Omregning fra Pebioktetter til Mebioktetter

Information om Pebioktet (Pio)

Pebioktetten er en enhed for digital information på 1 125 899 906 842 624 oktetter, altså 1024 tebioktetter. Symbolet er Pio. Den er petaoktettens binære modstykke, og de to afviger i dag med 12,6 procent.

Det er i denne enhed, filsystemernes grænser skrives. Flere vidt udbredte filsystemer har største fil- eller diskenhedsstørrelser, der er nøjagtige topotenser, og de grænser falder i dette område: seksten tebioktetter for ét, én pebioktet for et andet, otte pebioktetter for et tredje. Tallene er ingens valg; de følger af, hvor mange bit filsystemet bruger til at nummerere sine blokke.

Store videnskabelige og kommercielle lagringssystemer målsættes også her. Et forskningsdatacenter kan drive et filsystem på flere pebioktetter spredt over tusinder af diske, og de værktøjer, der passer det, melder i pebioktetter, fordi den underliggende tildeling er binær hele vejen. At regne de tal om til decimale enheder til en rapport indfører en fejl på en ottendedel uden nogen nytte.

Én pebioktet svarer omtrent til tusind store harddiske af forbrugerslags, eller til en tv-stations samlede videoproduktion gennem mange år. Den ligger også nær størrelsen af de største enkelte videnskabelige arkiver, skønt disse som regel angives i petaoktetter af presseafdelinger og i pebioktetter af de ingeniører, der driver dem, hvilket giver to forskellige tal for den samme bygning.

At skelne de to er intet pedanteri på dette niveau. En forskel på tolv procent ved et køb af mange pebioktetter er en stor pengesum, og en kapacitetsplan bygget på den forkerte enhed vil ramme forkert med mere end den margen, de fleste planer tillader. Det er netop den situation, IEC-forstavelserne blev indført for at forhindre.

Symbolet Pio bruges i filsystemsdokumentation, i håndbøger for lagringssystemer og i standarder. Når en kilde skriver PB uden at sige hvilket der menes, er forskellen en ottendedel, og det ærlige for en læser er at behandle tallet som omtrentligt frem for at antage den ene eller anden skik.

Én pebioktet svarer til 1024 tebioktetter, 1 125 899 906 842 624 oktetter, 8 pebibit eller omkring 1,126 petaoktetter.

Information om Mebioktet (Mio)

Mebioktetten er en enhed for digital information på 1 048 576 oktetter, altså 1024 kibioktetter. Symbolet er Mio. Den er megaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 4,9 procent — det punkt, hvor en omhyggelig forfatter begynder at skelne dem.

Enhedens synligste hjem er processorens mellemlager. Den hurtige hukommelse, der bygges ind i en processor for at holde nyligt brugte data, målsættes binært, og nutidens kredse bærer mellemlagre målt i mebioktetter: nogle hundrede kibioktetter på andet niveau og titals mebioktetter på tredje. De tal er nøjagtige topotenser, fordi mellemlageret adresseres ved at dele en adresse i faste bitfelter.

Blokstørrelser og buffere følger samme logik. Filsystemer tildeler i blokke, databasemotorer læser i sider, komprimeringsværktøjer arbejder i vinduer, og alt dette er topotenser, oftest nogle få mebioktetter. Et værktøj, der tilbyder en buffer på 16 megaoktetter, mener næsten altid 16 mebioktetter, fordi den underliggende tildeling er en forskydning og ingen multiplikation.

Skelnen er blevet synlig for almindelige brugere gennem forskellen mellem, hvad en hentning angiver, og hvad en filhåndtering melder. En fil beskrevet som 100 megaoktetter på et websted er ofte 100 mebioktetter på disken, eller omvendt, og de 4,9 procent, der følger, rækker til at få en fremdriftslinje til at se forkert ud, uden at noget faktisk er galt.

Som skala rummer én mebioktet en million tegn tekst uden diakritiske mærker — omtrent en lang roman, eller fem hundrede sider. Det er også et enkelt fotografi fra et beskedent kamera, eller otte sekunders højopløst video. Samme enhed beskriver altså både en vældig mængde tekst og en forsvindende mængde video, hvilket siger en hel del om de to gengivelsers indbyrdes omkostning.

IEC-skrivningen Mio bruges i faglig dokumentation, i Linux-kernen, i filsystemsværktøjer og i standarder. Den forbliver sjælden i forbrugerprogrammer, hvor MB skrives for begge mængder. Når et tal betyder noget, er den sikreste vane at regne i oktetter og omregne en enkelt gang til sidst.

Én mebioktet svarer til 1 048 576 oktetter, 1024 kibioktetter, 8 mebibit eller omkring 1,049 megaoktetter.