| Teraoktetter (To) | Exabit (Ebit) |
|---|---|
| 1 Teraoktet | 0.000008 Ebit |
| 2 Teraoktetter | 0.000016 Ebit |
| 3 Teraoktetter | 0.000024 Ebit |
| 4 Teraoktetter | 0.000032 Ebit |
| 5 Teraoktetter | 0.00004 Ebit |
| 10 Teraoktetter | 0.00008 Ebit |
| 20 Teraoktetter | 0.00016 Ebit |
| 25 Teraoktetter | 0.0002 Ebit |
| 50 Teraoktetter | 0.0004 Ebit |
| 100 Teraoktetter | 0.0008 Ebit |
| Reference | Teraoktetter (To) | Exabit (Ebit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.6 × 10-10 To | 1.28 × 10-15 Ebit |
| A three-minute MP3 | 0.000003 To | 2.4 × 10-11 Ebit |
| A smartphone photo | 0.000004 To | 3.2 × 10-11 Ebit |
| A high-definition film | 0.004 To | 0.000000032 Ebit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.05 To | 0.0000004 Ebit |
Teraoktetten er en enhed for digital information på tusind milliarder oktetter, altså tusind gigaoktetter. Symbolet er To. Det er den moderne harddisks enhed og det punkt, hvor personlig lagring holdt op med at være noget, man skulle styre med omhu.
Én teraoktet rummer cirka to hundrede og halvtreds tusind fotografier fra en telefon, eller to hundrede timers højopløst video, eller en kvart million sange. For den, der hverken er erhvervsfotograf eller filmklipper, er en enkelt teraoktet mere lagring, end et helt liv af almindelige filer vil fylde.
Harddiske til hjemmebrug passerede én teraoktet i 2007 og når i dag tyve eller mere. Halvlederdiske kom til de samme rummeligheder langsommere og til højere pris, men med langt større hurtighed, og de to teknikker deler nu markedet mellem rummelighed og ydeevne i stedet for at konkurrere lige på.
Det er ved teraoktetten, at forskellen mellem decimalt og binært bliver synlig nok til at irritere. En disk solgt som én teraoktet rummer nøjagtig tusind milliarder oktetter; styresystemet deler fire gange med 1024 og melder 0,909 tebioktetter, som det plejer at mærke som 931 gigaoktetter. Manglen synes at være 7 procent, skønt intet i virkeligheden er gået tabt. Ved petaoktetten giver samme regnestykke en kløft på 12 procent.
Sikkerhedskopiering og arkivering bor på denne skala. En husstands fuldstændige samling af fotografier, dokumenter og video rummes som regel i nogle få teraoktetter, hvilket er grunden til, at eksterne diske sælges netop i det interval. Skylagringstjenester prissætter også pr. teraoktet, og økonomien i at holde en anden kopi af alt bærer kun, fordi lagringens stykpris er faldet hurtigere, end mængden er vokset.
I fagligt arbejde er teraoktetten en daglig mængde og ingen milepæl. En optagedag i høj opløsning giver flere teraoktetter råmateriale. En omgang genomsekventering giver nogle hundrede gigaoktetter, så et beskedent laboratorium frembringer teraoktetter om ugen. Begge felter har måttet bygge deres arbejdsgange om det at flytte data, der ikke er plads til på noget net på rimelig tid.
Én teraoktet svarer til 1 000 000 000 000 oktetter, 1000 gigaoktetter, 8 terabit eller omkring 0,9095 tebioktetter.
Exabitten er en enhed for digital information på tusind petabit, altså en trillion bit. Symbolet er Ebit. På den skala beskrives intet apparat, intet kabel og ingen bygning. Exabitten måler hele egnes trafik og hele erhvervsgreners frembringelse over tidsrum.
Én exabit er 125 petaoktetter. Det almindeligste sted at møde enheden er tallene for verdens internettrafik, som plejer at gives i exaoktetter pr. måned. Verdenstrafikken passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004, nåede et hundredetal i 2017 og ligger i dag på flere hundrede, hvilket i bit bliver flere tusinde exabit hver måned.
De summer deler sig på afslørende vis. Den overvældende del er video, og resten domineres af programopdateringer, synkronisering mod skyen og trafik mellem maskiner snarere end af noget, et menneske læser netop da. En enkelt populær film, der udsendes samtidig over hele verden, kan flytte en målbar brøkdel af en exabit på et døgn.
Lagring på denne skala findes kun som sum. Den samlede rummelighed af alle harddiske og al flashhukommelse, der fremstilles på et år, måles i hundreder af exaoktetter, altså i tusinder af exabit. Skøn over alle de data, menneskeheden holder i et givet øjeblik, når titals zettaoktetter, og exabitten er den enhed et trin under, hvori delene i sådanne skøn tælles.
Videnskabelige instrumenter frembringer exabitmængder, før noget af det lagres. Radioteleskopet Square Kilometre Array frembringer rådata i et tempo, der ville fylde exaoktetter på få døgn, og dets udformning hviler på at kassere og sammenfatte i realtid snarere end at optage. Det samme gælder de store partikeldetektorer og højopløste klimasimuleringer.
Forstavelsen exa kommer af græsk for seks, da exabitten er tusind i sjette i bit. Den blev antaget i 1975 sammen med peta, på et tidspunkt hvor ingen ventede, at nogen af dem skulle beskrive andet end astronomiske eller teoretiske mængder. Begge er i dag almindelige enheder i teknologibranchen, hvilket siger noget om, hvor hurtigt tallene voksede.
Én exabit svarer til 1000 petabit, 125 petaoktetter eller omkring 0,8674 exbibit.