| Reference | Gill (gi) | Deciliter (dL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0351951 gi | 0.05 dL |
| A can of soft drink | 2.32288 gi | 3.3 dL |
| A wine bottle | 5.27926 gi | 7.5 dL |
| A bathtub | 1055.85 gi | 1500 dL |
| An Olympic swimming pool | 17597540 gi | 25000000 dL |
Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.
I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.
Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.
Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.
Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.
I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.
Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.
Deciliteren er en rumfangsenhed på en tiendedel liter, altså hundrede milliliter. Symbolet er dL, og det lille dl er almindeligt. Skønt forstavelsen deci er faldet ud af brug næsten alle andre steder, lever deciliteren videre to helt forskellige steder: i det nordiske køkken og på det kliniske laboratorium.
Den skandinaviske madlavning er bygget på den. Svenske, norske, danske og finske opskrifter angiver mel, sukker, mælk, fløde og bouillon i deciliter, og et sæt målebægre inddelt i deciliter og dele deraf hører til almindeligt køkkengrej. Hvor en engelsk opskrift siger en kop, og en italiensk vejer melet, beder en nordisk opskrift om tre deciliter, hvilket er både hurtigere og mere gentageligt end nogen af delene.
Schweiz bruger den til drikkevarer. Vin på en schweizisk restaurant bestilles i deciliter, så et glas rummer en eller to og en karaffel fem, og målet er præget i glasset. Da en deciliter ligger tæt på en beskeden vinskænk, giver enheden gæsten en nøjagtig mængde frem for en beskrivelse, hvilket er, hvad restaurationslovgivningen i flere kantoner kræver.
Den kliniske kemi er dens andet fæste, og dér afgør den, hvordan et helt land læser sine blodprøver. Glukose, kolesterol og kreatinin rapporteres i milligram pr. deciliter i USA, Japan, Frankrig, Italien og Spanien, og i millimol pr. liter i Storbritannien, Canada, Australien og Norden. En fasteblodsukker på 100 milligram pr. deciliter er 5,6 millimol pr. liter, og den samme persons svar ser derfor helt anderledes ud alt efter laboratorium.
Hæmoglobinet krydser skellet. Det rapporteres i gram pr. deciliter næsten overalt, så en normal voksenværdi på 13 til 17 gram pr. deciliter læses ens i størstedelen af verden. Deciliteren lever videre disse steder, fordi hundrede milliliter blod er en bekvem referencemængde, og fordi et skifte af en indarbejdet rapporteringsenhed risikerer, at et svar læses forkert.
Som størrelsesorden er en deciliter et lille glas vand, en halv kop kaffe, eller rumfanget af halvandet stort æg. Den svarer til 3,38 amerikanske flydende unser eller 3,52 britiske, og til lidt mindre end en halv amerikansk kop, hvilket er grunden til, at omregnede nordiske opskrifter sjældent giver runde tal.
Én deciliter svarer til 100 milliliter, 0,1 liter, cirka 3,38 amerikanske flydende unser eller omkring 3,52 britiske flydende unser.