| Kilooktetter per sekund (ko/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|
| 1 Kilooktet per sekund | 8000 bit/s |
| 2 Kilooktetter per sekund | 16000 bit/s |
| 3 Kilooktetter per sekund | 24000 bit/s |
| 4 Kilooktetter per sekund | 32000 bit/s |
| 5 Kilooktetter per sekund | 40000 bit/s |
| 10 Kilooktetter per sekund | 80000 bit/s |
| 20 Kilooktetter per sekund | 160000 bit/s |
| 25 Kilooktetter per sekund | 200000 bit/s |
| 50 Kilooktetter per sekund | 400000 bit/s |
| 100 Kilooktetter per sekund | 800000 bit/s |
| Reference | Kilooktetter per sekund (ko/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 7 ko/s | 56000 bit/s |
| Typical home broadband | 12500 ko/s | 100000000 bit/s |
| Gigabit Ethernet | 125000 ko/s | 1 × 109 bit/s |
| Streaming a 4K film | 3125 ko/s | 25000000 bit/s |
Kilooktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind oktetter pr. sekund og dermed på otte kilobit pr. sekund. Symbolet er ko/s. Det er den enhed, hvori filoverførsler blev meldt gennem hele opkaldstiden, og den dukker op igen, så snart en overførsel er langsom nok til at behøve den.
Omregningen fra averterede forbindelseshastigheder er grunden til dens betydning. Et 56-kilobitsmodem leverede i praksis omkring 7 kilooktetter pr. sekund, og brugerne lærte forholdet ved at se på fremdriftslinjer: en fil på én megaoktet tog cirka to et halvt minut. Vanen med at dele det averterede tal med otte og derpå trække lidt fra for tillægget stammer fra den tid.
Tidens lagringsapparater lå på samme niveau. Et diskettedrev læste med cirka 30 til 60 kilooktetter pr. sekund, et enkelthastigheds kompaktpladedrev med 150 og en tidlig harddisk med nogle hundrede. At indlæse et program fra nogen af dem var et spørgsmål om sekunder til minutter, og programmer blev skrevet med den forventning for øje.
Enheden ses stadig i seriel kommunikation. Den klassiske serieport gik op til 115 200 bit pr. sekund, altså 14,4 kilooktetter pr. sekund, og tilsvarende takter bruges endnu til at tale med mikrostyrekredse, videnskabelige instrumenter og industriudstyr. En protokol udformet til en sådan forbindelse må ikke antage, at en lang besked ankommer hurtigt.
Den ses også i den nedre ende af nutidens net. En overbelastet mobilforbindelse, en fjern satellitforbindelse eller et hårdt delt trådløst net kan falde til nogle titals kilooktetter pr. sekund, og i den takt tager en almindelig webside — der i dag vejer nogle megaoktetter — et minut eller mere at åbne. Enheden minder om, hvad nettet forudsætter om sine brugere.
Som skala flytter én kilooktet pr. sekund tusind tegn ren tekst hvert sekund, så et kort brev overføres på et sekund og en roman på cirka ti minutter. Intet, der angår tekst, har nogensinde krævet mere end dette; hver hastighedsstigning siden da er blevet slugt af billeder, lyd og video.
Én kilooktet pr. sekund svarer til 1000 oktetter pr. sekund, 8 kilobit pr. sekund eller omkring 0,9766 kibioktetter pr. sekund.
Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.
Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.
Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.
Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.
I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.
Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.
Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.