| Deciliter (dL) | Mikroliter (µL) |
|---|---|
| 1 Deciliter | 100000 µL |
| 2 Deciliter | 200000 µL |
| 3 Deciliter | 300000 µL |
| 4 Deciliter | 400000 µL |
| 5 Deciliter | 500000 µL |
| 10 Deciliter | 1000000 µL |
| 20 Deciliter | 2000000 µL |
| 25 Deciliter | 2500000 µL |
| 50 Deciliter | 5000000 µL |
| 100 Deciliter | 10000000 µL |
| Reference | Deciliter (dL) | Mikroliter (µL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.05 dL | 5000 µL |
| A can of soft drink | 3.3 dL | 330000 µL |
| A wine bottle | 7.5 dL | 750000 µL |
| A bathtub | 1500 dL | 150000000 µL |
| An Olympic swimming pool | 25000000 dL | 2.5 × 1012 µL |
Deciliteren er en rumfangsenhed på en tiendedel liter, altså hundrede milliliter. Symbolet er dL, og det lille dl er almindeligt. Skønt forstavelsen deci er faldet ud af brug næsten alle andre steder, lever deciliteren videre to helt forskellige steder: i det nordiske køkken og på det kliniske laboratorium.
Den skandinaviske madlavning er bygget på den. Svenske, norske, danske og finske opskrifter angiver mel, sukker, mælk, fløde og bouillon i deciliter, og et sæt målebægre inddelt i deciliter og dele deraf hører til almindeligt køkkengrej. Hvor en engelsk opskrift siger en kop, og en italiensk vejer melet, beder en nordisk opskrift om tre deciliter, hvilket er både hurtigere og mere gentageligt end nogen af delene.
Schweiz bruger den til drikkevarer. Vin på en schweizisk restaurant bestilles i deciliter, så et glas rummer en eller to og en karaffel fem, og målet er præget i glasset. Da en deciliter ligger tæt på en beskeden vinskænk, giver enheden gæsten en nøjagtig mængde frem for en beskrivelse, hvilket er, hvad restaurationslovgivningen i flere kantoner kræver.
Den kliniske kemi er dens andet fæste, og dér afgør den, hvordan et helt land læser sine blodprøver. Glukose, kolesterol og kreatinin rapporteres i milligram pr. deciliter i USA, Japan, Frankrig, Italien og Spanien, og i millimol pr. liter i Storbritannien, Canada, Australien og Norden. En fasteblodsukker på 100 milligram pr. deciliter er 5,6 millimol pr. liter, og den samme persons svar ser derfor helt anderledes ud alt efter laboratorium.
Hæmoglobinet krydser skellet. Det rapporteres i gram pr. deciliter næsten overalt, så en normal voksenværdi på 13 til 17 gram pr. deciliter læses ens i størstedelen af verden. Deciliteren lever videre disse steder, fordi hundrede milliliter blod er en bekvem referencemængde, og fordi et skifte af en indarbejdet rapporteringsenhed risikerer, at et svar læses forkert.
Som størrelsesorden er en deciliter et lille glas vand, en halv kop kaffe, eller rumfanget af halvandet stort æg. Den svarer til 3,38 amerikanske flydende unser eller 3,52 britiske, og til lidt mindre end en halv amerikansk kop, hvilket er grunden til, at omregnede nordiske opskrifter sjældent giver runde tal.
Én deciliter svarer til 100 milliliter, 0,1 liter, cirka 3,38 amerikanske flydende unser eller omkring 3,52 britiske flydende unser.
Mikroliteren er en rumfangsenhed på en milliontedel liter, skrevet µL. Den er præcis én kubikmillimeter. Den er arbejdsenheden i det molekylærbiologiske laboratorium og i den kliniske hæmatologi, og næsten enhver størrelse i nutidens biologi, der hverken er en masse eller en koncentration, er et antal mikroliter.
Pipetteringen er det, der bestemmer den i praksis. Indstillelige mikropipetter bærer navn efter deres største rumfang i mikroliter, så en laboratoriebænk rummer instrumenter på 2, 20, 200 og 1000, og en forskers dag består i høj grad af at flytte mikroliter fra ét rør til et andet. En polymerasekædereaktion sættes sædvanligvis op i tyve til halvtreds mikroliter, og et helt forsøg kan bruge mindre væske, end en teske rummer.
Blodtal opgøres mod den. Hvide blodlegemer ligger mellem fire tusind og elleve tusind pr. mikroliter hos en rask voksen, blodplader mellem hundrede og halvtreds tusind og fire hundrede tusind, og røde blodlegemer omkring fem millioner. De referenceintervaller hører til lægevidenskabens mest brugte tal, og alle er optællinger inde i en terning med en millimeters kant.
Diagnostikken har presset rumfangene ned. En nutidig blodsukkermåler behøver omkring en halv mikroliter blod, og derfor rækker et prik i fingeren, hvor en tidligere apparatgeneration krævede en sprøjte. Patientnære analyseapparater, hurtigtest og mikrofluide kassetter udformes alle omkring den mindste prøve, man kan bede en patient om.
Analytisk kemi bruger samme skala. Injektionsrumfang i væskekromatografi går fra én til tyve mikroliter, gaskromatografien bruger én eller mindre, og prøver til massespektrometri tilberedes i titals. Da det analytiske signal afhænger af den injicerede mængde, bestemmer nøjagtigheden af en måling i mikroliterskala nøjagtigheden af hele resultatet.
Ligheden med kubikmillimeteren er en ægte bekvemmelighed. Hæmatologien opgav før celletal pr. kubikmillimeter og opgiver dem nu pr. mikroliter, og tallene ændrede sig slet ikke, fordi de to enheder er den samme. Det er et sjældent tilfælde af enhedsskifte i lægevidenskaben, der hverken krævede omskoling eller gav anledning til fejl.
Én mikroliter svarer til 1 kubikmillimeter, 0,001 milliliter, 0,000001 liter eller cirka 0,0000338 amerikanske flydende unser.