| Exbibit (Eibit) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|
| 1 Exbibit | 0.144115188076 Eo |
| 2 Exbibit | 0.288230376152 Eo |
| 3 Exbibit | 0.432345564228 Eo |
| 4 Exbibit | 0.576460752303 Eo |
| 5 Exbibit | 0.720575940379 Eo |
| 10 Exbibit | 1.44115188076 Eo |
| 20 Exbibit | 2.88230376152 Eo |
| 25 Exbibit | 3.6028797019 Eo |
| 50 Exbibit | 7.20575940379 Eo |
| 100 Exbibit | 14.4115188076 Eo |
| Reference | Exbibit (Eibit) | Exaoktetter (Eo) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.11022 × 10-15 Eibit | 1.6 × 10-16 Eo |
| A three-minute MP3 | 2.08167 × 10-11 Eibit | 3 × 10-12 Eo |
| A smartphone photo | 2.77556 × 10-11 Eibit | 4 × 10-12 Eo |
| A high-definition film | 0.0000000277556 Eibit | 0.000000004 Eo |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.000000346945 Eibit | 0.00000005 Eo |
Exbibitten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende bit, altså 1024 pebibit. Symbolet er Eibit. Den er exabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 15,3 procent.
To i tresindstyvende er et tal af særlig vigtighed i databehandlingen, for tres ligger nær de fireogtres adressebit i en moderne processor. En 64-bitsmaskine kan adressere seksten exbioktetter hukommelse, og det tal — 16 EiB — er hele arkitekturens teoretiske loft. Det står i processorhåndbøger, i styresystemernes dokumentation og i specifikationen for hvert 64-bits filsystem.
Ingen maskine er i nærheden af at bruge det område. Nutidens processorer virkeliggør kun otteogfyrre eller syvoghalvtreds af de fireogtres adressebit, for at trække ledninger til hele bredden ville koste silicium til et adresserum, ingen kan fylde. De ubenyttede bit er forbeholdt, og at udvide udførelsen er ligetil, så snart hukommelsesstørrelserne gør det umagen værd — netop det var meningen med fra begyndelsen at vælge fireogtres.
Én exbibit er 144 115 188 075 855 872 oktetter, altså 128 pebioktetter. Det er mere lagring, end nogen enkelt organisation holder, og sammenligneligt med den samlede årsproduktion hos en stor del af lagringsbranchen. Som alle større binære enheder beskriver den grænser og rummeligheder i specifikationer og ikke noget, der er bygget.
Enheden er også den, hvori filsystemernes konstruktører fastsætter deres største størrelser. Filsystemer bygget om 64-bits blokvisere har naturligt grænser ved nøjagtige topotenser, og flere vidt udbredte angiver største diskenhedsstørrelser i exbioktetter. De tal er ingen ønsker: de er den aritmetiske følge af viserbredden og vil holde, til arkitekturen ændres.
At læse symbolet rigtigt betyder noget her. Eibit er exbibitten; Ebit er exabitten; EB og EiB er oktetformerne af hver. I et dokument, hvor en forskel på femten procent er betydningsfuld — og i denne størrelse er den det altid — bærer tilstedeværelsen eller fraværet af det lille i hele meningen.
Én exbibit svarer til 1024 pebibit, 144 115 188 075 855 872 oktetter eller omkring 1,153 exabit.
Exaoktetten er en enhed for digital information på tusind petaoktetter, altså en milliard gigaoktetter. Symbolet er Eo. Det er den enhed, hvori verdens datastrømme og datalagre tælles, og den tilhører civilisationer snarere end virksomheder eller maskiner.
Det mest citerede tal, der bruger den, er verdens internettrafik, som passerede én exaoktet pr. måned omkring 2004 og i dag når flere hundrede exaoktetter om måneden. Skrevet som årssum bliver det flere tusinde exaoktetter, hvilket er grunden til, at zettaoktetten blev taget i brug til årstal for et årti siden.
En ofte gentaget påstand vil have, at alle ord, mennesker nogensinde har udtalt, ville blive omkring fem exaoktetter som tekst. Skønnet stammer fra en undersøgelse fra 2003 og er meget groft, men det rammer pointen: fem exaoktetter er i dag mindre end fjorten dages internettrafik. Hvad det nøjagtige tal end er, har datastrømmen gennem nettet for længst overhalet summen af alt, menneskeheden nogensinde har sagt.
Lagring i exaoktetskala findes kun hos de største skyleverandører, og selv dér er den spredt over titals bygninger på flere kontinenter. Årsproduktionen af alle verdens harddiske og al flashhukommelse tilsammen er nogle hundrede exaoktetter, så exaoktetten er også den naturlige enhed til at beskrive en hel erhvervsgrens frembringelse.
Det, der lagres i denne størrelse, er for det meste ikke, hvad folk forestiller sig. Sikkerhedskopier, kopier, logfiler, måleværdier, træningsmateriale til maskinlæring og video, der gemmes af regelhensyn, dominerer. Bevidst skabt menneskeligt arbejde — dokumenter, fotografier, optagelser, som nogen valgte at lave og beholde — er en lille og svindende del af det hele.
Forstavelsen exa har hørt til metersystemet siden 1975, antaget ved samme konference som peta. Dengang var de forstavelser uden anvendelser, bestemt for fuldstændighedens skyld. At begge inden for tredive år blev arbejdsenheder i en kommerciel erhvervsgren er det klareste enkelte mål for, hvor hurtigt den digitale information voksede.
Én exaoktet svarer til 1000 petaoktetter, 1 000 000 000 gigaoktetter, 8 exabit eller omkring 0,8674 exbioktetter.