| Pebibit per sekund (Pibit/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|
| 1 Pebibit per sekund | 1.12589990684 × 1015 bit/s |
| 2 Pebibit per sekund | 2.25179981369 × 1015 bit/s |
| 3 Pebibit per sekund | 3.37769972053 × 1015 bit/s |
| 4 Pebibit per sekund | 4.50359962737 × 1015 bit/s |
| 5 Pebibit per sekund | 5.62949953421 × 1015 bit/s |
| 10 Pebibit per sekund | 1.12589990684 × 1016 bit/s |
| 20 Pebibit per sekund | 2.25179981369 × 1016 bit/s |
| 25 Pebibit per sekund | 2.81474976711 × 1016 bit/s |
| 50 Pebibit per sekund | 5.62949953421 × 1016 bit/s |
| 100 Pebibit per sekund | 1.12589990684 × 1017 bit/s |
| Reference | Pebibit per sekund (Pibit/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 4.9738 × 10-11 Pibit/s | 56000 bit/s |
| Typical home broadband | 0.0000000888178 Pibit/s | 100000000 bit/s |
| Gigabit Ethernet | 0.000000888178 Pibit/s | 1 × 109 bit/s |
| Streaming a 4K film | 0.0000000222045 Pibit/s | 25000000 bit/s |
Pebibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebibit pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende bit pr. sekund. Symbolet er Pibit/s. Den er petabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.
Intet udlagt system kører i denne takt, så enheden beskriver enten en sum eller et laboratorieresultat. Rekorder for optisk overførsel sat på enkelte fibre når én petabit pr. sekund, og det binære tal for samme forsøg ligger 12,6 procent lavere — en forskel, der betyder noget, når resultater sammenlignes mellem artikler, der følger forskellige skikke.
Hvor enheden virkelig passer, er i beskrivelsen af strukturer bygget af topotenser. Den samlede omkoblingskapacitet i et meget stort netvæv, bygget af porte og buffere, der alle er binære, er en binær mængde delt med tid, og at melde den i decimale enheder kaster den regning bort, der frembragte den. Det samme gælder den summerede hukommelsesbåndbredde i en maskine, hvis kanalantal er en topotens.
I oktetter er én pebibit pr. sekund 140 737 488 355 328, altså 128 tebioktetter pr. sekund. Det er lagringen i tusind store forbrugerdiske flyttet hvert sekund, og den findes kun som sum over mange tusinde parallelle veje inden for et enkelt anlæg.
Afvigelsens størrelse på dette niveau sammenfatter i det små argumentet for hele IEC-rækken. Det, der begyndte som ufarlige 2,4 procent ved kibibitten, er nu en ottendedel, og det hober sig op med 2,4 procent ved hvert yderligere trin. En skik, der var acceptabel for små tal, bliver uholdbar for store, og de binære forstavelsers formål er at gøre skelnen synlig, før det sker.
For en omregner er regningen dagligdags: gange eller dele med 1024 det passende antal gange og med otte for at nå oktetter. Hvad der betyder noget, er, at værktøjet ikke stiltiende skifter til den decimale enhed, når det ser en værdi, det ikke kan mærke nøjagtigt.
Én pebibit pr. sekund svarer til 1024 tebibit pr. sekund, 140 737 488 355 328 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petabit pr. sekund.
Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.
Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.
Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.
Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.
I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.
Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.
Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.