmosfærer | 293.91897551 psi |
| 25 Atmosfærer | 367.398719388 psi |
| 50 Atmosfærer | 734.797438776 psi |
| 100 Atmosfærer | 1469.59487755 psi |
| Reference | Atmosfærer (atm) | Pund per kvadrattomme (psi) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 1 atm | 14.6959 psi |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 0.157908 atm | 2.3206 psi |
| A car tyre | 2.17123 atm | 31.9083 psi |
| A racing bicycle tyre | 5.92154 atm | 87.0226 psi |
Atmosfæren er en trykenhed defineret som præcis 101 325 pascal. Symbolet er atm. Den er ingen måling af luften på et bestemt sted eller tidspunkt, men en fast referenceværdi, valgt i 1954 af Generalkonferencen for mål og vægt, så den ligger nær middeltrykket ved havoverfladen på tempererede breddegrader.
Dens nytte er, at den gør trykket til et forhold. At sige, at et kar holder gas ved seks atmosfærer, siger straks, at trykket indeni er seks gange det udenfor, og det er den kendsgerning, der afgør, om et kar sprænges, hvor meget gas det rummer, og hvor hurtigt det tømmes. Ingen anden trykenhed bærer den betydning i selve tallet.
Kemien byggede sin tidlige ramme på den. Gaslovene blev skrevet med tryk i atmosfærer, gaskonstanten havde en værdi skræddersyet til liter og atmosfærer, og normalbetingelser til at opstille termodynamiske data blev fastlagt ved én atmosfære. I 1982 ændrede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi standardtilstanden til præcis én bar, så nutidige tabeller bruger bar og ældre atmosfærer, og den forskel på 1,3 procent betyder noget i omhyggeligt arbejde.
Dykning og trykkammermedicin regner stadig i den. Trykket under vand beskrives i absolutte atmosfærer, hvor den, der dykker på tredive meter, udsættes for omkring fire, og hyperbar iltbehandling gives ved to til tre absolutte atmosfærer i et tæt kammer. Da både gassens rumfang og kroppens optagelse af gas skalerer med det absolutte tryk, udfører enheden her et virkeligt fysiologisk arbejde og rapporterer ikke blot en aflæsning.
Atmosfæren fastlægger desuden de gamle kviksølvskalaer. Én atmosfære er pr. definition præcis 760 millimeter kviksølv, og det binder torren og millimeteren kviksølv til metersystemet; den er også 29,92 tommer kviksølv, den indstilling en amerikansk flyver sætter som standard på højdemåleren.
En beslægtet enhed, den tekniske atmosfære på én kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, ligger nær, men er ikke lig, ved 98 066,5 pascal. Dokumenter fra Japan, Korea og Østeuropa bruger den undertiden, og at tage den ene for den anden giver en fejl på omkring tre procent.
Én atmosfære svarer til 101 325 pascal, 1,01325 bar, 760 millimeter kviksølv eller cirka 14,696 pund pr. kvadrattomme.
Pundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på 6894,76 pascal. Symbolet er psi. Det er kraften fra ét pund fordelt over én kvadrattomme, og det er USA's arbejdstrykenhed og enheden på meget udstyr, der sælges over hele verden, fordi så meget hydraulik og pneumatik konstrueres efter amerikanske specifikationer.
Dens mest velkendte optræden er på dæk. En bil pumpes til mellem 30 og 35 pund pr. kvadrattomme, et cykeldæk til 80 eller mere, og en tung lastbil til omkring 100. Da trykket og kontaktfladen sammen bærer køretøjet, ændrer en lille afvigelse i tallet vejgreb, forbrug og dækkenes levetid, og derfor står det trykt indvendigt i døren på enhver bil.
Tryksatte systemer bruger samme skala. En værkstedsluftledning kører ved 90 til 120 pund pr. kvadrattomme, husholdningsvand ankommer ved 40 til 80, hydraulik arbejder omkring 3000, og en fuld dykkerflaske holder 3000 eller mere. Det bekvemme sammentræf er, at lufttrykket er 14,7 pund pr. kvadrattomme, så en aflæsning på 30 absolut set betyder omkring tre gange lufttrykket.
Den absolutte skelnen er skrevet i selve symbolet. Ingeniører skriver psig for overtryk, målt over den omgivende luft, og psia for absolut tryk, målt fra vakuum. Et dæk ved 32 psig ligger ved 46,7 psia, og at blande de to sammen i en beregning af gasmængde eller karstyrke giver en fejl på én atmosfære, hvilket ved lave tryk er størstedelen af svaret.
Luftfarten bruger den til kabinetrykforskellen. Et trafikfly holder i marchhøjde en trykforskel på omkring otte til ni pund pr. kvadrattomme mellem kabine og udeluft, og skroget konstrueres og udmattelsesprøves mod den gentagne last. Det tal fastlægger den virksomme kabinehøjde og dermed, hvordan passagererne har det ved slutningen af en lang flyvning.
Omregningen til metrisk er nøjagtig, men lidet mindeværdig, da ét pund pr. kvadrattomme er 6894,76 pascal. De to tommelfingerregler, der er værd at have med, er, at én bar er omkring 14,5 pund pr. kvadrattomme, og at ét pund pr. kvadrattomme er omkring syv kilopascal; begge rækker til at bedømme en måler, og ingen rækker til en konstruktionsberegning.
Ét pund pr. kvadrattomme svarer til 6894,76 pascal, cirka 0,0689 bar, omkring 6,89 kilopascal eller cirka 0,068 atmosfærer.