Omregning fra Gigapascal til Hektopascal

=

Byt om

Formel til omregning af Gigapascal (GPa) til Hektopascal (hPa)

Mere information

Omregningstabel Gigapascal til Hektopascal

Gigapascal (GPa)Hektopascal (hPa)
1 Gigapascal10000000 hPa
2 Gigapascal20000000 hPa
3 Gigapascal30000000 hPa
4 Gigapascal40000000 hPa
5 Gigapascal50000000 hPa
10 Gigapascal100000000 hPa
20 Gigapascal200000000 hPa
25 Gigapascal250000000 hPa
50 Gigapascal500000000 hPa
100 Gigapascal1000000000 hPa

Referenceværdier for tryk

ReferenceGigapascal (GPa)Hektopascal (hPa)
Atmospheric pressure at sea level0.000101325 GPa1013.25 hPa
Healthy blood pressure (120 mmHg)0.000016 GPa160 hPa
A car tyre0.00022 GPa2200 hPa
A racing bicycle tyre0.0006 GPa6000 hPa

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Gigapascal (GPa)

Gigapascalen er en trykenhed på en milliard pascal, skrevet GPa. Det er tusind megapascal og ti tusind bar. Det er den enhed, hvori materialelæren angiver stivhed frem for styrke, og hvori trykkene inde i planeter og i højtrykslaboratorier beskrives.

Elasticitetsmodulet er dens vigtigste brug. Stål har et elasticitetsmodul på omkring 200 gigapascal, kobber 117, aluminium 70, almindeligt glas 70, beton omkring 30, træ langs fibrene 10 til 15, og gummi mindre end en tiendedel af én. De tal beskriver, hvor meget et materiale strækkes under last, ikke hvornår det brister, og de forklarer, hvorfor en stålbjælke med samme styrke som en aluminiumsbjælke alligevel bøjer mindre.

Diamanten markerer toppen af den almindelige skala. Dens modul på cirka 1200 gigapascal er det højeste blandt naturlige materialer, og derfor laver man ambolte af den til højtryksarbejde: intet andet kan trykke så hårdt uden selv at blive deformeret først. Syntetisk diamant fremstilles industrielt ved omkring fem gigapascal og høj temperatur, i presser bygget netop til at holde det tryk.

Jordens indre beskrives i samme enhed. Trykket ved skorpens bund ligger omkring én gigapascal, ved grænsen mellem kappen og kernen omkring 136, og i planetens midte omkring 360. Diamantambolt-celler i laboratoriet når i dag og overskrider midterværdien, hvilket gør, at jernets og silikaternes opførsel under planetariske forhold kan undersøges direkte i stedet for at sluttes.

Til sammenligning udøver havets dybeste punkt kun omkring 0,11 gigapascal. Den sammenligning er værd at bevare, for den viser, hvor meget større geologiske tryk er end alt, hvad der har med vand at gøre: bunden af Marianergraven er en tusindedel af trykket i jordens midte.

Under gigapascalen beskriver megapascalen styrken, og ovenover er der næppe andet end stjernefysik og teori. Terapascalen optræder hovedsagelig i kulstofnanorørs elasticitetsmodul og i kæmpeplaneters indre, så gigapascalen er i praksis loftet for det område, hvor laboratorier og ingeniører arbejder.

Én gigapascal svarer til 1 000 000 000 pascal, 1000 megapascal, 10 000 bar eller cirka 145 000 pund pr. kvadrattomme.


Information om Hektopascal (hPa)

Hektopascalen er en trykenhed på hundrede pascal. Symbolet er hPa. Den er præcis én millibar, og den lighed er hele grunden til, at den findes: da meteorologien gik over til SI-enheder i 1980'erne, lod hektopascalen hvert barometer, hvert kort og hver udsigt beholde sine tal uændrede og blot skifte navnet ovenover.

Vejret er dens hjem og næsten dens eneste brug. Normalt lufttryk ved havoverfladen er 1013,25 hektopascal, et fast højtryk viser 1020 til 1035, og et dybt atlantisk lavtryk kan falde under 950. Isobarer på et vejrkort tegnes med fire hektopascals mellemrum, så linjernes tæthed er et direkte billede af, hvor hårdt vinden vil blæse.

Storms styrke opgøres på samme måde. Centertrykket i en tropisk orkan er det mest citerede mål for dens styrke, og det laveste havoverfladetryk, der nogensinde er målt, var 870 hektopascal i tyfonen Tip i 1979. Et fald på nogle titals hektopascal på et døgn er nok til at forvandle almindeligt vejr til et voldsomt uvejr.

Højden ændrer aflæsningen støt. Nær havoverfladen falder trykket med omkring én hektopascal for hver otte meter, man kommer op, og derfor virker en barometrisk højdemåler overhovedet, og derfor reagerer et barometer derhjemme på at blive båret op ad en trappe. Den gradient svækkes med højden, så sammenhængen gælder kun i de nederste kilometer.

Luftfarten hænger sikkerhedsmæssigt på enheden. Den, der flyver, indstiller sin højdemåler efter en lokal trykværdi angivet i hektopascal, så alle i samme luftrum måler højde fra samme reference, og over en fastsat overgangshøjde skifter alle luftfartøjer til standardindstillingen 1013 hektopascal, så den lodrette adskillelse bevares uanset vejret. Nordamerikansk praksis bruger tommer kviksølv til samme formål, og de to må aldrig forveksles.

Ved omregning er én hektopascal præcis én millibar, 0,1 kilopascal og omkring 0,0295 tommer kviksølv. Det sidste tal er det, man skal holde øje med, for en aflæsning på 30 tommer kviksølv og en på 1016 hektopascal beskriver den samme eftermiddag.

Én hektopascal svarer til 100 pascal, 1 millibar, 0,1 kilopascal eller cirka 0,0295 tommer kviksølv.