| Reference | Pascal (Pa) | Centipascal (cPa) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 101325 Pa | 10132500 cPa |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 16000 Pa | 1600000 cPa |
| A car tyre | 220000 Pa | 22000000 cPa |
| A racing bicycle tyre | 600000 Pa | 60000000 cPa |
Pascalen er SI-enheden for tryk og skrives Pa. Den er defineret som én newton kraft fordelt over én kvadratmeter og bærer navn efter Blaise Pascal, hvis barometerforsøg i 1640'erne viste, at luft har vægt, og at dens tryk aftager med højden. Generalkonferencen for mål og vægt antog navnet i 1971.
Det er en bemærkelsesværdigt lille enhed. Lufttrykket ved havoverfladen er 101 325 pascal, så det tryk, alle lever under, er et sekscifret tal, og næsten enhver praktisk brug af enheden bærer derfor en forstavelse. Den besværlighed er ingen konstruktionsfejl, men en følge af sammenhængen: newtonen og kvadratmeteren blev fastlagt først, og pascalen er, hvad der falder ud, når den ene deles med den anden.
Akustikken er det område, hvor nøgne pascal føles naturlige. Referencetrykket for decibelskalaen er tyve mikropascal, sat som den svageste lyd, et ungt og sundt øre kan opfatte, og en almindelig samtale ligger omkring 0,02 pascal lydtryk. Smertegrænsen ligger nær 63 pascal, så hele menneskets høreområde spænder over omkring seks tierpotenser i denne enhed.
Hverdagens ting giver en fornemmelse af skalaen. Et ark kontorpapir, der ligger fladt, trykker mod bordet med omkring 0,8 pascal. En let brise udøver nogle få pascal mod en væg, og den trykforskel, der driver ventilationen i en bygning, ligger sædvanligvis mellem ti og halvtreds. Alt, hvad et menneske mærker som kraft, tælles allerede i tusinder.
Formerne med forstavelse udfører det virkelige arbejde. Meteorologien bruger hektopascal, taltro identiske med de ældre millibar, så en aflæsning på 1013 i en udsigt ikke krævede nogen ny indlæring. Teknikken bruger kilopascal til dæk- og væsketryk, og materialelæren megapascal og gigapascal til styrke og stivhed, hvor én megapascal er én newton pr. kvadratmillimeter.
Pascalen optræder desuden overalt, hvor der menes en spænding og ikke et tryk, da de to har samme dimensioner. Elasticitetsmodul, flydespænding og forskydningsspænding angives alle i pascal eller dens multipla, og derfor spænder én enkelt enhed over trykket i et dæk og stivheden af stål.
Én pascal svarer til 1 newton pr. kvadratmeter, 0,01 millibar, cirka 0,0000099 atmosfærer eller omkring 0,000145 pund pr. kvadrattomme.
Centipascalen er en trykenhed på en hundrededel pascal. Symbolet er cPa. Den er en fuldt gyldig metrisk sammensætning, som næsten ingen skriver, og at forstå, hvorfor den er ubenyttet, siger mere om, hvordan tryk faktisk noteres, end en liste over anvendelser nogensinde kunne.
Forstavelsen centi har en stor succes bag sig, centimeteren, og den succes kom af meterens menneskelige skala. En meter er for lang til en håndsbredde og en millimeter for kort, så centimeteren udfyldte et virkeligt hul. Trykket har intet tilsvarende hul. Pascalen er allerede så lille, at en yderligere deling giver tal, som intet instrument i almindelig brug kan skille ad.
Én centipascal er hundrededelen af trykket fra et ark papir på et bord. Det er trykforskellen over en millimeter luft, eller omtrent hvad et sandkorn udøver bredt ud over en negl. Intet inden for teknik, meteorologi eller byggepraksis har brug for den finhed: tæthedsprøver køres ved halvtreds pascal, ventilation ved nogle hundrede og vejret ved titusinder.
Hvor tryk mindre end én pascal virkelig tæller — akustikken og vakuumarbejdet — springer skikken lige til millipascalen og mikropascalen, fordi de passer ind i den tusindtrinsstige, som resten af målesystemet bruger. Et lydtryk på 20 millipascal skrives sådan og ikke som 2 centipascal, skønt de to er det samme, fordi alt omkring det på siden står i tusindtrinsenheder.
Enheden er ikke desto mindre veldefineret, og det er metersystemet, der virker, som det blev tænkt. Hver forstavelse forenes med hver enhed uden undtagelse, så en læser, der aldrig har set cPa, alligevel kan tyde det på stedet alene ud fra forstavelsen. Et system med huller ville kræve en tabel; et uden dem kræver kun reglen.
Enkelte optrædener sker alligevel. Ældre instrumenthåndbøger bruger den undertiden, en enkelt national standard nævner den i forbifarten, og nogle få fagområder tager den op lokalt, når deres tal netop falder mellem én og hundrede i den enhed. En omregner må kunne håndtere den netop for de tilfældes skyld.
Én centipascal svarer til 0,01 pascal, 10 millipascal, 0,1 decipascal eller omkring 0,00000145 pund pr. kvadrattomme.