| Reference | Gill (gi) | Kubikfod (ft³) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0351951 gi | 0.000176573 ft³ |
| A can of soft drink | 2.32288 gi | 0.0116538 ft³ |
| A wine bottle | 5.27926 gi | 0.026486 ft³ |
| A bathtub | 1055.85 gi | 5.2972 ft³ |
| An Olympic swimming pool | 17597540 gi | 88286.7 ft³ |
Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.
I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.
Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.
Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.
Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.
I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.
Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.
Kubikfoden er en rumfangsenhed på 1728 kubiktommer eller 28,3168 liter. Symbolet er cu ft, undertiden skrevet ft³. Den er rumfanget af en terning med en fods kant, og det er den enhed, hvori USA måler naturgas, hvidevarers rumfang og luftmængder, tre felter, der ellers næsten intet har til fælles.
Naturgassen er dens langt største brug. Amerikanske gasmålere registrerer forbruget i hundreder af kubikfod, regninger udstedes i tusinder, og nationale reserver angives i tusind milliarder. Da energien i et givet rumfang gas afhænger af sammensætningen, offentliggør selskaberne desuden en brændværdi pr. kubikfod, og regningen er produktet af de to.
Hvidevarer dimensioneres i den. Køle- og fryserumfang i USA angives i kubikfod, så et familiekøleskab har omkring tyve og en fryseboks måske syv, og samme skik gælder mikrobølgeovne, vaskemaskiner og ladrum på pickupper. Køberen sammenligner varer med et tal, der beskriver brugbart rum frem for ydre mål, hvilket virkelig er mere nyttigt.
Luftbevægelsen bruger den pr. tidsenhed. Ventilatorer, emhætter, klimaanlæg og kompressorer klassificeres i kubikfod pr. minut, et tal, der forkortes CFM i ethvert amerikansk katalog. Ventilationsnormer skrives som krævede luftskifter, der omregnes til kubikfod pr. minut, så snart rumfanget er kendt, så enheden står på begge sider af regnestykket.
Materialer og gods følger samme skala. Beton, grus, barkflis og muldjord sælges pr. kubikfod i mindre mængder og pr. kubikyard i større, hvor syvogtyve kubikfod bliver én kubikyard. Én kubikfod ferskvand vejer 62,4 pund og rummer omkring 7,48 amerikanske gallons, de to tal, man oftest har brug for ved siden af den.
Dens metriske modstykke er ikke mindeværdigt, ved 28,3168 liter eller 0,0283 kubikmeter, og det er forholdet til kubiktommen på 1728 heller ikke. De faktorer forklarer, hvorfor teknikken uden for USA gik over til metriske rumfang tidligt, selv hvor længderne forblev britiske længere.
Én kubikfod svarer til 1728 kubiktommer, cirka 28,317 liter, omkring 7,48 amerikanske gallons eller cirka 0,0283 kubikmeter.