| Terabit (Tbit) | Exbioktetter (Eio) |
|---|---|
| 1 Terabit | 0.000000108420217249 Eio |
| 2 Terabit | 0.000000216840434497 Eio |
| 3 Terabit | 0.000000325260651746 Eio |
| 4 Terabit | 0.000000433680868994 Eio |
| 5 Terabit | 0.000000542101086243 Eio |
| 10 Terabit | 0.00000108420217249 Eio |
| 20 Terabit | 0.00000216840434497 Eio |
| 25 Terabit | 0.00000271050543121 Eio |
| 50 Terabit | 0.00000542101086243 Eio |
| 100 Terabit | 0.0000108420217249 Eio |
| Reference | Terabit (Tbit) | Exbioktetter (Eio) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 0.00000000128 Tbit | 1.38778 × 10-16 Eio |
| A three-minute MP3 | 0.000024 Tbit | 2.60209 × 10-12 Eio |
| A smartphone photo | 0.000032 Tbit | 3.46945 × 10-12 Eio |
| A high-definition film | 0.032 Tbit | 0.00000000346945 Eio |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.4 Tbit | 0.0000000433681 Eio |
Terabitten er en enhed for digital information på tusind milliarder bit, altså tusind gigabit. Symbolet er Tbit. Det er den skala, hvori internettets egen rygrad måles — ikke forbindelsen ind i et hus, men forbindelserne mellem byer og tværs over havene.
Én terabit er 125 gigaoktetter. Sagt på anden vis er én terabit omtrent den datamængde, der er i hundrede og femogtyve timers højopløst video, eller indholdet på en stor bærbar datamats disk. En enkelt forbindelse på én terabit pr. sekund flytter dermed modstykket til den datamat hvert sekund, uafbrudt.
Søkablerne er der, hvor disse tal bor. Et nutidigt havkabel bærer flere hundrede terabit pr. sekund over en håndfuld fiberpar, med bølgelængdemultipleksering, der lader snesevis af adskilte lyskanaler løbe i den samme glastråd på én gang. De kabler, der er lagt tværs over Atlanterhavet i 2020'erne, når op i hundreder af terabit, dér hvor det første transatlantiske telefonkabel fra 1956 bar seksogtredive samtaler.
Knudepunkter, hvor net mødes og giver trafik videre til hinanden, offentliggør deres gennemstrømning i terabit pr. sekund. De største i Europa og Asien topper ved titals terabit, og de tal hører til de mest pålidelige offentlige målinger af, hvor meget internettet faktisk bruges i et givet øjeblik.
Laboratorierekorderne går langt højere. Forskerhold har drevet en enkelt optisk fiber forbi én petabit pr. sekund med flerkernet fiber og hundreder af bølgelængder på én gang, om end sådanne forsøg sker over korte afstande under kontrollerede forhold. Afstanden mellem det, der vises i laboratoriet, og det, der lægges i havet, er som regel et årti.
Til lagring bruges terabitten mest i halvlederindustrien, hvor en hukommelsesbriks tæthed angives i terabit pr. kvadratcentimeter eller pr. kapsel. Forbrugervarer mærkes derimod i oktetter: én terabit er 125 gigaoktetter, så en kreds beskrevet som 8 terabit står på hylden som en enhed på én teraoktet.
Én terabit svarer til 1 000 000 000 000 bit, 1000 gigabit, 125 gigaoktetter eller omkring 0,9095 tebibit.
Exbioktetten er en enhed for digital information på to i tresindstyvende oktetter, altså 1024 pebioktetter. Symbolet er Eio. Den er exaoktettens binære modstykke, og de to afviger med 15,3 procent.
Ét tal med denne enhed citeres mere end noget andet: seksten exbioktetter, størrelsen af det adresserum, en 64-bitsprocessor kan nå. To i fireogtresindstyvende oktetter er 16 EiB, og det tal er det teoretiske loft for hukommelsen i hver maskine bygget på den arkitektur, der har behersket databehandlingen siden midten af 2000-tallet.
Samme grænse dukker op igen i filsystemer. Et filsystem, der nummererer sine blokke med 64-bitsværdier, kan adressere 16 exbioktetter blokke, og flere moderne konstruktioner angiver netop det som deres største diskenhedsstørrelse. Andre angiver 8 exbioktetter, da de har forbeholdt én bit til et fortegn eller et flag — en enkelthed, der halverer grænsen og er værd at kende, når man læser en specifikation.
Intet nærmer sig disse størrelser i praksis. Verdens største lagringssystemer rummer exaoktetter, og summen af alle data, menneskeheden holder, er nogle hundrede zettaoktetter, altså titusinder af exbioktetter. 64-bitsloftet blev valgt netop for ikke at blive nået, og overgangen fra 32 bit, hvis grænse på fire gibioktetter blev nået inden for et årti, er grunden til, at konstruktørerne lod så megen plads.
Én exbioktet er 1 152 921 504 606 846 976 bit og 128 pebioktetter. Det er en mængde, der findes i specifikationer, i adresseregning og i konstruktionsdokumenterne for store systemer, og intet andet sted. At beskrive den i fotografier eller film gavner ikke, for ingen samling af hverken det ene eller det andet kommer i nærheden.
Symbolet Eio og dets decimale søskende Eo afviger med mere end en ottendedel, hvilket er alt for meget at overlade til gætteri. Når et dokument skriver EB om et adresserum, mener det næsten sikkert EiB, for adresserum er topotenser af konstruktion; når det skriver EB om lagrede data, mener det næsten sikkert den decimale enhed.
Én exbioktet svarer til 1024 pebioktetter, 1 152 921 504 606 846 976 oktetter, 8 exbibit eller omkring 1,153 exaoktetter.