Omregning fra 25 Gigapascal til Pascal

Information om Gigapascal (GPa)

Gigapascalen er en trykenhed på en milliard pascal, skrevet GPa. Det er tusind megapascal og ti tusind bar. Det er den enhed, hvori materialelæren angiver stivhed frem for styrke, og hvori trykkene inde i planeter og i højtrykslaboratorier beskrives.

Elasticitetsmodulet er dens vigtigste brug. Stål har et elasticitetsmodul på omkring 200 gigapascal, kobber 117, aluminium 70, almindeligt glas 70, beton omkring 30, træ langs fibrene 10 til 15, og gummi mindre end en tiendedel af én. De tal beskriver, hvor meget et materiale strækkes under last, ikke hvornår det brister, og de forklarer, hvorfor en stålbjælke med samme styrke som en aluminiumsbjælke alligevel bøjer mindre.

Diamanten markerer toppen af den almindelige skala. Dens modul på cirka 1200 gigapascal er det højeste blandt naturlige materialer, og derfor laver man ambolte af den til højtryksarbejde: intet andet kan trykke så hårdt uden selv at blive deformeret først. Syntetisk diamant fremstilles industrielt ved omkring fem gigapascal og høj temperatur, i presser bygget netop til at holde det tryk.

Jordens indre beskrives i samme enhed. Trykket ved skorpens bund ligger omkring én gigapascal, ved grænsen mellem kappen og kernen omkring 136, og i planetens midte omkring 360. Diamantambolt-celler i laboratoriet når i dag og overskrider midterværdien, hvilket gør, at jernets og silikaternes opførsel under planetariske forhold kan undersøges direkte i stedet for at sluttes.

Til sammenligning udøver havets dybeste punkt kun omkring 0,11 gigapascal. Den sammenligning er værd at bevare, for den viser, hvor meget større geologiske tryk er end alt, hvad der har med vand at gøre: bunden af Marianergraven er en tusindedel af trykket i jordens midte.

Under gigapascalen beskriver megapascalen styrken, og ovenover er der næppe andet end stjernefysik og teori. Terapascalen optræder hovedsagelig i kulstofnanorørs elasticitetsmodul og i kæmpeplaneters indre, så gigapascalen er i praksis loftet for det område, hvor laboratorier og ingeniører arbejder.

Én gigapascal svarer til 1 000 000 000 pascal, 1000 megapascal, 10 000 bar eller cirka 145 000 pund pr. kvadrattomme.

Information om Pascal (Pa)

Pascalen er SI-enheden for tryk og skrives Pa. Den er defineret som én newton kraft fordelt over én kvadratmeter og bærer navn efter Blaise Pascal, hvis barometerforsøg i 1640'erne viste, at luft har vægt, og at dens tryk aftager med højden. Generalkonferencen for mål og vægt antog navnet i 1971.

Det er en bemærkelsesværdigt lille enhed. Lufttrykket ved havoverfladen er 101 325 pascal, så det tryk, alle lever under, er et sekscifret tal, og næsten enhver praktisk brug af enheden bærer derfor en forstavelse. Den besværlighed er ingen konstruktionsfejl, men en følge af sammenhængen: newtonen og kvadratmeteren blev fastlagt først, og pascalen er, hvad der falder ud, når den ene deles med den anden.

Akustikken er det område, hvor nøgne pascal føles naturlige. Referencetrykket for decibelskalaen er tyve mikropascal, sat som den svageste lyd, et ungt og sundt øre kan opfatte, og en almindelig samtale ligger omkring 0,02 pascal lydtryk. Smertegrænsen ligger nær 63 pascal, så hele menneskets høreområde spænder over omkring seks tierpotenser i denne enhed.

Hverdagens ting giver en fornemmelse af skalaen. Et ark kontorpapir, der ligger fladt, trykker mod bordet med omkring 0,8 pascal. En let brise udøver nogle få pascal mod en væg, og den trykforskel, der driver ventilationen i en bygning, ligger sædvanligvis mellem ti og halvtreds. Alt, hvad et menneske mærker som kraft, tælles allerede i tusinder.

Formerne med forstavelse udfører det virkelige arbejde. Meteorologien bruger hektopascal, taltro identiske med de ældre millibar, så en aflæsning på 1013 i en udsigt ikke krævede nogen ny indlæring. Teknikken bruger kilopascal til dæk- og væsketryk, og materialelæren megapascal og gigapascal til styrke og stivhed, hvor én megapascal er én newton pr. kvadratmillimeter.

Pascalen optræder desuden overalt, hvor der menes en spænding og ikke et tryk, da de to har samme dimensioner. Elasticitetsmodul, flydespænding og forskydningsspænding angives alle i pascal eller dens multipla, og derfor spænder én enkelt enhed over trykket i et dæk og stivheden af stål.

Én pascal svarer til 1 newton pr. kvadratmeter, 0,01 millibar, cirka 0,0000099 atmosfærer eller omkring 0,000145 pund pr. kvadrattomme.