| Pebioktetter per sekund (Pio/s) | Pebibit per sekund (Pibit/s) |
|---|---|
| 1 Pebioktet per sekund | 8 Pibit/s |
| 2 Pebioktetter per sekund | 16 Pibit/s |
| 3 Pebioktetter per sekund | 24 Pibit/s |
| 4 Pebioktetter per sekund | 32 Pibit/s |
| 5 Pebioktetter per sekund | 40 Pibit/s |
| 10 Pebioktetter per sekund | 80 Pibit/s |
| 20 Pebioktetter per sekund | 160 Pibit/s |
| 25 Pebioktetter per sekund | 200 Pibit/s |
| 50 Pebioktetter per sekund | 400 Pibit/s |
| 100 Pebioktetter per sekund | 800 Pibit/s |
| Reference | Pebioktetter per sekund (Pio/s) | Pebibit per sekund (Pibit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 6.21725 × 10-12 Pio/s | 4.9738 × 10-11 Pibit/s |
| Typical home broadband | 0.0000000111022 Pio/s | 0.0000000888178 Pibit/s |
| Gigabit Ethernet | 0.000000111022 Pio/s | 0.000000888178 Pibit/s |
| Streaming a 4K film | 0.00000000277556 Pio/s | 0.0000000222045 Pibit/s |
Pebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebioktetter pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Pio/s. Den er petaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.
Denne takt findes kun som sum. Den samlede hukommelsesbåndbredde i en hel superdatamat, eller den sammenlagte kapacitet af det netvæv, der binder dens skabe, når dette område, og begge er summer over titusinder af komponenter, hvoraf hver for sig flytter nogle hundrede gibioktetter pr. sekund.
Om en sådan sum betyder noget, afhænger af den beregning, der køres. Et problem, der deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge hele summen. Et problem, hvor hver knude bestandigt må spørge hver anden, kan det ikke, og maskinens virksomme båndbredde falder til, hvad den langsomste delte vej tillader. En stor del af den parallelle programmerings kunst består i at få problemer ind i den første gruppe.
I oktetter er én pebioktet pr. sekund 1 125 899 906 842 624, og i decimale vendinger omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund. Forskellen på 12,6 procent er den ophobede virkning af fem multiplikationer med 1,024, og den er nu så stor, at ingen rapport kan lade skikken være usagt uden at indføre virkelig usikkerhed.
Enheden optræder også i beskrivelser af parallelle filsystemer ved de største anlæg, hvor et lagringssystem spredt over titusinder af diske leverer nogle få pebioktetter pr. sekund til en beregningsklynge. Det tal afgør, hvor hurtigt maskinen kan skrive et genstartspunkt for sin tilstand, hvilket igen afgør, hvor meget arbejde der går tabt, når en komponent svigter — og i en maskine af den størrelse svigter der altid noget.
For en omregner er kravet ganske enkelt, at regningen skal være nøjagtig og mærkningen bevaret. At gange fem gange med 1024 er ikke svært; stiltiende at skifte til den decimale forstavelse er den fejl, der skal undgås.
Én pebioktet pr. sekund svarer til 1024 tebioktetter pr. sekund, 1 125 899 906 842 624 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund.
Pebibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebibit pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende bit pr. sekund. Symbolet er Pibit/s. Den er petabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.
Intet udlagt system kører i denne takt, så enheden beskriver enten en sum eller et laboratorieresultat. Rekorder for optisk overførsel sat på enkelte fibre når én petabit pr. sekund, og det binære tal for samme forsøg ligger 12,6 procent lavere — en forskel, der betyder noget, når resultater sammenlignes mellem artikler, der følger forskellige skikke.
Hvor enheden virkelig passer, er i beskrivelsen af strukturer bygget af topotenser. Den samlede omkoblingskapacitet i et meget stort netvæv, bygget af porte og buffere, der alle er binære, er en binær mængde delt med tid, og at melde den i decimale enheder kaster den regning bort, der frembragte den. Det samme gælder den summerede hukommelsesbåndbredde i en maskine, hvis kanalantal er en topotens.
I oktetter er én pebibit pr. sekund 140 737 488 355 328, altså 128 tebioktetter pr. sekund. Det er lagringen i tusind store forbrugerdiske flyttet hvert sekund, og den findes kun som sum over mange tusinde parallelle veje inden for et enkelt anlæg.
Afvigelsens størrelse på dette niveau sammenfatter i det små argumentet for hele IEC-rækken. Det, der begyndte som ufarlige 2,4 procent ved kibibitten, er nu en ottendedel, og det hober sig op med 2,4 procent ved hvert yderligere trin. En skik, der var acceptabel for små tal, bliver uholdbar for store, og de binære forstavelsers formål er at gøre skelnen synlig, før det sker.
For en omregner er regningen dagligdags: gange eller dele med 1024 det passende antal gange og med otte for at nå oktetter. Hvad der betyder noget, er, at værktøjet ikke stiltiende skifter til den decimale enhed, når det ser en værdi, det ikke kan mærke nøjagtigt.
Én pebibit pr. sekund svarer til 1024 tebibit pr. sekund, 140 737 488 355 328 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petabit pr. sekund.