Omregning fra Kibibit per sekund til Megaoktetter per sekund

Information om Kibibit per sekund (Kibit/s)

Kibibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 bit pr. sekund. Symbolet er Kibit/s. Den er kilobittens pr. sekund binære modstykke og det mindst brugte medlem af en i forvejen usædvanlig familie, for overførselshastigheder er et af de få steder i databehandlingen, hvor den decimale skik altid har været entydig.

Netteknikken har talt i sande tusinder fra begyndelsen. Et modem bedømt til 56 kilobit pr. sekund betød seksoghalvtreds tusind, ikke syvoghalvtreds tusind tre hundrede og fireogfyrre. Grunden er, at en overførselstakt bestemmes af et ur, og ure angives i decimale frekvenser: en forbindelse med ti millioner symboler pr. sekund bærer et decimalt antal bit, ikke en topotens.

De binære forstavelser findes for mængder og ikke for takter, for lagringsmængder ordnes i topotenser, mens tiden ikke gør det. Der findes ingen naturlig grund til, at en takt skulle være en topotens, og følgelig ingen til, at en taktenhed skulle behøve en binær forstavelse. Hvor en sådan dukker op, skyldes det næsten altid, at et program har delt en binær filstørrelse med en varighed.

Det er præcis dér, kibibitten pr. sekund opstår. Et værktøj, der måler en overførsel ved at tælle kibioktetter og dele med sekunder, giver en takt i kibioktetter pr. sekund, og multiplikation med otte giver kibibit pr. sekund. Enheden er en følge af regningen og ingen beskrivelse af kanalen.

Som skala er én kibibit pr. sekund 128 oktetter pr. sekund, og afvigelsen fra én kilobit pr. sekund er 2,4 procent — mindre end målefejlen i næsten enhver virkelig gennemstrømningsprøve. På dette niveau er skelnen teknisk rigtig og praktisk usynlig, hvilket ganske godt beskriver hele det binære forstavelsessystem i dets nedre ende.

Enheden er rigtigt bestemt, og en omregner må håndtere den, for IEC-rækken gælder hver enhed uden undtagelse. Om nogen skriver den er et andet spørgsmål end, om den betyder noget bestemt, og det gør den.

Én kibibit pr. sekund svarer til 1024 bit pr. sekund, 128 oktetter pr. sekund eller 1,024 kilobit pr. sekund.

Information om Megaoktet per sekund (Mo/s)

Megaoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på en million oktetter pr. sekund, eller otte megabit pr. sekund. Symbolet er Mo/s. Det er den enhed, hvori lagringsapparater og deres grænseflader bedømmes, og den en filhåndtering viser, mens en kopiering kører.

Lagringshastighederne lander naturligt i dette område. En mekanisk harddisk holder 100 til 250 megaoktetter pr. sekund ved sekventiel læsning. En halvlederdisk på den ældre grænseflade når omkring 550, hvilket er grænsefladens grænse og ikke diskens. En moderne disk på den hurtigere grænseflade når flere tusinde, og der viger enheden for gigaoktetter pr. sekund.

Grænsefladernes hastigheder fortæller samme historie fra den anden side. De efter hinanden følgende udgaver af den universelle seriebus har budt på cirka 1,5, 60, 625 og 2500 megaoktetter pr. sekund ved deres nominelle takter, og hukommelseskortenes standarder har fulgt en lignende vej. Et apparat begrænses altid af den langsommere af de to, og at få dem til at passe er den praktiske kunst at bygge et hurtigt system.

For dagligdags størrelser overfører én megaoktet pr. sekund et fotografi på et par sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Ved 500 megaoktetter pr. sekund tager samme film fire sekunder. Den modsætning forklarer, hvorfor en datamats følte hurtighed ændrede sig så fuldstændigt, da halvlederlagring afløste de mekaniske diske, skønt processorerne blev forbedret langt mindre i samme tidsrum.

Sekventielle takter som disse er bedste tilfælde. At læse mange små filer i stedet for én stor koster langt mere, for hver fil kræver, at dens data findes og dens post læses. En disk, der holder 500 megaoktetter pr. sekund i sekvens, kan klare kun nogle titals, når en mappe med tusinder af små filer kopieres, og det er dér, forskellen mellem disktekniker ses tydeligst.

Enheden beskriver også gennemstrømningen i en belastet netforbindelse: en gigabitforbindelse leverer i bedste fald 125 megaoktetter pr. sekund, så et hurtigt lokalnet og en hurtig disk er nu sammenlignelige, og ingen af dem er åbenlyst den begrænsende faktor i en overførsel.

Én megaoktet pr. sekund svarer til 1 000 000 oktetter pr. sekund, 8 megabit pr. sekund eller omkring 0,9537 mebioktetter pr. sekund.