| Pebioktetter per sekund (Pio/s) | Yottabit per sekund (Ybit/s) |
|---|---|
| 1 Pebioktet per sekund | 0.00000000900719925474 Ybit/s |
| 2 Pebioktetter per sekund | 0.0000000180143985095 Ybit/s |
| 3 Pebioktetter per sekund | 0.0000000270215977642 Ybit/s |
| 4 Pebioktetter per sekund | 0.000000036028797019 Ybit/s |
| 5 Pebioktetter per sekund | 0.0000000450359962737 Ybit/s |
| 10 Pebioktetter per sekund | 0.0000000900719925474 Ybit/s |
| 20 Pebioktetter per sekund | 0.000000180143985095 Ybit/s |
| 25 Pebioktetter per sekund | 0.000000225179981369 Ybit/s |
| 50 Pebioktetter per sekund | 0.000000450359962737 Ybit/s |
| 100 Pebioktetter per sekund | 0.000000900719925474 Ybit/s |
| Reference | Pebioktetter per sekund (Pio/s) | Yottabit per sekund (Ybit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 6.21725 × 10-12 Pio/s | 5.6 × 10-20 Ybit/s |
| Typical home broadband | 0.0000000111022 Pio/s | 1 × 10-16 Ybit/s |
| Gigabit Ethernet | 0.000000111022 Pio/s | 1 × 10-15 Ybit/s |
| Streaming a 4K film | 0.00000000277556 Pio/s | 2.5 × 10-17 Ybit/s |
Pebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1024 tebioktetter pr. sekund, altså to i halvtredsindstyvende oktetter pr. sekund. Symbolet er Pio/s. Den er petaoktettens pr. sekund binære modstykke, og de to afviger med 12,6 procent.
Denne takt findes kun som sum. Den samlede hukommelsesbåndbredde i en hel superdatamat, eller den sammenlagte kapacitet af det netvæv, der binder dens skabe, når dette område, og begge er summer over titusinder af komponenter, hvoraf hver for sig flytter nogle hundrede gibioktetter pr. sekund.
Om en sådan sum betyder noget, afhænger af den beregning, der køres. Et problem, der deles, så hver knude mest arbejder på egne data, kan bruge hele summen. Et problem, hvor hver knude bestandigt må spørge hver anden, kan det ikke, og maskinens virksomme båndbredde falder til, hvad den langsomste delte vej tillader. En stor del af den parallelle programmerings kunst består i at få problemer ind i den første gruppe.
I oktetter er én pebioktet pr. sekund 1 125 899 906 842 624, og i decimale vendinger omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund. Forskellen på 12,6 procent er den ophobede virkning af fem multiplikationer med 1,024, og den er nu så stor, at ingen rapport kan lade skikken være usagt uden at indføre virkelig usikkerhed.
Enheden optræder også i beskrivelser af parallelle filsystemer ved de største anlæg, hvor et lagringssystem spredt over titusinder af diske leverer nogle få pebioktetter pr. sekund til en beregningsklynge. Det tal afgør, hvor hurtigt maskinen kan skrive et genstartspunkt for sin tilstand, hvilket igen afgør, hvor meget arbejde der går tabt, når en komponent svigter — og i en maskine af den størrelse svigter der altid noget.
For en omregner er kravet ganske enkelt, at regningen skal være nøjagtig og mærkningen bevaret. At gange fem gange med 1024 er ikke svært; stiltiende at skifte til den decimale forstavelse er den fejl, der skal undgås.
Én pebioktet pr. sekund svarer til 1024 tebioktetter pr. sekund, 1 125 899 906 842 624 oktetter pr. sekund eller omkring 1,126 petaoktetter pr. sekund.
Yottabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind zettabit pr. sekund. Symbolet er Ybit/s. I tredive år var det den største takt, metersystemet kunne navngive, og den beskriver en hurtighed uden anvendelse noget sted: ikke i teknik, ikke i forskning og ikke i nogen prognose, nogen tager alvorligt.
Dens afstand til virkeligheden er let at angive. Verdens internettrafik ligger i gennemsnit omkring én exabit pr. sekund, så én yottabit pr. sekund er cirka en million gange hele menneskeslægtens samlede kommunikation. Den største enkelte forbindelse, der nogensinde er bygget, kører nogle hundrede terabit pr. sekund, hvilket er en timilliarddel af dette tal.
Enheden er ikke desto mindre rigtigt bestemt, og det er netop den fuldstændighed, der tæller. Metersystemets regel er, at hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set Ybit/s, kan tyde det alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville behøve en tabel over tilladte sammensætninger, og en tabel er præcis, hvad et regelbåret system findes til for at undgå.
Der findes en fysisk måde at tænke tallet på. Én yottabit pr. sekund er 125 zettaoktetter pr. sekund, og den samlede mængde data, menneskeheden nogensinde har lagret, er nogle hundrede zettaoktetter. En forbindelse i denne takt ville altså sende hele artens samlede information på et par sekunder. Nogen sådan datamasse findes ikke ét sted klar til at sendes, og intet i den fjerne ende kunne modtage den.
Forstavelsen yotta blev antaget i 1991 sammen med zetta ved en konference, som også måtte overveje, hvilke bogstaver der stod frie. Den stod på metersystemets top til 2022, da ronna og quetta blev føjet til ovenover, til dels fordi datamængderne begyndte at nærme sig det gamle loft. Hastighederne har ikke fulgt mængderne opad i samme takt.
For en omregner er håndteringen af enheden et spørgsmål om sammenhæng og ikke om nytte. Et værktøj, der omregner hver metrisk forstavelse rigtigt, behøver ikke afgøre, hvilke af dem nogen vil bruge, og et tal skrevet i yottabit pr. sekund — hvor usandsynligt det end er — omregnes efter samme regel som ethvert andet.
Én yottabit pr. sekund svarer til 1000 zettabit pr. sekund, 125 zettaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8272 yobibit pr. sekund.