Omregning fra Pebibit til Gigaoktetter

Information om Pebibit (Pibit)

Pebibitten er en enhed for digital information på 1 125 899 906 842 624 bit, altså 1024 tebibit eller to i halvtredsindstyvende. Symbolet er Pibit. Den er petabittens binære modstykke, og kløften mellem de to er udvidet til 12,6 procent.

Den udvidelse er værd at se på, for den samler hele argumentet for IEC-forstavelserne i et enkelt tal. Hvert trin op ad stigen ganger afvigelsen med 1,024, så det, der begyndte som ufarlige 2,4 procent ved kibibitten, er her en ottendedel af mængden og en femtedel ved yobibitten. En skik, der var rimelig for små tal, bliver uholdbar for store.

Én pebibit er 140 737 488 355 328 oktetter, altså 128 tebioktetter. Lagring af denne størrelse findes i superdatamaters hukommelsessystemer, i de hurtigste videnskabelige mellemlagre og i den samlede hukommelse hos meget store klynger. De største maskiner på listen over verdens hurtigste datamater har primærhukommelse målt i pebioktetter, og evnen til at holde en hel simulering i hukommelsen i stedet for på disk er, hvad der overhovedet gør visse beregninger mulige.

Da disse systemer adresseres binært, er den binære enhed den rette, og det decimale tal ville være en tilnærmelse. En klynge med én pebibit hukommelse har ikke én petabit; den har 12,6 procent mere, og en fordeler, der tildelte efter det decimale tal, ville lade netop så meget stå ubrugt.

Enheden optræder også i filsystemers grænser. Flere vidt brugte filsystemer har største diskenheds- eller filstørrelser udtrykt som nøjagtige topotenser, og hvor disse grænser falder i dette område, skrives de naturligt i pebioktetter. Dokumentation, der regner dem om til decimale enheder, mister netop den egenskab, der gjorde dem lette at huske.

I dagligdags databehandling møder man aldrig pebibitten. Den hører til specifikationer, til systemarkitektur og til de største maskiners udformning, og en omregner har brug for den netop til de dokumenter. Overalt hvor den underliggende mængde er en topotens, er dette enheden, der siger det uden afrunding.

Én pebibit svarer til 1024 tebibit, 140 737 488 355 328 oktetter eller omkring 1,126 petabit.

Information om Gigaoktet (Go)

Gigaoktetten er en enhed for digital information på en milliard oktetter, altså otte gigabit. Symbolet er Go. Det er den enhed, hvori næsten alt, folk faktisk køber, måles: hukommelsen i en datamat, lagringen i en telefon, den månedlige mængde i et mobilabonnement.

Holdepunkterne er velkendte. En DVD rummer 4,7 gigaoktetter og en tolagsplade 8,5. En Blu-ray rummer 25 eller 50. En spillefilm i høj opløsning er 4 til 15 gigaoktetter afhængigt af komprimering, og i ultrahøj opløsning 40 eller mere. En telefon med 128 gigaoktetters lagring rummer cirka tredive tusind fotografier, eller nogle hundrede timers musik.

Hukommelsesstørrelser ligger nu i dette område og angives i gibioktetter, selv når der skrives gigaoktetter. Et modul mærket 8 GB rummer 8 gibioktetter, altså 8,59 gigaoktetter, fordi hukommelsesadresseringen er binær og altid har været det. Det samme gælder processorens mellemlagre og de sidetabeller, der afbilder hukommelsen: alt på hukommelsessiden er binært, alt på lagringssiden decimalt.

Den kløvning er ophavet til forbrugerens mest kendte klage om enheder. En disk solgt som én teraoktet rummer tusind milliarder oktetter, som styresystemet deler tre gange med 1024 og melder som 931 gigaoktetter. Intet er gået tabt; disken rummer nøjagtig, hvad æsken siger, men de to tæller i forskellige grundtal. Retssager om dette blev afgjort til fabrikanternes fordel, da det decimale brug følger metersystemet.

Mobile datamængder gjorde gigaoktetten til et husstandstal. Nogle få gigaoktetter om måneden var rundhåndet omkring 2012 og er i dag knapt, fordi video dominerer: en times strømning i normal opløsning er omkring 0,7 gigaoktetter, en time i høj opløsning omkring 3, og en time i ultrahøj opløsning 7 eller mere.

Som skala i tekst rummer én gigaoktet cirka tusind fuldstændige bøger som ren tekst, eller de fleste forfatteres samlede værker mange gange. Digital lagring holdt op med at være en begrænsning for tekst for årtier siden, og hver samtale om rummelighed siden da har i virkeligheden handlet om billeder, lyd og video.

Én gigaoktet svarer til 1 000 000 000 oktetter, 1000 megaoktetter, 8 gigabit eller omkring 0,9313 gibioktetter.