| Pebibit per sekund (Pibit/s) | Exbioktetter per sekund (Eio/s) |
|---|---|
| 1 Pebibit per sekund | 0.0001220703125 Eio/s |
| 2 Pebibit per sekund | 0.000244140625 Eio/s |
| 3 Pebibit per sekund | 0.0003662109375 Eio/s |
| 4 Pebibit per sekund | 0.00048828125 Eio/s |
| 5 Pebibit per sekund | 0.0006103515625 Eio/s |
| 10 Pebibit per sekund | 0.001220703125 Eio/s |
| 20 Pebibit per sekund | 0.00244140625 Eio/s |
| 25 Pebibit per sekund | 0.0030517578125 Eio/s |
| 50 Pebibit per sekund | 0.006103515625 Eio/s |
| 100 Pebibit per sekund | 0.01220703125 Eio/s |
| Reference | Pebibit per sekund (Pibit/s) | Exbioktetter per sekund (Eio/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 4.9738 × 10-11 Pibit/s | 6.07153 × 10-15 Eio/s |
| Typical home broadband | 0.0000000888178 Pibit/s | 1.0842 × 10-11 Eio/s |
| Gigabit Ethernet | 0.000000888178 Pibit/s | 1.0842 × 10-10 Eio/s |
| Streaming a 4K film | 0.0000000222045 Pibit/s | 2.71051 × 10-12 Eio/s |
Pebibitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebibit pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende bit pr. sekund. Symbolet er Pibit/s. Den er petabittens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.
Intet udlagt system kører i denne takt, så enheden beskriver enten en sum eller et laboratorieresultat. Rekorder for optisk overførsel sat på enkelte fibre når én petabit pr. sekund, og det binære tal for samme forsøg ligger 12,6 procent lavere — en forskel, der betyder noget, når resultater sammenlignes mellem artikler, der følger forskellige skikke.
Hvor enheden virkelig passer, er i beskrivelsen af strukturer bygget af topotenser. Den samlede omkoblingskapacitet i et meget stort netvæv, bygget af porte og buffere, der alle er binære, er en binær mængde delt med tid, og at melde den i decimale enheder kaster den regning bort, der frembragte den. Det samme gælder den summerede hukommelsesbåndbredde i en maskine, hvis kanalantal er en topotens.
I oktetter er én pebibit pr. sekund 140 737 488 355 328, altså 128 tebioktetter pr. sekund. Det er lagringen i tusind store forbrugerdiske flyttet hvert sekund, og den findes kun som sum over mange tusinde parallelle veje inden for et enkelt anlæg.
Afvigelsens størrelse på dette niveau sammenfatter i det små argumentet for hele IEC-rækken. Det, der begyndte som ufarlige 2,4 procent ved kibibitten, er nu en ottendedel, og det hober sig op med 2,4 procent ved hvert yderligere trin. En skik, der var acceptabel for små tal, bliver uholdbar for store, og de binære forstavelsers formål er at gøre skelnen synlig, før det sker.
For en omregner er regningen dagligdags: gange eller dele med 1024 det passende antal gange og med otte for at nå oktetter. Hvad der betyder noget, er, at værktøjet ikke stiltiende skifter til den decimale enhed, når det ser en værdi, det ikke kan mærke nøjagtigt.
Én pebibit pr. sekund svarer til 1024 tebibit pr. sekund, 140 737 488 355 328 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petabit pr. sekund.
Exbioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 pebioktetter pr. sekund, altså to i tresindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Eio/s. Den er exaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ingen maskine, intet net og ingen sum når denne takt. Én exbioktet pr. sekund er mere end otte gange hele internettets øjeblikkelige samlede trafik og ville flytte verdens hele lagrede dataforråd på nogle minutter. Enheden beskriver en kapacitet uden kilde, der kunne fodre den, og uden mål, der kunne optage den.
To i tresindstyvende er ikke desto mindre et velkendt tal i databehandlingen, for det er størrelsen af det adresserum, en 64-bitsmaskine kan nå i oktetter, delt med seksten. Samme topotens vender tilbage i filsystemernes grænser, i hukommelseskort og i udformningen af hvert system bygget på den arkitektur, så størrelsen er velkendt, skønt ingen takt kommer i nærheden.
Enheden findes, fordi IEC-rækken blev bestemt fuldstændigt. Hver binær forstavelse parres med hver enhed, præcis som hver metrisk forstavelse gør, så en læser, der aldrig har set Eio/s, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville behøve en tabel over tilladte sammensætninger, hvilket er præcis, hvad et regelbåret system findes til for at undgå.
Forskellen fra den decimale enhed er værd at gentage på hvert niveau, fordi den hober sig op. Ved kibioktetten var den 2,4 procent, her overstiger den en ottendedel, og ved yobioktetten vil den overstige en femtedel. Den vækst er de binære forstavelsers grund til at findes, og derfor må det lille i skrives selv i tal, ingen vil tjekke.
For en omregner er behandlingen mekanisk: seks multiplikationer med 1024 fra oktetterne, eller de tilsvarende divisioner på vej ned. Værdien af at gøre det rigtigt ligger ikke i, at nogen vil bruge resultatet, men i, at et værktøj, der behandler alle tilfælde ens, kan stoles på i de tilfælde, der betyder noget.
Én exbioktet pr. sekund svarer til 1024 pebioktetter pr. sekund, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter pr. sekund eller omkring 1,153 exaoktetter pr. sekund.