| Kibibit per sekund (Kibit/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|
| 1 Kibibit per sekund | 1.28 × 10-10 To/s |
| 2 Kibibit per sekund | 2.56 × 10-10 To/s |
| 3 Kibibit per sekund | 3.84 × 10-10 To/s |
| 4 Kibibit per sekund | 5.12 × 10-10 To/s |
| 5 Kibibit per sekund | 6.4 × 10-10 To/s |
| 10 Kibibit per sekund | 0.00000000128 To/s |
| 20 Kibibit per sekund | 0.00000000256 To/s |
| 25 Kibibit per sekund | 0.0000000032 To/s |
| 50 Kibibit per sekund | 0.0000000064 To/s |
| 100 Kibibit per sekund | 0.0000000128 To/s |
| Reference | Kibibit per sekund (Kibit/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 54.6875 Kibit/s | 0.000000007 To/s |
| Typical home broadband | 97656.2 Kibit/s | 0.0000125 To/s |
| Gigabit Ethernet | 976562 Kibit/s | 0.000125 To/s |
| Streaming a 4K film | 24414.1 Kibit/s | 0.000003125 To/s |
Kibibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 bit pr. sekund. Symbolet er Kibit/s. Den er kilobittens pr. sekund binære modstykke og det mindst brugte medlem af en i forvejen usædvanlig familie, for overførselshastigheder er et af de få steder i databehandlingen, hvor den decimale skik altid har været entydig.
Netteknikken har talt i sande tusinder fra begyndelsen. Et modem bedømt til 56 kilobit pr. sekund betød seksoghalvtreds tusind, ikke syvoghalvtreds tusind tre hundrede og fireogfyrre. Grunden er, at en overførselstakt bestemmes af et ur, og ure angives i decimale frekvenser: en forbindelse med ti millioner symboler pr. sekund bærer et decimalt antal bit, ikke en topotens.
De binære forstavelser findes for mængder og ikke for takter, for lagringsmængder ordnes i topotenser, mens tiden ikke gør det. Der findes ingen naturlig grund til, at en takt skulle være en topotens, og følgelig ingen til, at en taktenhed skulle behøve en binær forstavelse. Hvor en sådan dukker op, skyldes det næsten altid, at et program har delt en binær filstørrelse med en varighed.
Det er præcis dér, kibibitten pr. sekund opstår. Et værktøj, der måler en overførsel ved at tælle kibioktetter og dele med sekunder, giver en takt i kibioktetter pr. sekund, og multiplikation med otte giver kibibit pr. sekund. Enheden er en følge af regningen og ingen beskrivelse af kanalen.
Som skala er én kibibit pr. sekund 128 oktetter pr. sekund, og afvigelsen fra én kilobit pr. sekund er 2,4 procent — mindre end målefejlen i næsten enhver virkelig gennemstrømningsprøve. På dette niveau er skelnen teknisk rigtig og praktisk usynlig, hvilket ganske godt beskriver hele det binære forstavelsessystem i dets nedre ende.
Enheden er rigtigt bestemt, og en omregner må håndtere den, for IEC-rækken gælder hver enhed uden undtagelse. Om nogen skriver den er et andet spørgsmål end, om den betyder noget bestemt, og det gør den.
Én kibibit pr. sekund svarer til 1024 bit pr. sekund, 128 oktetter pr. sekund eller 1,024 kilobit pr. sekund.
Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.
Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.
Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.
Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.
For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.
Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.
Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.