Omregning fra Tebioktetter til Exbioktetter

Information om Tebioktet (Tio)

Tebioktetten er en enhed for digital information på 1 099 511 627 776 oktetter, altså 1024 gibioktetter. Symbolet er Tio. Den er teraoktettens binære modstykke, og på dette niveau afviger de to med 10 procent — den kløft, der frembringer den mest velkendte klage i forbrugerdatabrug.

Klagen lyder sådan. En disk sælges som én teraoktet, rummer nøjagtig tusind milliarder oktetter, og styresystemet melder 931 gigaoktetter. Hvad det i virkeligheden melder, er 0,909 tebioktetter, udtrykt med den forkerte mærkning. Der mangler intet på disken; tallet er ganske enkelt delt tre gange med 1024 og derpå skrevet med en decimal forstavelse.

Lagringsforvaltningen bor i denne enhed. Diskenhedsstørrelser, RAID-opstillingers rummeligheder, reserver til øjebliksbilleder og kvotegrænser angives alle i tebioktetter i de værktøjer, der passer dem, fordi de underliggende tildelingsenheder er topotenser. Et filsystem, der bedes skabe en diskenhed på 10 teraoktetter, og et, der bedes skabe 10 tebioktetter, giver synligt forskellige resultater.

Forskellen betyder noget kommercielt lige så vel som teknisk. Skylagring prissat pr. teraoktet og skylagring prissat pr. tebioktet afviger med en tiendedel i den mængde, der leveres til samme pris, og en aftale, der ikke siger hvilken der bruges, er virkelig tvetydig. Omhyggelige indkøbsdokumenter angiver enheden udtrykkeligt netop af den grund.

Én tebioktet rummer omkring en kvart million fotografier, to hundrede timers højopløst video, eller hele teksten i alle bøger på et stort folkebibliotek mange gange. I en husstand er det mere lagring, end et helt liv af almindelige filer vil bruge; i et videoproduktionsselskab er det nogle få dages arbejde.

Det rette symbol Tio ses i filsystemsværktøjer, i dokumentation for lagringsopstillinger og i standarder, og det er værd at bruge, selv når læseren næppe bemærker det. Et tal skrevet med binær forstavelse kan omregnes rigtigt af enhver, der læser det senere; et tvetydigt skrevet kan ikke repareres.

Én tebioktet svarer til 1 099 511 627 776 oktetter, 1024 gibioktetter, 8 tebibit eller omkring 1,100 teraoktetter.

Information om Exbioktet (Eio)

Exbioktetten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende oktetter, altså 1024 pebioktetter. Symbolet er Eio. Den er exaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.

Ét tal med denne enhed citeres mere end noget andet: seksten exbioktetter, størrelsen af det adresserum, en 64-bitsprocessor kan nå. To i fireogtresindstyvende oktetter er 16 EiB, og det tal er det teoretiske loft for hukommelsen i hver maskine bygget på den arkitektur, der har behersket databehandlingen siden midten af 2000-tallet.

Samme grænse dukker op igen i filsystemer. Et filsystem, der nummererer sine blokke med 64-bitsværdier, kan adressere 16 exbioktetter blokke, og flere moderne konstruktioner angiver netop det som deres største diskenhedsstørrelse. Andre angiver 8 exbioktetter, da de har forbeholdt én bit til et fortegn eller et flag — en enkelthed, der halverer grænsen og er værd at kende, når man læser en specifikation.

Intet nærmer sig disse størrelser i praksis. Verdens største lagringssystemer rummer exaoktetter, og summen af alle data, menneskeheden holder, er nogle hundrede zettaoktetter, altså titusinder af exbioktetter. 64-bitsloftet blev valgt netop for ikke at blive nået, og overgangen fra 32 bit, hvis grænse på fire gibioktetter blev nået inden for et årti, er grunden til, at konstruktørerne lod så megen plads.

Én exbioktet er 1 152 921 504 606 846 976 bit og 128 pebioktetter. Det er en mængde, der findes i specifikationer, i adresseregning og i konstruktionsdokumenterne for store systemer, og intet andet sted. At beskrive den i fotografier eller film gavner ikke, for ingen samling af hverken det ene eller det andet kommer i nærheden.

Symbolet Eio og dets decimale søskende Eo afviger med mere end en ottendedel, hvilket er alt for meget at overlade til gætteri. Når et dokument skriver EB om et adresserum, mener det næsten sikkert EiB, for adresserum er topotenser af konstruktion; når det skriver EB om lagrede data, mener det næsten sikkert den decimale enhed.

Én exbioktet svarer til 1024 pebioktetter, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter, 8 exbibit eller omkring 1,153 exaoktetter.