| Exbibit (Eibit) | Gibioktetter (Gio) |
|---|---|
| 1 Exbibit | 134217728 Gio |
| 2 Exbibit | 268435456 Gio |
| 3 Exbibit | 402653184 Gio |
| 4 Exbibit | 536870912 Gio |
| 5 Exbibit | 671088640 Gio |
| 10 Exbibit | 1342177280 Gio |
| 20 Exbibit | 2684354560 Gio |
| 25 Exbibit | 3355443200 Gio |
| 50 Exbibit | 6710886400 Gio |
| 100 Exbibit | 13421772800 Gio |
| Reference | Exbibit (Eibit) | Gibioktetter (Gio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.11022 × 10-15 Eibit | 0.000000149012 Gio |
| A three-minute MP3 | 2.08167 × 10-11 Eibit | 0.00279397 Gio |
| A smartphone photo | 2.77556 × 10-11 Eibit | 0.00372529 Gio |
| A high-definition film | 0.0000000277556 Eibit | 3.72529 Gio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.000000346945 Eibit | 46.5661 Gio |
Exbibitten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende bit, altså 1024 pebibit. Symbolet er Eibit. Den er exabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 15,3 procent.
To i tresindstyvende er et tal af særlig vigtighed i databehandlingen, for tres ligger nær de fireogtres adressebit i en moderne processor. En 64-bitsmaskine kan adressere seksten exbioktetter hukommelse, og det tal — 16 EiB — er hele arkitekturens teoretiske loft. Det står i processorhåndbøger, i styresystemernes dokumentation og i specifikationen for hvert 64-bits filsystem.
Ingen maskine er i nærheden af at bruge det område. Nutidens processorer virkeliggør kun otteogfyrre eller syvoghalvtreds af de fireogtres adressebit, for at trække ledninger til hele bredden ville koste silicium til et adresserum, ingen kan fylde. De ubenyttede bit er forbeholdt, og at udvide udførelsen er ligetil, så snart hukommelsesstørrelserne gør det umagen værd — netop det var meningen med fra begyndelsen at vælge fireogtres.
Én exbibit er 144 115 188 075 855 872 oktetter, altså 128 pebioktetter. Det er mere lagring, end nogen enkelt organisation holder, og sammenligneligt med den samlede årsproduktion hos en stor del af lagringsbranchen. Som alle større binære enheder beskriver den grænser og rummeligheder i specifikationer og ikke noget, der er bygget.
Enheden er også den, hvori filsystemernes konstruktører fastsætter deres største størrelser. Filsystemer bygget om 64-bits blokvisere har naturligt grænser ved nøjagtige topotenser, og flere vidt udbredte angiver største diskenhedsstørrelser i exbioktetter. De tal er ingen ønsker: de er den aritmetiske følge af viserbredden og vil holde, til arkitekturen ændres.
At læse symbolet rigtigt betyder noget her. Eibit er exbibitten; Ebit er exabitten; EB og EiB er oktetformerne af hver. I et dokument, hvor en forskel på femten procent er betydningsfuld — og i denne størrelse er den det altid — bærer tilstedeværelsen eller fraværet af det lille i hele meningen.
Én exbibit svarer til 1024 pebibit, 144 115 188 075 855 872 oktetter eller omkring 1,153 exabit.
Gibioktetten er en enhed for digital information på 1 073 741 824 oktetter, altså 1024 mebioktetter. Symbolet er Gio. Den er gigaoktettens binære modstykke, og forskellen på 7,4 procent mellem dem er den enkeltvis hyppigste årsag til forvirring om dataenheder.
Det er i denne enhed, datamathukommelse faktisk sælges, hvad emballagen end siger. Et modul mærket 8 GB rummer 8 gibioktetter, altså 8,59 gigaoktetter. Det kunne ikke rumme andet: hukommelsesadresseringen er binær, og et modul med decimal rummelighed ville lade en del af sit adresseområde stå ubeboet. Mærkningen er en bekvem kortform og ingen måling.
Lagring er derimod ægte decimal. En disk solgt som 500 gigaoktetter rummer fem hundrede milliarder oktetter, og styresystemet deler det tre gange med 1024 og melder 465,7 gibioktetter. De to tal beskriver det samme udstyr. Ingen part er uærlig; man tæller ganske enkelt i forskellige grundtal, og mærkningsskikken er forskellig fra branche til branche.
Skydatabehandlingen har gjort skelnen synlig i aftaler. Virtuelle maskiners størrelser, beholderes hukommelsesgrænser og de værdier, der styrer, hvor megen hukommelse et program må bruge, angives alle i gibioktetter, fordi de svarer til virkelige hukommelsessider. En grænse på 4 GB sat i et decimaltænkende værktøj og 4 GiB sat i et binært afviger med næsten tre hundrede megaoktetter, hvilket rækker til at afgøre, om et program kører.
Som dagligdags skala rummer én gibioktet omkring tusind bøger som ren tekst, nogle hundrede fotografier eller tyve minutters højopløst video. Det er cirka, hvad en moderne webbrowser tager i hukommelse med et dusin sider åbne, en god illustration af, hvor meget grænsen for det, der tæller som en lille mængde, har flyttet sig.
Det rette symbol er Gio, og det ses i systemværktøjer, i dokumentation om virtualisering og i standarder. Når et dokument skriver GB om hukommelse, er den sikre læsning gibioktetter; når det skriver GB om en disk eller et net, er den sikre læsning gigaoktetter. Vanen med at tjekke, hvad der menes, koster et sekund og forhindrer en fejl på syv procent.
Én gibioktet svarer til 1 073 741 824 oktetter, 1024 mebioktetter, 8 gibibit eller omkring 1,074 gigaoktetter.