| Exbibit per sekund (Eibit/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|
| 1 Exbibit per sekund | 144115.188076 To/s |
| 2 Exbibit per sekund | 288230.376152 To/s |
| 3 Exbibit per sekund | 432345.564228 To/s |
| 4 Exbibit per sekund | 576460.752303 To/s |
| 5 Exbibit per sekund | 720575.940379 To/s |
| 10 Exbibit per sekund | 1441151.88076 To/s |
| 20 Exbibit per sekund | 2882303.76152 To/s |
| 25 Exbibit per sekund | 3602879.7019 To/s |
| 50 Exbibit per sekund | 7205759.40379 To/s |
| 100 Exbibit per sekund | 14411518.8076 To/s |
| Reference | Exbibit per sekund (Eibit/s) | Teraoktetter per sekund (To/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 4.85723 × 10-14 Eibit/s | 0.000000007 To/s |
| Typical home broadband | 8.67362 × 10-11 Eibit/s | 0.0000125 To/s |
| Gigabit Ethernet | 8.67362 × 10-10 Eibit/s | 0.000125 To/s |
| Streaming a 4K film | 2.1684 × 10-11 Eibit/s | 0.000003125 To/s |
Exbibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på to i tresindstyvende bit pr. sekund, altså 1024 pebibit pr. sekund. Symbolet er Eibit/s. Den er exabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
De femten procent overstiger den margen, det meste ingeniørarbejde tillader noget sted. En størrelse angivet i den forkerte skik på dette niveau er ikke let upræcis, men ligefrem forkert, og ingen sammenhæng genskaber det tilsigtede tal, når det først er skrevet tvetydigt. Dette er den situation, IEC-forstavelserne blev indført for at forhindre.
Ingen fysisk forbindelse nærmer sig denne takt. Enheden beskriver summer: hele internettets øjeblikkelige samlede trafik ligger omkring én exabit pr. sekund, så én binær exbibit pr. sekund er femten procent mere end alt, hvad der bevæger sig på alle net på planeten i et givet øjeblik.
Hvor et binært tal af denne størrelse opstår naturligt, er i adresseregning og ikke i overførsel. To i tresindstyvende er et tal, der gennemtrænger hele udformningen af 64-bitssystemer, og enhver takt afledt af at fylde eller løbe gennem et sådant adresserum på en fast tid er naturligt binær. De beregninger er teoretiske, men de er grunden til, at enheden er bestemt og ikke ladt uden navn.
I oktetter er én exbibit pr. sekund 144 115 188 075 855 872, altså 128 pebioktetter pr. sekund. Det er mere lagring flyttet pr. sekund, end verden fremstiller på flere år, hvilket er en måde at sige, at hverken kilde eller mål for en sådan strøm kunne findes.
For en omregner er behandlingen mekanisk og må være nøjagtig. Eibit/s og Ebit/s afviger med en ottendedel, og et værktøj, der behandler dem som udskiftelige, har indført en fejl større end forskellen mellem mange naboenheder. Det lille i er ingen udsmykning.
Én exbibit pr. sekund svarer til 1024 pebibit pr. sekund, 144 115 188 075 855 872 oktetter pr. sekund eller omkring 1,153 exabit pr. sekund.
Teraoktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigaoktetter pr. sekund, eller otte terabit pr. sekund. Symbolet er To/s. Den beskriver hukommelsesbåndbredde inde i de hurtigste processorer og den samlede gennemstrømning i store beregningssystemer snarere end nogen forbindelse mellem adskilte maskiner.
Grafik- og acceleratorkredse er det tydeligste eksempel. En moderne accelerator bruger stablet hukommelse anbragt ved siden af processoren i samme kapsel, og båndbredden mellem dem når flere teraoktetter pr. sekund. Det tal er, hvad der gør det muligt at holde tusinder af regneenheder beskæftiget samtidig, og det er i dag den egenskab, der oftest afgør, hvor hurtigt en maskinlæringsopgave kører.
Det er værd at sige, hvorfor båndbredden og ikke regningen er blevet den begrænsende faktor. Processorerne er vokset i regnekraft langt hurtigere end hukommelsen i at forsyne dem med data, så en moderne kreds kan udføre titals operationer for hver oktet, den læser. Enhver beregning, der rører hukommelsen oftere end det, begrænses af hukommelsen, og det gør de fleste virkelige beregninger.
Superdatamaters sammenkoblingsnet når dette område samlet. Nettet, der binder tusinder af knuder, bærer teraoktetter pr. sekund tværs gennem hele maskinen, skønt ingen enkelt forbindelse gør det. Konstruktionsproblemet er at ordne topologien, så hver knude hurtigt når enhver anden, og derfor bygges disse net som flerdimensionelle net og træer i stedet for som simple stjerner.
For at gøre tallet håndgribeligt: én teraoktet pr. sekund ville fylde en stor forbrugerharddisk på tyve sekunder og overføre hele teksten i alle bøger på et nationalbibliotek på mindre end et minut. Intet i almindelig brug kommer i nærheden, og intet ydre kabel af nogen art bærer den.
Enheden optræder også i beskrivelser af lagringsopstillinger. Et stort parallelt filsystem, spredt over tusinder af diske, kan samlet levere nogle få teraoktetter pr. sekund til en superdatamat, og det tal angives som en fremtrædende specifikation, fordi det afgør, hvor hurtigt en simulering kan skrives ud og læses tilbage.
Én teraoktet pr. sekund svarer til 1000 gigaoktetter pr. sekund, 8 terabit pr. sekund eller omkring 0,9095 tebioktetter pr. sekund.