| Reference | Gill (gi) | Milliliter (mL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0351951 gi | 5 mL |
| A can of soft drink | 2.32288 gi | 330 mL |
| A wine bottle | 5.27926 gi | 750 mL |
| A bathtub | 1055.85 gi | 150000 mL |
| An Olympic swimming pool | 17597540 gi | 2.5 × 109 mL |
Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.
I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.
Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.
Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.
Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.
I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.
Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.
Milliliteren er en rumfangsenhed på en tusindedel liter, skrevet mL eller ml. Den er præcis én kubikcentimeter. Den er arbejdsenheden i lægevidenskab, madlavning, kosmetik og laboratorium, og den er det mindste rumfang, de fleste mennesker bevidst håndterer i løbet af en dag.
Lægevidenskaben læner sig mod den mere end mod nogen anden rumfangsenhed. Flydende lægemidler doseres i milliliter, sprøjter er inddelt i dem, infusioner ordineres som så og så mange milliliter i timen, og prøvesvar angives pr. milliliter eller pr. deciliter. Nøjagtigheden betyder noget: en doseringsfejl på ti gange i en børneordination er i denne enhed forskellen på et enkelt decimal.
Derfor er husholdningsskeen drevet ud af de lægelige anvisninger. En teske er nominelt fem milliliter, men virkelige skeer rummer fra to til ni, og derfor leveres flydende lægemidler nu med et doseringsredskab inddelt i milliliter. Myndigheder i flere lande kræver den mærkning netop, fordi den fjerner en tvetydighed, skeer ikke kan fjerne.
Madlavningen uden for USA kører på den. Europæiske og asiatiske opskrifter angiver væsker i milliliter og liter i stedet for i kopper, hvilket er mere præcist, fordi en kop måler rumfang gennem et ustandardiseret kar, mens en milliliter ikke gør det. Udskænkningsmål for vin og spiritus, størrelsen på en espresso og rumfanget af en sutteflaske angives alle i milliliter.
En bekvem lighed hjælper lige meget i køkkenet og i laboratoriet. Én milliliter vand har massen ét gram, så en opskrift eller en forskrift kan skifte mellem masse og rumfang for vandlignende væsker uden reel fejl. Kosmetikken bruger samme enhed hele vejen, fra femmilliliterprøven til femhundredemilliliterflasken.
Mod amerikanske og britiske mål omregnes den ubekvemt, og de to afviger desuden fra hinanden. Én milliliter er 0,0338 amerikanske flydende unser, men 0,0352 britiske flydende unser, så et flydende unse er omkring fire procent større i Storbritannien end i Amerika, og ethvert drikke- eller lægemiddelrumfang, der omregnes mellem dem, må angive, hvilket system der mentes.
Én milliliter svarer til 1 kubikcentimeter, 0,001 liter, cirka 0,0338 amerikanske flydende unser eller omkring 0,0352 britiske flydende unser.