| Pebibit (Pibit) | Yottaoktetter (Yo) |
|---|---|
| 1 Pebibit | 1.40737488355 × 10-10 Yo |
| 2 Pebibit | 2.81474976711 × 10-10 Yo |
| 3 Pebibit | 4.22212465066 × 10-10 Yo |
| 4 Pebibit | 5.62949953421 × 10-10 Yo |
| 5 Pebibit | 7.03687441777 × 10-10 Yo |
| 10 Pebibit | 0.00000000140737488355 Yo |
| 20 Pebibit | 0.00000000281474976711 Yo |
| 25 Pebibit | 0.00000000351843720888 Yo |
| 50 Pebibit | 0.00000000703687441777 Yo |
| 100 Pebibit | 0.0000000140737488355 Yo |
| Reference | Pebibit (Pibit) | Yottaoktetter (Yo) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.13687 × 10-12 Pibit | 1.6 × 10-22 Yo |
| A three-minute MP3 | 0.0000000213163 Pibit | 3 × 10-18 Yo |
| A smartphone photo | 0.0000000284217 Pibit | 4 × 10-18 Yo |
| A high-definition film | 0.0000284217 Pibit | 4 × 10-15 Yo |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.000355271 Pibit | 5 × 10-14 Yo |
Pebibitten er en enhed for digital information på 1 125 899 906 842 624 bit, altså 1024 tebibit eller to i halvtredsindstyvende. Symbolet er Pibit. Den er petabittens binære modstykke, og kløften mellem de to er udvidet til 12,6 procent.
Den udvidelse er værd at se på, for den samler hele argumentet for IEC-forstavelserne i et enkelt tal. Hvert trin op ad stigen ganger afvigelsen med 1,024, så det, der begyndte som ufarlige 2,4 procent ved kibibitten, er her en ottendedel af mængden og en femtedel ved yobibitten. En skik, der var rimelig for små tal, bliver uholdbar for store.
Én pebibit er 140 737 488 355 328 oktetter, altså 128 tebioktetter. Lagring af denne størrelse findes i superdatamaters hukommelsessystemer, i de hurtigste videnskabelige mellemlagre og i den samlede hukommelse hos meget store klynger. De største maskiner på listen over verdens hurtigste datamater har primærhukommelse målt i pebioktetter, og evnen til at holde en hel simulering i hukommelsen i stedet for på disk er, hvad der overhovedet gør visse beregninger mulige.
Da disse systemer adresseres binært, er den binære enhed den rette, og det decimale tal ville være en tilnærmelse. En klynge med én pebibit hukommelse har ikke én petabit; den har 12,6 procent mere, og en fordeler, der tildelte efter det decimale tal, ville lade netop så meget stå ubrugt.
Enheden optræder også i filsystemers grænser. Flere vidt brugte filsystemer har største diskenheds- eller filstørrelser udtrykt som nøjagtige topotenser, og hvor disse grænser falder i dette område, skrives de naturligt i pebioktetter. Dokumentation, der regner dem om til decimale enheder, mister netop den egenskab, der gjorde dem lette at huske.
I dagligdags databehandling møder man aldrig pebibitten. Den hører til specifikationer, til systemarkitektur og til de største maskiners udformning, og en omregner har brug for den netop til de dokumenter. Overalt hvor den underliggende mængde er en topotens, er dette enheden, der siger det uden afrunding.
Én pebibit svarer til 1024 tebibit, 140 737 488 355 328 oktetter eller omkring 1,126 petabit.
Yottaoktetten er en enhed for digital information på tusind zettaoktetter, altså en kvadrillion oktetter — et ettal fulgt af fireogtyve nuller. Symbolet er Yo. Intet, der findes, måles i yottaoktetter; enheden beskriver en datamængde, verden endnu ikke har frembragt.
Summen af alle data, menneskeheden holder, skønnes i dag til nogle hundrede zettaoktetter, så verden har kun gået en lille del af vejen til sin første yottaoktet. Ved de seneste to årtiers væksttakt ville den tærskel blive passeret engang i 2040'erne, skønt hver langsigtet forudsigelse i dette felt har ramt forkert i begge retninger.
De fysiske forhindringer er hårde. Ved nutidens harddiskes lagringstæthed ville én yottaoktet kræve noget i retning af hundrede milliarder enheder. At fremstille dem i nuværende takt ville tage århundreder, at drive dem ville kræve mange landes elproduktion, og at huse dem ville fordre et byggeprogram uden fortilfælde. Tallet er ikke urimeligt, men det ligger langt hinsides nutidens industrielle grundlag.
Forskning i tættere lagring findes til dels på grund af dette loft. Datalagring i DNA, som koder information i syntetiske genetiske sekvenser, giver tætheder millioner af gange højere end magnetiske medier, og én yottaoktet DNA ville rummes i et værelse snarere end på et kontinent. At læse og skrive det forbliver langsomt og dyrt, men tæthedsargumentet er, hvad der holder feltet finansieret.
Yottaoktetten optræder også i påstande, der viser sig overdrevne. Beretninger om, at efterretningstjenester byggede anlæg i yottaoktetskala, spredtes vidt i 2010'erne og blev hverken understøttet af byggeriet, elforsyningen eller lagringsmarkedet. Enhver påstand om én yottaoktet af noget kan prøves mod verdens samlede fremstilling, hvilket er en nyttig disciplin.
Mellem 1991 og 2022 var forstavelsen yotta metersystemets top, og derfor var den den naturlige enhed for formodninger. Tilføjelsen af ronna og quetta i 2022 gav systemet tre tierordener mere ovenover, og det siger noget, at dette til dels blev gjort, fordi datamængderne nærmede sig det gamle loft.
Én yottaoktet svarer til 1000 zettaoktetter, 1 000 000 000 000 000 gigaoktetter, 8 yottabit eller omkring 0,8272 yobioktetter.