| Kibioktetter per sekund (Kio/s) | Zebibit per sekund (Zibit/s) |
|---|---|
| 1 Kibioktet per sekund | 6.93889390391 × 10-18 Zibit/s |
| 2 Kibioktetter per sekund | 1.38777878078 × 10-17 Zibit/s |
| 3 Kibioktetter per sekund | 2.08166817117 × 10-17 Zibit/s |
| 4 Kibioktetter per sekund | 2.77555756156 × 10-17 Zibit/s |
| 5 Kibioktetter per sekund | 3.46944695195 × 10-17 Zibit/s |
| 10 Kibioktetter per sekund | 6.93889390391 × 10-17 Zibit/s |
| 20 Kibioktetter per sekund | 1.38777878078 × 10-16 Zibit/s |
| 25 Kibioktetter per sekund | 1.73472347598 × 10-16 Zibit/s |
| 50 Kibioktetter per sekund | 3.46944695195 × 10-16 Zibit/s |
| 100 Kibioktetter per sekund | 6.93889390391 × 10-16 Zibit/s |
| Reference | Kibioktetter per sekund (Kio/s) | Zebibit per sekund (Zibit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 6.83594 Kio/s | 4.74338 × 10-17 Zibit/s |
| Typical home broadband | 12207 Kio/s | 8.47033 × 10-14 Zibit/s |
| Gigabit Ethernet | 122070 Kio/s | 8.47033 × 10-13 Zibit/s |
| Streaming a 4K film | 3051.76 Kio/s | 2.11758 × 10-14 Zibit/s |
Kibioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 oktetter pr. sekund og dermed på 8192 bit pr. sekund. Symbolet er Kio/s. Til forskel fra de fleste binære taktenheder er den virkelig almindelig, for de kommandolinjeværktøjer, der kopierer, henter og synkroniserer filer, har meldt i den i årtier.
Grunden er ligetil. De værktøjer tæller, hvad de har flyttet, i blokke, og blokke er topotenser. Et program, der læser i stykker på fire kibioktetter og deler summen med forløben tid, giver en takt i kibioktetter pr. sekund, og at melde den i decimale kilooktetter ville kræve en ekstra multiplikation uden nogen nytte. Enheden er, hvad regningen frembringer af sig selv.
Enhver, der har set en filkopiering på et Unix-lignende system, har set tallet. Hentningsværktøjer, arkivværktøjer, kommandoer til at brænde plader og netoverførselsprogrammer melder alle fremdriften i kibioktetter eller mebioktetter pr. sekund, og de fleste mærker den rigtigt med det lille i. Det er et af de få steder, hvor IEC-forstavelserne bruges følgerigtigt i dagligdags programmel.
Som skala flytter én kibioktet pr. sekund omkring tusind tegn tekst hvert sekund: et kort brev på et sekund, en roman på cirka ti minutter. Det er en takt, hvor en moderne webside ikke indlæses på rimelig tid, så at se den i en fremdriftsvisning betyder som regel, at noget er gået galt med forbindelsen, og ikke at overførslen næsten er færdig.
Forskellen fra én kilooktet pr. sekund er 2,4 procent, hvilket ingen mærker. Værdien af at bruge den binære enhed her er ikke nøjagtighed, men ærlighed: tallet kom af en binær beregning, og at skrive det med binær forstavelse siger det. Den, der vil have det decimale tal, kan omregne; den, der får en decimal mærkning for et binært tal, kan intet genskabe.
At sammenligne aflæsningen med en averteret forbindelseshastighed kræver to trin: gange med otte for at få bit og rette 2,4 procent for grundtallet. I praksis ligger det andet trin under støjen i enhver virkelig måling, og det første er det, der betyder noget.
Én kibioktet pr. sekund svarer til 1024 oktetter pr. sekund, 8192 bit pr. sekund eller 1,024 kilooktetter pr. sekund.
Zebibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på to i halvfjerdsindstyvende bit pr. sekund, altså 1024 exbibit pr. sekund. Symbolet er Zibit/s. Den er zettabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 18,1 procent — nær en femtedel.
Intet kører i denne takt, og intet udformes til det. Én zebibit pr. sekund er omkring tusind gange internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville flytte verdens hele lagrede dataforråd på nogle minutter. Enheden findes, fordi IEC-rækken, ligesom den metriske række den følger, blev bestemt fuldstændigt og ikke blot så langt, man dengang havde brug for.
Den fuldstændighed er en bevidst udformningsgrundsætning og ingen forsømmelse. Et målesystem, hvis navne slipper op på et vilkårligt punkt, tvinger hver fremtidig bruger til at improvisere en udvidelse, og improviserede udvidelser strider mod hinanden. At bestemme hele stigen på forhånd koster intet og fjerner muligheden.
Kløften på atten procent på dette niveau er den klareste illustration af, hvorfor den binære række overhovedet var nødvendig. Ved kibibitten afveg de to skikke med 2,4 procent, hvilket ingen bemærkede; afvigelsen ganges med 1,024 ved hvert trin, og her er den allerede så stor, at ingen læser kunne behandle de to mærkninger som udskiftelige, end ikke i uformel skrift.
I oktetter er én zebibit pr. sekund 147 573 952 589 676 412 928, altså 128 exbioktetter pr. sekund. At udtrykke samme takt i hver enhed på skalaen er en øvelse og ingen anvendelse, men en, en omregner må udføre rigtigt, for regningen bliver ikke omtrentlig, fordi størrelsen bliver uopnåelig.
Den praktiske lære er den, hele den binære række underviser i: det lille i er ikke valgfrit. Det er det eneste tegn i et skrevet tal, der skiller en topotens fra en tierpotens, og på dette punkt af skalaen ligger de to nær en femtedel fra hinanden.
Én zebibit pr. sekund svarer til 1024 exbibit pr. sekund, 147 573 952 589 676 412 928 oktetter pr. sekund eller omkring 1,181 zettabit pr. sekund.