Omregning fra 25 Yottaoktetter til Bit

Information om Yottaoktet (Yo)

Yottaoktetten er en enhed for digital information på tusind zettaoktetter, altså en kvadrillion oktetter — et ettal fulgt af fireogtyve nuller. Symbolet er Yo. Intet, der findes, måles i yottaoktetter; enheden beskriver en datamængde, verden endnu ikke har frembragt.

Summen af alle data, menneskeheden holder, skønnes i dag til nogle hundrede zettaoktetter, så verden har kun gået en lille del af vejen til sin første yottaoktet. Ved de seneste to årtiers væksttakt ville den tærskel blive passeret engang i 2040'erne, skønt hver langsigtet forudsigelse i dette felt har ramt forkert i begge retninger.

De fysiske forhindringer er hårde. Ved nutidens harddiskes lagringstæthed ville én yottaoktet kræve noget i retning af hundrede milliarder enheder. At fremstille dem i nuværende takt ville tage århundreder, at drive dem ville kræve mange landes elproduktion, og at huse dem ville fordre et byggeprogram uden fortilfælde. Tallet er ikke urimeligt, men det ligger langt hinsides nutidens industrielle grundlag.

Forskning i tættere lagring findes til dels på grund af dette loft. Datalagring i DNA, som koder information i syntetiske genetiske sekvenser, giver tætheder millioner af gange højere end magnetiske medier, og én yottaoktet DNA ville rummes i et værelse snarere end på et kontinent. At læse og skrive det forbliver langsomt og dyrt, men tæthedsargumentet er, hvad der holder feltet finansieret.

Yottaoktetten optræder også i påstande, der viser sig overdrevne. Beretninger om, at efterretningstjenester byggede anlæg i yottaoktetskala, spredtes vidt i 2010'erne og blev hverken understøttet af byggeriet, elforsyningen eller lagringsmarkedet. Enhver påstand om én yottaoktet af noget kan prøves mod verdens samlede fremstilling, hvilket er en nyttig disciplin.

Mellem 1991 og 2022 var forstavelsen yotta metersystemets top, og derfor var den den naturlige enhed for formodninger. Tilføjelsen af ronna og quetta i 2022 gav systemet tre tierordener mere ovenover, og det siger noget, at dette til dels blev gjort, fordi datamængderne nærmede sig det gamle loft.

Én yottaoktet svarer til 1000 zettaoktetter, 1 000 000 000 000 000 gigaoktetter, 8 yottabit eller omkring 0,8272 yobioktetter.

Information om Bit (bit)

Bitten er informationens grundenhed. Symbolet er bit, og navnet er en sammentrækning af engelsk binary digit, binært ciffer, formet af statistikeren John Tukey og bragt på tryk af Claude Shannon i hans afhandling fra 1948, En matematisk teori for kommunikation, det værk der grundlagde informationsteorien.

En bit er den mængde information, som et enkelt valg mellem to lige sandsynlige muligheder bærer. En mønt der falder plat eller krone, en afbryder åben eller lukket, en spænding høj eller lav: hver af disse afgør én bit. Den bestemmelse er det, der gør bitten til en enhed og ikke blot en skrivevane. Den måler, hvor megen uvished et svar fjerner, og det uafhængigt af, hvad spørgsmålet handlede om.

Shannons indsigt var, at dette lod sig tælle. En besked hentet fra et alfabet på toogtredive lige sandsynlige tegn bærer fem bit pr. tegn, fordi toogtredive er to i femte. Er tegnene ikke lige sandsynlige — som et sprogs bogstaver ikke er — falder gennemsnittet, og netop den afstand mellem den naive optælling og det sande gennemsnit er, hvad komprimering udnytter. En vel komprimeret fil er en, hvor de overflødige bit er fjernet.

I udstyret er bitten en fysisk tilstand: en ladning fanget på en flydende port i flashhukommelse, magnetiseringens retning i et område på en harddisks skive, en fordybning eller en flade på en optisk skive, en lyspuls til stede eller fraværende i en fiber. Alle koder den samme abstrakte størrelse, og derfor kan data flytte mellem dem uden tab.

I lagring tælles bit næsten aldrig én for én. De samles i oktetter på otte, og rummeligheden angives i oktetter eller deres mangefold. Overførsel er noget andet: net- og grænsefladehastigheder angives i bit pr. sekund, så en forbindelse, der averteres til 100 megabit pr. sekund, leverer omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. At blande de to sammen er hele feltets hyppigste regnefejl.

Hvor enkelte bit virkelig tælles, er i angivelser af finhed og omfang. En farvekanal med 8 bit rummer 256 trin; en med 10 bit rummer 1024. Lyd med 16 bit pr. prøve har omkring 96 decibels dynamik, og med 24 bit omkring 144. En 64-bits adresse kan navngive cirka 18 trillioner pladser. I hvert tilfælde fordobler hver tilføjet bit det, der kan skelnes.

Én bit svarer til 0,125 oktetter, 0,001 kilobit eller omkring 0,0009766 kibibit.