| Exbibit per sekund (Eibit/s) | Pebioktetter per sekund (Pio/s) |
|---|---|
| 1 Exbibit per sekund | 128 Pio/s |
| 2 Exbibit per sekund | 256 Pio/s |
| 3 Exbibit per sekund | 384 Pio/s |
| 4 Exbibit per sekund | 512 Pio/s |
| 5 Exbibit per sekund | 640 Pio/s |
| 10 Exbibit per sekund | 1280 Pio/s |
| 20 Exbibit per sekund | 2560 Pio/s |
| 25 Exbibit per sekund | 3200 Pio/s |
| 50 Exbibit per sekund | 6400 Pio/s |
| 100 Exbibit per sekund | 12800 Pio/s |
| Reference | Exbibit per sekund (Eibit/s) | Pebioktetter per sekund (Pio/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 4.85723 × 10-14 Eibit/s | 6.21725 × 10-12 Pio/s |
| Typical home broadband | 8.67362 × 10-11 Eibit/s | 0.0000000111022 Pio/s |
| Gigabit Ethernet | 8.67362 × 10-10 Eibit/s | 0.000000111022 Pio/s |
| Streaming a 4K film | 2.1684 × 10-11 Eibit/s | 0.00000000277556 Pio/s |
Exbibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på to i tresindstyvende bit pr. sekund, altså 1024 pebibit pr. sekund. Symbolet er Eibit/s. Den er exabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
De femten procent overstiger den margen, det meste ingeniørarbejde tillader noget sted. En størrelse angivet i den forkerte skik på dette niveau er ikke let upræcis, men ligefrem forkert, og ingen sammenhæng genskaber det tilsigtede tal, når det først er skrevet tvetydigt. Dette er den situation, IEC-forstavelserne blev indført for at forhindre.
Ingen fysisk forbindelse nærmer sig denne takt. Enheden beskriver summer: hele internettets øjeblikkelige samlede trafik ligger omkring én exabit pr. sekund, så én binær exbibit pr. sekund er femten procent mere end alt, hvad der bevæger sig på alle net på planeten i et givet øjeblik.
Hvor et binært tal af denne størrelse opstår naturligt, er i adresseregning og ikke i overførsel. To i tresindstyvende er et tal, der gennemtrænger hele udformningen af 64-bitssystemer, og enhver takt afledt af at fylde eller løbe gennem et sådant adresserum på en fast tid er naturligt binær. De beregninger er teoretiske, men de er grunden til, at enheden er bestemt og ikke ladt uden navn.
I oktetter er én exbibit pr. sekund 144 115 188 075 855 872, altså 128 pebioktetter pr. sekund. Det er mere lagring flyttet pr. sekund, end verden fremstiller på flere år, hvilket er en måde at sige, at hverken kilde eller mål for en sådan strøm kunne findes.
For en omregner er behandlingen mekanisk og må være nøjagtig. Eibit/s og Ebit/s afviger med en ottendedel, og et værktøj, der behandler dem som udskiftelige, har indført en fejl større end forskellen mellem mange naboenheder. Det lille i er ingen udsmykning.
Én exbibit pr. sekund svarer til 1024 pebibit pr. sekund, 144 115 188 075 855 872 oktetter pr. sekund eller omkring 1,153 exabit pr. sekund.
Pebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebioktetter pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Pio/s. Den er petaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.
Denne takt findes kun som sum. Den samlede hukommelsesbåndbredde i en hel superdatamat, eller den sammenlagte kapacitet af det netvæv, der binder dens skabe, når dette område, og begge er summer over titusinder af komponenter, hvoraf hver for sig flytter nogle hundrede gibioktetter pr. sekund.
Om en sådan sum betyder noget, afhænger af den beregning, der køres. Et problem, der deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge hele summen. Et problem, hvor hver knude bestandigt må spørge hver anden, kan det ikke, og maskinens virksomme båndbredde falder til, hvad den langsomste delte vej tillader. En stor del af den parallelle programmerings kunst består i at få problemer ind i den første gruppe.
I oktetter er én pebioktet pr. sekund 1 125 899 906 842 624, og i decimale vendinger omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund. Forskellen på 12,6 procent er den ophobede virkning af fem multiplikationer med 1,024, og den er nu så stor, at ingen rapport kan lade skikken være usagt uden at indføre virkelig usikkerhed.
Enheden optræder også i beskrivelser af parallelle filsystemer ved de største anlæg, hvor et lagringssystem spredt over titusinder af diske leverer nogle få pebioktetter pr. sekund til en beregningsklynge. Det tal afgør, hvor hurtigt maskinen kan skrive et genstartspunkt for sin tilstand, hvilket igen afgør, hvor meget arbejde der går tabt, når en komponent svigter — og i en maskine af den størrelse svigter der altid noget.
For en omregner er kravet ganske enkelt, at regningen skal være nøjagtig og mærkningen bevaret. At gange fem gange med 1024 er ikke svært; stiltiende at skifte til den decimale forstavelse er den fejl, der skal undgås.
Én pebioktet pr. sekund svarer til 1024 tebioktetter pr. sekund, 1 125 899 906 842 624 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund.